Tro på Gud – og en på hovedet

Taxamandens klumme i Ekstrabladets weekendtillæg, EKSTRA, den 15. marts.

 

 

Mest af alt ligner han en Viking. Sådan en kæmpe på et stykke over de 2 meter, som man bestemt ikke ønsker at møde i en kamp på de bare næver. Det er jeg HELT sikker på. – Og så har jeg sjældent mødt et menneske, som viser sig at være så rar og rund trods denne kamp-egnede krop. Langt mere Baloo fra Junglebogen end en maneater fra vildmarken.

Dybest set er denne selv-hvilende krop og sjæl – selv et offer for vold.

Men det er allerede lang tid siden i dette ret unge menneskeliv.

Min kunde i lufthavnen er bedøvende træt efter en meget lang rejse fra ”de varme Lande”. Han er instruktør på en af disse oplevelses-rejser, hvor man ikke bare ligger i en solseng og høvler drinks i sig, tager en lille ”morfar, for at gøre sig klar til aftenens gastronomiske oplevelser.

Han er med på de rejser, hvor turisterne både vil prøve det vilde – og så alligevel have lidt af den skandinaviske tryghed med hjemmefra. Så tog han lige en uges ferie selv, inden sæsonen starter på hans primære arbejde herhjemme.

Som barn var han ramt af Jehovas Vidners lov. Løftet om, at et helt konkret, lille antal ville komme i himlen på dommedag – de mest rendyrkede følgere af Gud, Jehovas lov. Ingen jul eller fødselsdage. Ikke alt for høje fordringer i uddannelse. Ingen spiritus. Ingen tobak. Bare Guds ord og den blinde tilbedelse.

Continue reading…

Rutjetur og optur

taxamandens klummet i EKSTRA, EB’s magasin den 14. juni

 

Det ændrer på styrkerne i dine sanser for omgivelserne, når der sker store ændringer i dit liv.

Det er et faktum, som jeg bl.a. lærte i teorien, da jeg i 90’erne fulgte et stort chef-uddannelsesprogram, hvor der var koblet psykologer på os i hele forløbet. Jeg husker en gennemgang om krisepsykologi, hvor det handlede om arbejdslivets udfordringer.

Dengang tændte det min nødvendige journalistiske, kritiske sans. Bl.a. oplysningen om, at det at blive fyret i psykologisk belastning svarede til – ”…dødsfald i nærmeste familie…”

Arh, mon, er det så slemt?

Continue reading…

Når man vil prøve det umulige

 …hun er et levende menneske. Under alle omstændigheder glad for at fortælle – og det er noget taxamanden sætter pris på.

Jeg mener altså ikke, at jeg er narcissist i den grove forstand. Altså sygeligt selvoptaget. Men jeg kan lide at fortælle – også om mit eget liv

Narcissisme!

Begrebet stammer fra den græske mytologi, hvor den unge græske helt Narkissos afviste en smuk nymfes kærlighed og som straf fra guderne blev dømt til at forelske sig i sit eget spejlbillede. Den kærlighed var trods alt umulig sat gennemføre og Narkissos visnede bort og blev en særlig blomst – en Narcisse.

I moderne tid er begrebet narcissisme blevet til – ja, sygelig selvoptagethed. Altså i sit yderste en sygdom, – diagnose.

Continue reading…

Mødet med den unge frihedskæmper

Det er et dramatisk/kunstnerisk trick at bringe almindelige mennesker i ualmindelige situationer. Jeg har hørt filminstruktøren Steven Spielberg citeret for det, men tror det er sagt og brugt af mange andre derude.

Når man bringer almindelige mennesker i en usædvanlig situation, sker der noget.

I går oplevede jeg det modsatte. At der skete noget ganske særligt i mødet med et usædvanligt menneske i en ganske almindelig situation. Ikke skelsættende set udefra. Men den indeholdt noget ganske særligt, som sidder i mig endnu og er en af flere, som er brikker i en helhed.

Selvom min tidligere karriere som journalist og især chef i medieverdenen (DR) har bibragt mig et fantastisk, oplevelsesrigt arbejdsliv, mødet med store mennesker, rejser i Europa og USA, hæder, ære, høj løn, ridderkors og ”hele svineriet”, – så giver arbejdslivet som taxachauffør mig en tiltro til menneskeheden, som jeg ikke har oplevet i de sidste mange år.

Det lyder meget højtideligt – måske svulstigt.

Men det er sådan det føles og det er sådan, det er.

Continue reading…