JAMEN ALI DOG – DU KAN FLYVE

’Her sidder vi så en sen nattetime – Gammelsmølfen og den veltrimmede, unge, fyr, der er ny i branchen – helt ny! Han skal afløse i vogn 24, mens min dagmand er kortvarigt syg.

Afløseren er veltrimmet, har kulsort hår og øjne, der sender et utvetydigt signal om, at han har styr på tingene. Jeg er træt efter en lang vagt, og han skal have en introduktion til – det gamle radiosystem. Jeg skal altså lyn-omskole ham, – bagud. Gammelsmølfen kører endnu rundt i den gamle virkelighed, indtil min vognmand finder mig værdig til en ny bil. Jeg er lidt irriteret, men vågner hurtigt op til indlæringshastigheden hos den knivskarpe ”lærling”.

Det her har jeg sgu aldrig prøvet før. Han er bare PÅ!

En anvisning. Så er den forstået.

En anden. Forstået. Videre.

Jeg er slidt efter nattens dont. Nu skal den unge ud at tjene penge, og han er høfligt tålmodigt, når jeg taler til ham som overlæreren til en tungnem. Vi skal bare være færdige, så han kan komme videre. – – – ”Ali” (Nej, det er ikke hans rigtige navn. Men bare for at sige det lige ud: HANS FAMILIE KOMMER FRA DE MEGET VARME LANDE!) –

Ali er skabt til noget flottere og hurtige end sådan en godt to år gammel Mercedes 200C , der har slidt dæk og bremseklodser på hovedstadens veje og afveje for at skaffe brød på bordet til dagmanden og undertegnede natmand. Den flotte fyr med det sorte hår burde sidde i en Airbus 320 lige nu.

Jo den er god nok, – han er uddannet pilot og skolet til det europæiske superfly. Grunduddannelsen tog han herhjemme på skolen i Roskilde – han færdiggjorde den i USA.

Han er 28 år, gift og familiefar, – og nu ryger det spørgsmål ud af munden på mig, som jeg selv har hørt 100 gange før – stillet til den gamle mediechef, der lyder så klog, at … ” Hvad fanden laver du i en taxi til arbejdsmarkedets laveste løn… ”

Hvorfor kører den unge, veltrimmede pilot, – taxi?

– Jeg besluttede at sige min stilling som pilot op i et af de store flyselskaber, fordi min lille familie hurtigt er blevet ret stor. Jeg har godt nok et firma ved siden af, som var med til at skaffe mig pengene til uddannelsen. Men det hviler i sig selv, og jeg kan bare ikke holde ud ikke at have noget at rive i.

Ali er 28 år og har fire små børn, – og han kunne ikke byde konen at have arbejdssted langt hjemmefra. Hun er ved at gøre sin udsendelse færdig som sygeplejerske – og hun skal ikke stå så alene.

– Jeg sagde helt fredeligt min gode stilling op, blev opsigelsestiden ud, – og så gik jeg i gang med at søge en pilotstilling med København som base. Men det det projekt var sværere end Ali havde forudset.

– – –

I sidste uge slog idrætsmanden og politikeren Joachim B. Olsen endnu en rekord. Først var der medaljerne i kuglestød ved Olympiske lege, VM og EM. Så var der sejren i ”Vild med Dans”. – Og så lagde han i 2010 ud som eliteudøver i politisk længdespring. Han var medlem af socialdemokratiet, – men skiftede på få måneder til et kandidatur for LIBERAL alliance. Og blev valgt til god løn og tidlig pension. – Og nu stiller han så op i disciplinen valgflæsk og twittersovs. Ikke at liberalisten vil lovgive mode fremmede navne, – men ……

– ” …. Man må kalde sine børn, hvad man vil, men jeg synes det er tankevækkende, at ikke flere har danske navne, når man på 3. generation bor i Danmark….” Det er underligt,

Det Går ikke at så mange hedder Ali, når ægte, integrerede danskere hedder Emma, Oliver og Victor, – som OIsen konkret foreslår. (De tre navnes oprindelse er i øvrigt germansk, fransk og latinsk. Ligesom det fremmedartede Joachim er jødisk…). De navne har vi vundet hævd på. Men Ali’erne, – det er jo dem vi er i krig mod!

