Hun er lige så frisk som den bidende kulde udenfor taxien.
Og vi taler ikke bare metaforisk.
Det er en af de morgener, hvor den opgående sol hænger meget lavt over byen tage og hvor jeg ikke kom tilstrækkeligt tidligt i seng. Det blev ikke lige de der 6-7 timers nattesøvn, før mobilalarmen bimlede, jeg fumlede rundt for ikke at vække den sovende skønhed. Jeg kiggede på displayet med det samme: 02,30: Fy for pokker, men den er god nok. Det er tid at stå op, før fanden får sko på. Det handler om at komme i gang tidligt og få fat på ”the early birds” – erhvervskunderne til lufthavnen.
Nu er der gået 5-6 timer på landevejen. Og Taxamanden har allerede brugt en halv arbejdsdag, før byen for alvor er vågnet. Det kan mærkes i kroppen og som en træthed, man skal være forsigtig med, når vintersolen står én ind i øjnene. – Jeg har allerede været et par gange ude af kabinen og rundt om den sølvfarvede Mercer – en slags koldt vand i blodet for ikke at være træt og sløv.
Og så er det skønt med den unge damen, der i nogle sekunder trækker den friske frost med sig, mens hun hopper hurtigt ind på bagsædet.