Kærlighed fra Thorshavn til Bangkok

Der er virkelig sprogmusik i kabinen den her sene morgen.

Hun er tydeligvis asiat – og ganske rigtigt – hun kommer oprindelig fra Thailand, forstår jeg senere. Hun sidder smilende på bagsædet efter at et solidt antal kufferter er pakket i bagagerummet. Indimellem kommer der korte og præcise bemærkninger på et engelsk, der lyder ganske særligt i en thai-mund. Korrekt engelsk – men i sin helt egen, musikalske stilart.

Og så er der manden, der taler et lidt højtideligt dansk i den nordatlantiske farve. Han er fra Færøerne. Jeg ved ikke, om det er læringstraditionen på Færøerne eller det bare er blandingen mellem  med det danske og det i virkeligheden ”oldnordiske”, der skaber den der lidt højtidelige stemning af lidt tavse mænd og store bølger der slår ind på Klipperne.

Og så er der undertegnede ringhed, der jo ikke i sit danske kan skjule sin krøllebølske baggrund. Jeg har ikke boet på klippeøen i mere end 40 år, jeg taler ”tyndt”, fordi jeg blot er halvblods. Min far er Fynbo. Men jeg kan desuagtet ikke skjule, at jeg er granitperker, hvilket sprog-øvede indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og de arabiske lande ikke undgår at lægge mærke til.

Continue reading…

Arbejdslivet i højeste stress-gear

Hvis der stadig findes nogle marxister, ved jeg ikke rigtig rigtigt, hvad de vil kalde den tid, vi lever i  dag. Jeg siger det med overbærende selvironi i forhold til den tid, der var hovedårtiet for min ungdom: 70’erne. Selv var jeg uakademisk og slap overfor datidens dogmatik. Men jeg husker ordene. F.eks. – SENKAPITALISME eller PROFITRATENS FALD. Den første begreb handlede formelt om kapitalismen sene trin (men vist nok forstået i perioden op til 1. verdenskrig,  så den lader vi lige ligge). Det andet begreb har jeg aldrig forstået, selv om det lyder lidt halv-uartigt. Så den lader vi også lige ligge

Men jeg er stadig vild med datidens svulstige, politiske etiketter. Og jeg leger undertiden med at designer nogle nye.

Hvad mener I f.eks. om DEN POSTINDUSTRIELLE FAMILIE-MASOCHISME.

Noget med nutidens familie- og arbejdsliv, der reelt er så svært at gennemføre, at det undertiden ser ud som om vi får nydelse af det umulige.

Continue reading…

Den gamle far’s unge datter

 

“lille fredag” – oven i købet tæt på lønningsdag og medfølgende solid-druk. Starter arbejdsdagen med et solidt dementi til mine negative forventninger.

Trods det ukristelige tidspunkt. Trods lysten til at få det her overstået, så jeg kan komme til at holde weekend. Trods den sædvanlige lugt af alkohol, da de første kunder sætter sig ind i taxaen, så ønsker jeg jer alligevel, kære læsere, en af taxalivets særlige sider: At sidde her lidt slidt og bare en lille smule negativ overfor de forventede kunder: Endnu en flok stenede unge, der burde ligge derhjemme inden ugens sidste skoledag og så gennem udskejelserne til den RIGTIGE weekend. Og det allerværste: De unge mænds fortvivlede forsøg på at agere de store forførere i de sidste sekunder af natten.

Jeg under jer taxamandens overraskelser. Når verden alligevel er lidt smukkere end ens fordomme. De store udgaver – af de helt små øjeblikke.

Continue reading…