Voldsfilm “in real life”

Fra min klumme i Ekstrabladet 10 maj

 

Det her er alt andet end Jeppe i baronens seng.

Snarere tættere på møddingen.

Det er sent nat eller meget tidlig morgen – tag det som du vil – i Københavns minefelt. Tre gutter på vej hjem efter nattens dødsrute. To mand smider sig ind på bagsædet – én på forsædet. Ham på forsædet er mest klar, selv om jeg ikke helt ænser hans ansigt i mørket og har rigeligt at gøre med at holde øje med dinglende folk for og bag og til højre og venstre for taxaen.

De er mine første kunder

 

– Bispebjerg. Vi skal på skadestuen!

 

Så vågner taxamanden, tænder intuitivt kabinelyset og kigger på forsædepassageren. Han er et, stor blodigt fjæs. Noget af det løber endnu fra mundvige og næse. Noget af det er størknet, sortere op ad kinderne.

Continue reading…

Er der nog’n, der skal “klaskes…..”

Der skete noget radikalt med min attitude til nattelivet i hovedstaden, da jeg startede som ”dagmand”

Jeg mærker det tydeligere hver fredag morgen, når jeg kører direkte ind i downtown, København. For det med at være ”dagmand” er mig jo et noget relativt begreb. Jeg har valgt, at min vagt starter kort efter kl. 3,00 – og ja, der er derfor en smule natarbejde for dagmanden. Men fredag morgen stiler jeg altså mod ”Lillefredag”’s hjemkørsel af hele og halve branderter, – som det vil være de opmærksomme læsere bekendt. Jeg har nu et par mandage besluttet mig for, at det snart skulle være slut med de der drukhistorier. Men undskyld mig.

De tidlige morgener gør stadig indtryk på mig.

Continue reading…