Dronning af filippinerne og slave i Danmark

Hun er en kvinde med ”slaw” i.

Farverig, direkte – og en smule fræk med et glimt i øjnene.

Og jeg takker min Gud og skaber for, at arbejderklassen og dens kvinder ikke er helt afskaffet til fordel den anæmiske middelstand på skrump. – For slet ikke at tale at tale om den permanent konditrænede type, der først træner så meget, at brysterne forsvinder, blot for at ejeren meget hurtig kan få lavet et sæt nye i silikone eller saltvand – eller hvad man gør i dag.

 

Min kunde her har et brystparti, der fylder i landsskabet. Tro mig, jeg er sikker på, at de er ægte, og at der ikke er pumpet vand i for at øge løftekraften kunstigt og holde det på plads.

She is a very lady. You gotta treat her like one.

Sådan er det bare – og stor respekt for det Hvad pokker taxamanden er godt nok heller ikke kandidat til mr. Univers. Også jeg skal nydes med en passende mængde overbærenhed og forventningsafstemning.

Til gengæld taler jeg af et helt ærligt hjerte, når jeg siger, at jeg mere end andet elsker den kvindekrop, der er personligt drejet – med de afvigelserne for skiftende idealer, der jo altid følger med.

Jeg tænder på fysisk og psykisk personlighed – ikke på metervarer.

Og jeg satser på, at der findes kvindelige soul mates derude, der har den samme fetich som jeg.

Driften mod det uperfekte menneske.

Men jeg må sige det med det samme. I får ikke en chance i forhold til min kone. Hun er så lækker – lang og lækker.

Og i morgen, hvis hun læser det her, slår hun mig givetvis ihjel…!

Continue reading…

En verden af mænd

Så er taxamanden tilbage med “hovedet i bloggen”.

Jeg fik reaktioner, da jeg annoncerede min udmelding af De Radikale. Sådan må DET være. Nogle anbefalede andre partier. En enkelt blev så træt at min politiske tilkendegivelse, at hun trak sig fra min Facebook. Jeg fortryder ikke disse udmeldinger et sekund. For jeg er demokrat og jeg er grundtvigsk, så jeg mener at  meningerne skal brydes. DER har vi noget at byde på i vores land og vores kultur.

Og så skal jeg tilbage i taxien. Ikke mindst der lever vi med vores forskelle – og den gave takker jeg mine kolleger generelt og venner, kolleger og chefer i Virumgade taxicenter særligt for: Forskelligheden. Ikke mindst der er jeg skab til et arbejdsliv på 4 hjul. Vi er så hamrende forskellige og  det er ikke så afgørende, hvor vi stemmer på valgdagen. Den folkelige frihed fra mit arbejdsliv bærer jeg ind i min blog og debatvirksomhed.

Derfor historien om min udmeldelse af partiet – og begrundelsen for den.

Derfor OK til, at Information i dag har fået lov til at bringe mit brev til de radikale som et synspunkt i dagens avis.

Men menighedspolitisk bliver jeg aldrig. Dertil er tvivlen i mig større end partidisciplinen.

Vi er så hamrende forskellige i branchen som kunderne på for- og bagsædet. Derfor åbner jeg taxamandens blog i andet halvår 2014 med en hilsen om nogle af mine gode kolleger i dagligdagen. Du skal møde nogle af mændene – for vi er 100 mænd og nul damer, der hvor jeg kommer fra.

Mød bl.a. mini-Tito, “grækeren” og “Peter Panik” i dette portræt i humor og en slags kærlighed.

Fra EKSTRA  – taxamandens klumme i Ekstrabladet den 21. juni.

Continue reading…