JA, GU’ ELSKER JEG DA MENNESKER ….

 

 

Den var måske lige vel svulstig, da jeg så den – overskriften i Ekstrabladet for en håndfuld år siden.

Jeg havde taget turen fra chefuniverset i DR til livet set gennem forruden i en taxi. En social rutsjetur fra middelstand med pension til arbejderklasse på 100 pct. provisionsløn.

JEG ELSKER MENNESKER, sagde jeg lige vel melodramatisk i interviewet, og nu stod det sort på hvidt i portrættet over to sider i tabloidavisen, hvor jeg blev lykkelig klummeskriver i 3 år.

Det er jo sandt, det med kærligheden.

Jeg mødte en af undtagelserne fredag aften og var som en af de få gange i vogn 24 lidt for tæt på en røvfuld.

Continue reading…

Det er jøwt, nordjysk og fordomme for fald

 

 

Det er helt klart for mig.

Hvis ikke storken havde tabt mig over klippeøen….

Hvis ikke jeg var født granitperker – så ville jeg være nordjyde.

 

Jeg kan lide voldsomheden i den nordjyske natur selvom mine bekendtskaber med den egentlig er ganske få. Den er rå som efterårsstormene fra nord og øst i Østersøen.

Jeg kan li’ menneskene og sprogene i det nordjyske. Jeg har alle tider været vild med Niels Hausgaard- Og Allan Olsen er jeg villig til at tolke som en af landets bedste sangskrivere all-time. Jeg oplevede ham engang til en lukket koncert i DR, hvor han fuldstændigt tryllebandt de kulturradikale, de klassiske madonnaer og popdrengene i statsradiofonien. Og så brændte han nogle historier af, så sjove og frække at jeg ikke vover at gengive dem her. Ved en anden koncert drak jeg rom med manden, fordi min position gav mig mulighed for det.

Continue reading…