– – –

Politisk plat fra fuldtidspolitikere, hvis job skal revurderes om mindre end et halvt år er måske ikke så underligt. Men at der er noget om snakken, – at et navn er en hindring for accept og integration?

Min begavede taxikollega Ali har 5000 flyvetimer i et af verdens kendte luftfartsselskaber. Men når han søger job herhjemme, er det lige nu end ikke muligt at komme til jobsamtaler.

– Jeg kan jo ikke dokumentere det, siger han beskedent til mig. Jeg konstaterer bare, at helt nyuddannede, jeg kender, kommer til samtaler – og får job, selv om de ikke har tilnærmelsesvis så mange flyve-timer som jeg. Siger min afløsende kollega, der er født af mellemøstlige flygtninge, der fik en søn, der er dygtigere end det danske gennemsnit.

Han er født i Danmark – men han er en ALI!

– – –

PS: Du er velkommen til at dele min klumme. TAXAMANDEN HAR DET SOM ALI. Jeg elsker trafik…..

MIN FARFAR – DEN TYSKE VETERAN

 

 

Mon ikke han drog sit livs lettelsens suk præcist i dag for 100 år siden?Den 1. november – kl. 11, hvor ”den store krig” – første verdenskrig sluttede. Han havde tilbragt de første år på Østfronten, tættest på det Østprøjsen, hvorfra han stammede.

I 1917 brød det russiske zarrige endeligt sammen og tyskerne samlede deres kræfter på vestfronten.

Min farfar, Gefreiter (korporal) Karl Friederich Grunwald blev sendt til den anden side af det skrantende, tyske kejserrige som signalmand i hæren.

Hans tæer var gule, fortalte min far mig engang – frontsvinets ødelagte krop

Egentlig var han revet ud af sit nye liv som kunsthåndværker – billedskærer – og indvandrer i Danmark. Men han var fortsat tysk statsborger og blev kaldt hjem som soldat i den tyske, kejserlige hær. Jeg forestiller mig, at han var med på ideen. Familien i Kønigsberg (Kaliningrad i dagens Rusland) var så nationale, at de skiftede fra farens slavisk/polske navn Dzienuda – med moderens tyskklingende Grunwald.

Jeg har altid beundret min farfars øjne på ungdomsbillederne af ham. Vemodige og forstandige. Flotte og reserverede. Men han er og bliver en myte i mit liv, fordi han døde 2 år før jeg blev født – blot 60 år. Slidt af krig og hårdt arbejde. Hans tæer var gule, fortalte min far mig engang – skyttegravssoldatens ødelagte krop.

Continue reading…

Taxamandens amerikanske forelskelse

I Danmark kunne den etnisk bornholmske taxamand under andre omstændigheder være vendelbo.

Ude i verden ville jeg – hvis ikke jeg var dansker – være amerikaner.

Det ved jeg inderst inde, selv om vi for tiden befinder os i en solid anti-amerikansk periode, som mest minder mig om 60’erne under verdensbanksdemonstrationerne. Dengang var jeg et politisk interesseret barn i konfirmationsalderen. Men i 70’erne under bombningerne af Hanoi var det en folkesag at være anti-amerikansk. I begge årtier var det jo ikke uden grunde. Kapitalisme, oprustning og grov magtudøvelse bør da i den grad sættes under lup – ingen tvivl om det.

Og i dag handler anti-amerikanismen om krigene i den arabiske og muslimske verden. Fra de ekstreme tossehoveder til pænere, mellemøstlige bedsteborgere, er det ok at gå i struben på det land – og alene begrunde kritikken som et spørgsmål om magt og olie.

De agerer i deres egen interesse.

Det er til gengæld en kritik man kan rette mod alle kulturer og magtstrukturer

Continue reading…