Længe leve den digitale bedstemor

 

– Det nå’t lååårt!

 

Ærlig snak – og så lige på og jysk!

Det tilkommer ikke granitperkeren at gøre sig morsom på andre dialekter. Slet ikke, når jeg selv kan blive lidt træt af de evige kommentarer til min bornholmske etnicitet. Men altså, for mig har det en særlig tyngde, når noget siges i hovedlandets sprogtone.

Så er det altså muntert alvor – selv om emnet er noget så blødt og rart som kærligheden til vore børnebørn. Min bonusdatter har med sin søn Ludvig gjort mig til bedstefar. Og selvom jeg svigter ham ved at arbejde alt for meget, har jeg det kæmpe privilegium, at han er lige om hjørnet.

let er det ikke for mine kunder – et modent ægtepar fra Midtjylland – der må arrangere sig med længere, forberedte aftaler og hundepasning for at agere ganske almindelige – bedsteforældre.

Så den er god nok:

– Det nå’t lååårt!

Continue reading…

Den smertelige skilsmisse

En terapeut, var det ikke det, jeg var?

Jeg stiller mig spørgsmålet efter sidste kunde, hvor vi var meget tæt på det private. Jeg bryder mig egentlig ikke om det indlysende JA-svar, for jeg ha jo ikke kompetence til at være det. Jeg var ikke så systemisk i min spørgeteknik. Jeg er bare en nysgerrig taxamand, der gerne selv ville fortælle om mine egne livs-oplevelser. Også de smertelige. Og så er jeg en journalist, en skriverkarl – der ikke kan lade være at fortælle historier. Men i taxien er jeg bare en taxamand, der vil vide mere om livet.

Så slog jeg ordet terapeut op i Den Danske Ordbog i håbet om en mere generel betydning af det. Men jeg fik ingen trøst:

 

”…person der behandler patienter og klienter med en bestemt terapeutisk metodeperson der behandler patienter og klienter med en bestemt terapeutisk metode…”

Continue reading…

Arbejdslivet i højeste stress-gear

Hvis der stadig findes nogle marxister, ved jeg ikke rigtig rigtigt, hvad de vil kalde den tid, vi lever i  dag. Jeg siger det med overbærende selvironi i forhold til den tid, der var hovedårtiet for min ungdom: 70’erne. Selv var jeg uakademisk og slap overfor datidens dogmatik. Men jeg husker ordene. F.eks. – SENKAPITALISME eller PROFITRATENS FALD. Den første begreb handlede formelt om kapitalismen sene trin (men vist nok forstået i perioden op til 1. verdenskrig,  så den lader vi lige ligge). Det andet begreb har jeg aldrig forstået, selv om det lyder lidt halv-uartigt. Så den lader vi også lige ligge

Men jeg er stadig vild med datidens svulstige, politiske etiketter. Og jeg leger undertiden med at designer nogle nye.

Hvad mener I f.eks. om DEN POSTINDUSTRIELLE FAMILIE-MASOCHISME.

Noget med nutidens familie- og arbejdsliv, der reelt er så svært at gennemføre, at det undertiden ser ud som om vi får nydelse af det umulige.

Continue reading…

Ligestilling i arbejdslivet helvede

Det er sikkert det der med at ”fylde rundt” i den nærmeste fremtid, der i denne tid får taxamanden til at tænke over tidens udfordring. Jeg øver mig løbende i at legitimere ”det grå guld”’s særlige ret til eftertanke. Det er jo dybest set et privilegium, som vi bør hævde som en kompetence. For det er vel OK at være tænksom, når man har bygget det op gennem snart 6 årtier.

Vi har levet i så forskellige tidsaldre.

Continue reading…