Klummen i EKSTRA, Ekstrabladet lørdag den 3 august
Det emmer af idyl.
Den smukkeste sommer i mands minde og endnu en af de smukke morgener, hvor taxamanden ikke behøver at argumentere for, at det er OK at stå tidligt op. Ikke med hønsene, for dem er der godt nok ikke mange af her i et af hovedstadens dyreste villakvarterer.
Jeg er trådt ud af Merceren for at strække benene og gøre bare en smule for ikke at blive ramt af statistikkernes nådesløse dom over taxi-erhvervets udøvere: Det er ikke godt for helbredet. Ikke sådan, at man alene er i fare for at blive smadret i trafikken eller overfaldet af en psykopat. Men især det stillesiddende. Overvægt. Diabetes 2. Hjertekarsygdomme.
I går kiggede fruen alvorligt på mig i en stemning af bekymret omsorg. Hun havde fået mine fremtidsudsigter direkte og uforbeholdent ved det årlige forsikringstjek. Agenten i den anden ende af telefonen spurgte til job-realiteterne og så måtte fruen gå til bekendelse: Job-titlen skulle ændres fra programchef i Statsradiofonien til taxichauffør på landevejen.
– Ja det er jo en helt anden sag, sagde forsikringsagenten i den anden ende. Taxichauffør, det er jo et højrisikojob.
Og så steg præmien på vores fælles ulykkesforsikring til omkring det dobbelte, mens min smukke og sunde hustru, der tager sig af folkets yngste skolebørn i sit professionelle virke og derfor må gå forud med et godt eksempel – var afskåret fra at lyve.