Jeg har haft vinterferie og glædet mig til at vende tilbage med min historiefortælling fra vogn 2282 – ”… verden set gennem forruden på en Mercer …” Mandagshistorien – et gensyn med en af mine klummer fra Ekstrabladets søndags-magasin – EKSTRA.
Men som det er i den virkelige virkelighed – den indhenter os.
Jeg stod og kokkerede i vores lejlighed lørdag eftermiddag på Østerbro, da denne fredelige bydel pludselig blev almenkendt i Danmark og Verden. Det modbydelige angreb på arrangementet i ”Krudttønden”, hvor instruktøren Finn Nørgaard blev offer for et anfald af politisk – formentlig religions-fascisme. To livvagter og en PET-agent bliver såret.
Så kom terroren til Danmark.
Senere ud på natten slår terroristen til mod Synagogen i Krystalgade. Her holdes bat mitzva – ”konfirmationsfest” for en ung pige – et medlem af den jødiske menighed. – En vagt – Dan Uzan – blev dræbt og to danske politifolk såret.
I den kontekst er det svært at fortælle små, ofte hyggelige historier fra det almindelige Danmark. Det må vente til i morgen, mens vi sunder os kollektivt herhjemme og finder ud af, hvordan vi går fremtiden i møde med den livslyst, som kendetegner et af verdens lykkeligste folk. – Og hvordan vi imødegår usikkerheden, frygten og faren for, at det forstyrrede, terroristiske credo sætter sit røde stempel på os: – Får os til at holde kæft og stoppe vore levende ord, vores dansende musik, vores satiriske latter.
– Vore tegninger.