Sportsstjernen blev dømt – og taxichaufføren blev fyret

 

 

Vi tog en snak en aften, ”M” og jeg.

Jeg er den gamle.

Han er den unge.

Han er mørk i huden – og statsborger her i landet.

Jeg er mere bleg – og de kalder mig granitperkeren.

Vi skiller os ud her i byen, men vi er kolleger i samme selskab og hos vognmanden, og deler strabadserne i nattelivet. Det vil sige: Vi VAR kolleger. For han blev fyret efter et nattedrama, der ramte medierne, da en sportsstjerne gik amok, overfaldt, slog og sparkede ham, så kæben brækkede to steder og han måtte på operationsbordet. ’

Continue reading…

LA’ OS GENOPFINDE CIVILISATIONEN

 

 

Et eller andet sted har jeg altid levet med den grund-optimisme, at Danmark bevægede sig – fremad. Det ligger i kortene for vores civilisation, – for velfærdssamfundet og vores, samlet set, næsten uforskammede rigdom, at vore børn og børnebørn kan leve under lidt bedre vilkår, end vi selv voksede op under

Mere uddannelse. Mindre støj, røg og lort på arbejdet. Mere information og kritisk sans. Mindre blind autoritetstro. Mere frihed.

Det går fremad dag for dag – men tvivlen nager.

Continue reading…

Mødet med den unge frihedskæmper

Det er et dramatisk/kunstnerisk trick at bringe almindelige mennesker i ualmindelige situationer. Jeg har hørt filminstruktøren Steven Spielberg citeret for det, men tror det er sagt og brugt af mange andre derude.

Når man bringer almindelige mennesker i en usædvanlig situation, sker der noget.

I går oplevede jeg det modsatte. At der skete noget ganske særligt i mødet med et usædvanligt menneske i en ganske almindelig situation. Ikke skelsættende set udefra. Men den indeholdt noget ganske særligt, som sidder i mig endnu og er en af flere, som er brikker i en helhed.

Selvom min tidligere karriere som journalist og især chef i medieverdenen (DR) har bibragt mig et fantastisk, oplevelsesrigt arbejdsliv, mødet med store mennesker, rejser i Europa og USA, hæder, ære, høj løn, ridderkors og ”hele svineriet”, – så giver arbejdslivet som taxachauffør mig en tiltro til menneskeheden, som jeg ikke har oplevet i de sidste mange år.

Det lyder meget højtideligt – måske svulstigt.

Men det er sådan det føles og det er sådan, det er.

Continue reading…

Granitperker – det er for groft

 

Granitperker – kan man tillade sig det udtryk.

Nej siger nogle af mine læsere. Men jeg siger ja og her i hilsnen kan du høre min forklaring. Også, hvordan jeg stødte på ordet og hvorfor jeg insisterer på det.

Og så møder I lige granitelefanterne.

Hav nu en god weekend