Der er minder og fortid i luften, da taxamanden en sen nat krydser sit spor-.
Ikke at jeg kender manden. Men vi deler skæbne i den forstand, at vi begge kommer fra de svære tider på landet. – Og at vi begge aldrig kom ind som erhvervsaktive i det miljø, vi er rundet af.
Vi er født på landet. Og inderst inde i os sidder det stadig: Vi er nogle bonderøve, og det kan aldrig være anderledes.
Læs taxamandens klumme fra Ekstrabladets lørdagstillæg EKSTRA den 26. juli
Er vi blevet et klasseløst samfund – harmoniseret, udglattet og pletfjernet?
Nej! især IKKE, hvis vi tolker det klasseløse bredere end munke-marxisterne gjorde det i 70’erne. Altså ikke bare klicheen om udbyttede lønmodtagere og grådige udbyttere. Det handler om mange andre store forskelle i landsby-nationen. Jeg mærker det så tydligt i vogn 2282. Jeg møder arbejderen fra Hellerup der meget, meget hurtigt melder sig ud 2900-segmentet. ”OK, det er godt nok her, jeg er vokset op – men jeg har ikke så meget med nøgen-fødderne i sejlerskoene og de læspende s’er at gøre”. Eller nordjyden eller bornholmeren, der trods de mange udkantsknubs har det som min gamle mormor havde det i sit inderste: ”Vi er ikke decideret bedre end andre mennesker. Men det er umådeligt tæt på. ”