I dampbadet er alle lige – og anonyme
Kristian Thulesen Dahl ser også smuk ud, når han er ganske nøgen. Det står taxamanden inde for.
Det vil jeg vende tilbage til.
På min svigermors badeværelse, hænger der et ganske særligt billede. Det er taget i ”gamle dage” – givetvis i 1920’erne eller senere.Det forestiller en række kvinder, – nøgne og fotograferede bagfra. Fire kvinder i al deres frodige forskellighed. Muskuløse, kortbenede, langbenede, hjerteformede, runde, større og mindre. Både et frisindet og et dydigt billede. Det viser nøgenhed, javel – men vel nærmest så upornografisk, som et nøgenbillede kan være.
Jeg er vild med det billede. Den ene årsag er – indrømmet – meget ligetil. Jeg er vild med kvindekønnet og intet er i mit univers smukkere end kvindekroppen i al dens forskellighed. Den har optaget mig mere end et halvt århundrede, Særligt, da de første dun viste sig på min overlæbe og andre mere private steder. Den anden årsag til min fascination af svigermors billede er det nærvær og den frimodighed, som nøgenheden skaber – også helt uden erotiske undertoner. Finnerne ved det og har indgået masser af store politiske og kommercielle aftale i en sauna med en varme som fra helvede – måske efterfulgt af det kolde gys.
Jeg trænger til at få forkølelsen ud af kroppen. Sidder og kæmper med den både lægende og uudholdelige varme i dampbadet i den indre by – ikke så langt fra byens landspolitiske centrum. Den ensomme taxamand i damp og en vederkvægende ro midt i julens tumult. Jeg er helt alene. Og så er det en af de dage, hvor jeg har fået en sang på hjernen. Jeg skrev sange i mine unge dage og nu har jeg i mine lange pauser, mens jeg venter på kunderne fået den dille at ville oversætte nogle franske sange. Fordi det sprog er så smukt, jeg taler det en smule – og er lidt nørdet, vild med at oversætte sange, som er så enkle og flotte, at det nærmest burde være forbudt. Helt alene og synger lidt:
“Sur le pont de Nantes un bal y est donné….”