Når sygeplejersken knækker

 

Fra taxamandens klumme i Ekstrabladets tillæg EKSTRA den 8. november

 

Det var en sort uge for taxafolkene i det mørke efterår, da mit fag viste sig fra den sorteste side.

Drabet på en kollega. At man er ked af det, når ens døtre ringer til en op ad dagen for at høre, om man er i live. Med en snert af gråd. Og så min journalistisk, kritiske sans, der indimellem minder mig om, at jeg skal styre mig – NETOP fordi jeg er professionelt indblandet som kollega til den afdøde – i samme selskab.

Jo, jeg mærker også hævngerrigheden, hvor uproduktiv den end er. Lysten til at finde gerningsmændene/-manden og give ham den mest langvarige dom. Tanken om, at han aldrig – ALDRIG skal ud at være kunde i en taxi, fordi han indtil sit livs slutning skal betale for det liv, han selv tog.

Men det er den helt modsatte oplevelse, som fjerner mig fra mit professionelle sortsyn. Og jeg tror, jeg deler den oplevelse med mange taxichauffører. Det er de varme, det er de menneskelige øjeblikke, der bærer igennem lange arbejdstider, lav løn – for slet ikke at tale om trusler og farer for liv og helbred.

Tør man kalde det kærlighed?

Continue reading…

Arbejdslivet i højeste stress-gear

Hvis der stadig findes nogle marxister, ved jeg ikke rigtig rigtigt, hvad de vil kalde den tid, vi lever i  dag. Jeg siger det med overbærende selvironi i forhold til den tid, der var hovedårtiet for min ungdom: 70’erne. Selv var jeg uakademisk og slap overfor datidens dogmatik. Men jeg husker ordene. F.eks. – SENKAPITALISME eller PROFITRATENS FALD. Den første begreb handlede formelt om kapitalismen sene trin (men vist nok forstået i perioden op til 1. verdenskrig,  så den lader vi lige ligge). Det andet begreb har jeg aldrig forstået, selv om det lyder lidt halv-uartigt. Så den lader vi også lige ligge

Men jeg er stadig vild med datidens svulstige, politiske etiketter. Og jeg leger undertiden med at designer nogle nye.

Hvad mener I f.eks. om DEN POSTINDUSTRIELLE FAMILIE-MASOCHISME.

Noget med nutidens familie- og arbejdsliv, der reelt er så svært at gennemføre, at det undertiden ser ud som om vi får nydelse af det umulige.

Continue reading…