Vi hænger sammen på alle mulige måder som mennesker. Som familier. Som venner. Som faglighed og arbejde. Som politisk enige. Som foreningsmennesker – ikke mindst i Danmark.
Og så der, hvorfra vores verden går .
Jeg samler den unge kvinde op ved hovedbanen. Hun har småtravlt her på morgenen med sin smukke, lidt nervøse, skotske hyrdehund i snor. Som nævnt i andre sammenhænge kan der være kaos på denne taxaplads i myldretiden. Lige nu er der rod, fordi ikke alle – renlighed, allergi, af religiøse grunde – kører med hunde. “Hundevogn” er en status, som man melder sig til, og da jeg ikke alene er glad for hunde men faktisk savner voldsomt at eje en, benytter jeg lejligheden til at stikke “hundesnuden” frem – og får turen.