Terrorkrigen – og tiden der følger

 

 

Jeg har haft vinterferie og glædet mig til at vende tilbage med min historiefortælling fra vogn 2282 – ”… verden set gennem forruden på en Mercer …” Mandagshistorien – et gensyn med en af mine klummer fra Ekstrabladets søndags-magasin – EKSTRA.

Men som det er i den virkelige virkelighed – den indhenter os.

Jeg stod og kokkerede i vores lejlighed lørdag eftermiddag på Østerbro, da denne fredelige bydel pludselig blev almenkendt i Danmark og Verden. Det modbydelige angreb på arrangementet i ”Krudttønden”, hvor instruktøren Finn Nørgaard blev offer for et anfald af politisk – formentlig religions-fascisme. To livvagter og en PET-agent bliver såret.

Så kom terroren til Danmark.

Senere ud på natten slår terroristen til mod Synagogen i Krystalgade. Her holdes bat mitzva – ”konfirmationsfest” for en ung pige – et medlem af den jødiske menighed. – En vagt – Dan Uzan – blev dræbt og to danske politifolk såret.

I den kontekst er det svært at fortælle små, ofte hyggelige historier fra det almindelige Danmark. Det må vente til i morgen, mens vi sunder os kollektivt herhjemme og finder ud af, hvordan vi går fremtiden i møde med den livslyst, som kendetegner et af verdens lykkeligste folk. – Og hvordan vi imødegår usikkerheden, frygten og faren for, at det forstyrrede, terroristiske credo sætter sit røde stempel på os: – Får os til at holde kæft og stoppe vore levende ord, vores dansende musik, vores satiriske latter.

– Vore tegninger.

Continue reading…

Taxamandens nytårshilsen: Til de jeg elsker og til idioterne

Jeg kører taxi nytårsnat.

Så jeg er ikke den, der kan hæve champagneglasset efter nytår og sige tak, sådan som dagen i dag er egnet til det.

Når mine unger dingler ind over nytårsbordet for et kys og håber de rammer, den de elsker. Når min dejlige kone hygger sig med to af vore meget gode venner- i Buddinge. Når I mine kære bloglæsere og virtuelle venner i Facebook og andre steder på nettet laller, eftertænker – måske fælder en tåre derude i den virkelige virkelighed, der byder på meget andet end champagnebobler …

… Så kører taxamand 023492 gæster af alle klasser, køn og aldersgrupper ud og hjem i den sølvgrå taxi med det grønne logo. Det er natmanden Morten, der ta’r sig kærligt af vogn 2282. Selv ”låner” jeg en anden for en sjælden gang at køre nat.

Og det er helt frivilligt – jeg burde jo sidde sammen med frue og venner. Men jeg har en særlig pagt med denne nytårsnatte-tjans, som jeg nu kører på 3. år. Måske lyder det af ”…for meget..” – men det betyder faktisk noget for mig. Og for mig bliver natten både sjov, når bilen er fuld af fulde. Og det er den mestendels. Men også de stunder tidligt på aften og i morgen tidligt, når der bliver lidt kortere mellem snapsene.

Taxamanden har meget at sige tak for i året der gik. Og det er så grunden til, at jeg taget forskud på mine skriverier, der begynder igen først i januar.

Continue reading…

Løgnehistorien: Jeg fandt Mads HOLGER (del 2)

Tidligere miljøminister – tidligere kulturminister – tidligere udenrigsminister. Per Stig Møller. Mads Holger store læremester og konservative ikon

I gårsdagens løgnehistorie fra TAXAMANDENS HJUL, møder jeg de konservatives nye politiske stjerne, radioværten og konceptmageren Mads Holger. Egentlig hed han Madsen, men lige som sit store politiske idol, tidligere kulturminister, miljøminister og udenrigsminister Per Stig Møller, er han blevet kendt på bare to fornavne. Mads Holger og Per Stig.
 Mads Holger er en meget speciel mand. Selviscenesættende – men også forsigtig med at lukke omgivelserne ind i hans sfære. I den offentlige optræden fortæller han i realiteten ikke noget om sin almindelige opvækst på Nørrebro. Om den var ulykkeligt. Om den havde sødme.
Den var der bare
Han er en smuk mand, har det helt klart godt med sit forfængelige ydre. Og så taler han dette besynderlige sprog, som både er en skriftsprog for embedsmænd og lærde – og så hans eget talesprog iklædt nærmest et aristokratiske selvværd. Man ved det ikke – m en man fornemmer det.
Også nu, hvor han har fået øjenkontakt med mig, taxamanden, og er klar til en direkte med også lidt distræt dialog. Han er høflig med sin De-frase. Han er retlignet og total ikke-involveret i taxamandens liv og levned, taxamanden,
Han har vigtigere ting at tage sig til

 

– Tillader de, at jeg tager et mobilt rendezvous med min mentor og mit politisk-litterære forbillede, – hr. chauffør, sagde han, mens han allerede havde åbnet sin tablet til en videokonference.

Continue reading…