En taxi-test på fordomme

Dette blogindlæg blev bragt som klumme i Ekstrabladets magasin EKSTRA, hvor jeg har en fast side hver søndag

 

Nogle gange, burde jeg slukke for radioen. Den giver mig en kæde af politiske depressioner. Men det er ofte for sent, inden jeg opdager at dagen er ødelagt.

Dagens spiseseddel:

En demonstration i weekenden med politisk flertal for at stoppe den ulovlige pirattaxi-virkelighed. DF, Socialdemokraterne on EL’erne var der fra Folketinget. Folketingets flertal er enige med os. Men endnu sker der – intet! Taxichauffører er er nipsenåle i det politiske supermarked.

Og fremmedangsten: Pia Kjærsgaard får tæsk for sine angreb på ”eliten”, – samtidigt med at hun er elitært forgyldt med det højeste job til den høje løn og med høj pension med en tidlig pensionsalder. Når eliten fortæller, hvad folket har godt af, giver det mig kvalme.

Og kommentatorer mener fortsat, at de slappe halal-hippier og de andre døvblinde venstrefløjskyllinger på københavnske Østerbro og omegn, der selv er skyld i, at det kom så vidt. Den nye politisk korrekte klasse og dens kampsang:  ” …Der er noget om snakken, vores kultur er på vej ned ad bakken …”

Continue reading…

En pris til sygeplejersken – en af de virkelige helte

Klichéerne dræber de ægte mennesker. Det er er der masser af eksempler på. – Og politikere og journalister går forud i den proces.

Kan du huske diskussionerne om kassedamerne?

Kassedamen var en velment metafor for de lavest-lønnede, ufaglærte kvinder og politikerne flokkedes om dem for at anskueliggøre deres egen godhed. Men det var hurtigt overstået. Kassedamerne var bare instrumenter og illustration. Og de lavtlønnedes vilkår var ikke mere alvorlige end at vores nuværende statsminister gjorde grin med, at 2000 kroner mere om året næppe var noget man kunne købe et par sko for.

Men det er lykkeligvis ikke politikerne, som deres allerede begyndte deres karriere i senpuberteten, eller de djøficerede model-snedkere i Finansministeriet, der bestemmer, hvem der er hverdagens helte.

I dagens blog vil jeg hylde et erhverv og nogle mennesker, som JEG sætter højt. De får langtfra den højeste løn den højeste løn. Men når det kommer til stykket lader de fagets værdier gå forud for stress og politiske kampe om deres arbejdspladser.

Continue reading…

Om sygepleje og livet i hænderne

Jeg har en sygeplejerske i vognen denne formiddag.

Jeg er vokset op med sygeplejersker. Min mor er sygeplejerske. Min ene, desværre afdøde faster var det – til sidst som afløser helt op i 70-års alderen. Og min tante, Ulla, som jævnligt læser med her på siten var hard-core sygeplejerske, inde i forskning, politik og Etisk Råd. Og ja, jeg er opdraget i en tid, hvor dette erhverv var noget så altopofrende kvinde-orienteret, at familiens ”Tante Asta” (af titel men ikke formelt tanteficeret) – hun var sygeplejerske – var fra en tid, hvor man enten holdt op, når man skulle giftes. – Eller fortsatte som sygeplejerske – og aldrig blev gift. Hun spurgte sin far et par gange om lov, fordi hun faktisk har tiltalt mænd trods den jomfruelige karriere. Men faren sagde nej, fordi han krævede, at hun tog sig af ham til han ikke var her mere.

Sidste gang Tante Asta spurgte og fik nej var hun net godt stykke oppe i tresserne.

Hendes far blev 101 år!

Jeg er fascineret af sygeplejerskerne facetter. Deres daglige omgang med liv og død. Deres moderlige omsorg. Deres feminine nærvær. Deres varme og kolde hænder til de rette tider. Deres alvor. Deres overbærenhed. Deres idealisme. Og i puberteten, da jeg var indlagt et par uger på Rigshospitalet som 14-årig i 1968. Disse nærmest grunderotiske engle i hvide kitler.

Continue reading…

Når kræften vender tilbage

Det er den smukkeste sensommermorgen efter den smukkeste sommer.

Jeg er for alvor ved at erkende, at vejret og lyset er et vigtigt element i taxichaufførens arbejdsliv. Det lyder måske lidt paradoksalt, at man er så berørt af vejrliget, når man sidder derinde i den trygge kabine i 21. grader airkonditioneret luft året rundt. – Eller hvad der nu er komfortabelt for dig og kunden.

Det kan regne og sne eller være Sahara-agtige forhold på den anden side af Mercerens forrude.

Herinde er klimaet konstant.

Og humøret.

Folk sukker dybt, når jeg svarer på spørgsmålet om, hvornår jeg møder. Svaret er: mellem 3 og 3,30. Det er så lige med det svar, at nogle kunder dør en lille bitte smule. Ikke ”la petite morte” (den lille død) – som er et lyrisk fransk udtryk for orgasme.

Jeg vil sige – snarere det modsatte. Det er ikke den stille fryd, der kilder, når vejene er sorte – alt er sort derude kl. 3 om morgenen

Hvordan i hede hule ……. Kan jeg dog holde disse tidlige morgener ud – dag efter dag.

Det korteste svar er: Det er nu engang mit job og min mødetid.

Den lidt mere eftertænksomme er, at jeg faktisk surfer på bølgen af de lyse morgener, Fra slutningen af december – uanset, at det er mørkt– mørkt –mørkt, bliver det jo lysere dag for dag. Det er selvfølgelig slemt i begyndelsen – men det bliver lysere.

Nu kan de jo ikke skjules, at vi går mod mørkere tider igen. Men det er trods alt stadig den lyse tid. Og så må jeg bruge andre positive elementer derude fra virkeligheden. Ikke som min faster råbte ”..SE SOLEN…”, når hendes drenge var ved at rive hovederne af hinanden. Ikke i distraktion. Men for ærligt og redeligt at lede efter optimismen.

Sådan er min stemning den solrige morgen i september.

Continue reading…

Manden med den rullende iltflaske

Mit arbejde som taxachauffør er og bliver et studie i menneskets selvopholdelse og kærligheden til livet. Jeg troede, da jeg startede i branchen for 20 måneder siden, at jeg skulle på chartertur i fordoms-Danmark. Jeg ville møde de drikfældige, de arrogante, de overfladiske, de flæbende, – de  der er hamrende ligeglade med, hvad det er for en idiot, der sidder ved rattet i Merceren. Det har jeg selvfølgelig, ligesom ”manden på gaden” spadserer i uendeligt mange gangarter. Men det er ikke karikaturerne, der fylder mest.

Kendsgerningen er snarere, at min kærlighed til menneske-racen i alle dets afskygninger generelt er øget.

Folk er sgu go’e nok!

Continue reading…