Historier fra bunden og toppen

Min klumme i EKSTRA, Ekstrabladet 17. maj.

 

Taxamanden er alene uden at være ensom.

Sådan er det hver morgen. Jeg ruller rundt i forstaden med radioen tændt, kaffe i holderen og et par bid af et knækbrød. Det er OK at være en gammel taxamand. Men gammel og fed – den går ikke!

Og så venter jeg. Venter og venter og venter. Som sølvræven på en mus – eller allerhelst en flyveklar due, der vil de små 30 kilometer til lufthavnen og sikre mig 20 pct. af en dagløn.

Bling!

YES – og nej. Den nær-erotiske drøm om en lufthavnstur kan på et eller to sekunder forvandles til slapheden efter verdens korteste knald. Der står ”bud” på skærmen. Du skal på indkøbstur

Kan du forestille dig at lege købmand kl. 4 om morgenen?

Continue reading…

Er der nog’n, der skal “klaskes…..”

Der skete noget radikalt med min attitude til nattelivet i hovedstaden, da jeg startede som ”dagmand”

Jeg mærker det tydeligere hver fredag morgen, når jeg kører direkte ind i downtown, København. For det med at være ”dagmand” er mig jo et noget relativt begreb. Jeg har valgt, at min vagt starter kort efter kl. 3,00 – og ja, der er derfor en smule natarbejde for dagmanden. Men fredag morgen stiler jeg altså mod ”Lillefredag”’s hjemkørsel af hele og halve branderter, – som det vil være de opmærksomme læsere bekendt. Jeg har nu et par mandage besluttet mig for, at det snart skulle være slut med de der drukhistorier. Men undskyld mig.

De tidlige morgener gør stadig indtryk på mig.

Continue reading…