Inklusion – min bare hestehale…!

Jeg er vel ikke den eneste, der ligefrem kan komme til at hade ord så meget, at jeg nærmest glemmer den gode hensigt, der ligger bag dem? Eller af og til netop derfor. De virkelige hadeord: De ord, der er skabt som ikke bare en god hensigt men som en slags født propaganda. De overfedende. De er kvalmeagtige – .

Åh, herregud. De ville jo bare være med til at skabe en kommunikationsmæssig genvej. Ud af munden ind i øret. En win-win situation.

Continue reading…