Farvel til drengene i Virum

 

 

Det måtte komme en dag!

I morgen siger jeg farvel til mine daglige kolleger i Virumgade, – taxicentret i Virum. Omkring 100 mand – faste og afløsere, som betjener de 31 sølvfarvede taxier med det grønne logo.

Årene er gået som et fingerknips. – Til august er det 5 år siden jeg tog mit erhvervskort og flyttede min opmærksomhed fra domptør-rollen i den rimeligt rå medieverdenen til jobbet som taxichauffør – skrivende taxichauffør med udgangspunkt i vognmandsfællesskabet i idylliske Virum.

Continue reading…

Videohilsen: altid plads til endnu en taxamand

God første maj.

Det må være den vigtigste hilsen i dag.

Og så er det ellers tid til denne måneds første Videohilsen. Den handler i dag – i anlednings af arbejdernes store dag – netop om arbejde. Arbejdet som taxichauffør. Det er nok det oftest stillede spørgsmål, jeg er blevet udsat for i mine snart 3 år som Taxamanden:

Hvordan bliver man det. – Taxichauffør. Og hvordan finder man lettest jobbet.

Der er noget grundfascinerende – i hvert fald for mænd – i at køre rundt i sin gode store bil og tjene til dagen og vejen ved at bringe mennesker fra A til B. I denne Videohilsen går jeg ikke i dybden med uddannelsen men taler lidt om de egenskaber, jeg mener der skal til i dette job.

GOD JAGT

Løgnehistorien: Jeg fandt Mads HOLGER (del 2)

Tidligere miljøminister – tidligere kulturminister – tidligere udenrigsminister. Per Stig Møller. Mads Holger store læremester og konservative ikon

I gårsdagens løgnehistorie fra TAXAMANDENS HJUL, møder jeg de konservatives nye politiske stjerne, radioværten og konceptmageren Mads Holger. Egentlig hed han Madsen, men lige som sit store politiske idol, tidligere kulturminister, miljøminister og udenrigsminister Per Stig Møller, er han blevet kendt på bare to fornavne. Mads Holger og Per Stig.
 Mads Holger er en meget speciel mand. Selviscenesættende – men også forsigtig med at lukke omgivelserne ind i hans sfære. I den offentlige optræden fortæller han i realiteten ikke noget om sin almindelige opvækst på Nørrebro. Om den var ulykkeligt. Om den havde sødme.
Den var der bare
Han er en smuk mand, har det helt klart godt med sit forfængelige ydre. Og så taler han dette besynderlige sprog, som både er en skriftsprog for embedsmænd og lærde – og så hans eget talesprog iklædt nærmest et aristokratiske selvværd. Man ved det ikke – m en man fornemmer det.
Også nu, hvor han har fået øjenkontakt med mig, taxamanden, og er klar til en direkte med også lidt distræt dialog. Han er høflig med sin De-frase. Han er retlignet og total ikke-involveret i taxamandens liv og levned, taxamanden,
Han har vigtigere ting at tage sig til

 

– Tillader de, at jeg tager et mobilt rendezvous med min mentor og mit politisk-litterære forbillede, – hr. chauffør, sagde han, mens han allerede havde åbnet sin tablet til en videokonference.

Continue reading…