“JULEBUKKEN”, “FÆRDIG” OG “BITTERDILLER”

 

 

Det kræver sin mand.

TAXAMAND!

Ethvert indtryk af, at jeg indtager offerrollen disse nætter i december er utilsigtet. For at være taxichauffør, når tsunamien af julefrokoster rammer dagligdagen og især – natten – er ikke for klynkende amatører. Indtrykket er ikke mindst skabt af medfølelse med en anelse frygt fra mine nærmeste. Og nysgerrighed fra mine kunder.

Hvordan er det egentlig at være menneske-transportør, når Danmark gå amok i december. Når vi kaster bort titler og klasseforskelle og hengiver os til alkoholisk fortabelse og drømmen om et stjålent kys på udebane.

Det korte svar er – ”Skide sjovt, Egon!”

Jeg kan bedst forklare ved at løfte en flig af fortæppet for den natlige virkelighed i vogn 1-0024 – og præsentere jer for Julefrokosternes 5 arketyper:

”Julebukken”, ”Gentleman”, ”Bitter-diller” ”Anstandsdamen” og ”Færdig”,

  Continue reading…

MINISTERIET FOR GAKKEDE TAXITURE

 

Ikke sådan at jeg på nogen måde er specialist i det absurde teater.

Men jeg husker af uransagelige årsager, da TV Teatret i 1968 (jeg var 14 år) sendte Vaclav Havels stykke CIRKULÆRET (Memorandum hed det oprindeligt) – om et utåleligt bureaukrati, som pludselig indfører et nyt sprog, Ptytepe, der blev indført for at afskaffe ligheder mellem ord. En sort virkelighed – med en meget ung onkel af mig, Morten Grunwald, i en af rollerne. Sort-hvidt tv i en gal, absurd handling, der udstiller bureaukratiet og menneskeforagten i diktaturet.

Eller det absurde i den humoristisk genre: Monty Python med John Cleese som embedsmand i Ministeriet for Gakkede Gangarter.

For ikke at glemme for længst afdøde Marty Feldman og hans RAF-inspirerede parodier på taxi-branchen.

Jeg griner mig jævnligt gennem gamle klip på Youtube med den ekstremt vindøjede, engelske komiker, der døde for mere end 35 år siden.

 

Continue reading…

Historier fra bunden og toppen

Min klumme i EKSTRA, Ekstrabladet 17. maj.

 

Taxamanden er alene uden at være ensom.

Sådan er det hver morgen. Jeg ruller rundt i forstaden med radioen tændt, kaffe i holderen og et par bid af et knækbrød. Det er OK at være en gammel taxamand. Men gammel og fed – den går ikke!

Og så venter jeg. Venter og venter og venter. Som sølvræven på en mus – eller allerhelst en flyveklar due, der vil de små 30 kilometer til lufthavnen og sikre mig 20 pct. af en dagløn.

Bling!

YES – og nej. Den nær-erotiske drøm om en lufthavnstur kan på et eller to sekunder forvandles til slapheden efter verdens korteste knald. Der står ”bud” på skærmen. Du skal på indkøbstur

Kan du forestille dig at lege købmand kl. 4 om morgenen?

Continue reading…

Er der nog’n, der skal “klaskes…..”

Der skete noget radikalt med min attitude til nattelivet i hovedstaden, da jeg startede som ”dagmand”

Jeg mærker det tydeligere hver fredag morgen, når jeg kører direkte ind i downtown, København. For det med at være ”dagmand” er mig jo et noget relativt begreb. Jeg har valgt, at min vagt starter kort efter kl. 3,00 – og ja, der er derfor en smule natarbejde for dagmanden. Men fredag morgen stiler jeg altså mod ”Lillefredag”’s hjemkørsel af hele og halve branderter, – som det vil være de opmærksomme læsere bekendt. Jeg har nu et par mandage besluttet mig for, at det snart skulle være slut med de der drukhistorier. Men undskyld mig.

De tidlige morgener gør stadig indtryk på mig.

Continue reading…