Kommunister er ikke rigtige helte

LYT TIL EKSTRA BLADETS RADIO, tryk her

Dette blogindlæg blev også trykt som en af taxamandens faste klummer i EB’s magasin EKSTRA, søndag.

Og mens vi er ved Ekstrabladet. Avisen har sin egen radio på nettet – mest musik – og nyheder. Hvis du er til rockmusik og P4 er lidt for magelig og P3 lidt for ung, så prøv at lytte til EB’s radio:

 

 

Om det er en fetich jeg har tilegnet mig – eller bare min gode iagttagelsesevne, – jeg ved det ikke!

Men jeg synes altså der er noget særligt over norske forretningskvinder. Noget skarpt og noget rundt. Noget ”koseligt” og noget formelt.

 

Min kunde ER forretningskvinde på højt niveau i net amerikansk firma, som også er hjemmehørende i Danmark. Hun er en moden kvinde omkring de 50. En grå dragt og sorte strømper og i høje, sko af et eller andet klassisk mærke. Hun er feminin – og frisat. Glad for Taxamandens gammeldags galanterier med åbne døre, slæbet af kufferterne. – Og så forsædet helt frem, så kunder har god plads til benene på bagsædet. Hun flirter lidt med en bemærkning om belevne, danske mænd.

Jeg svarer, at sådan er jo jobbet men at jeg glæder mig over, at vore norske kunder bringer solskin til Købehavn.

Hvad jeg dog får sagt af høflighedsfraser og klichéer til mine kunder!

Hun tager det med en smil. 30 pct. Sympati og 70 pct. Overbærenhed, tror jeg

Og så er vi på talefod.

Om tiden lige nu. Om de nordiske lande, vor forskelle og vore ligheder. Om krigen, der ramte Norge så hårdt. Og om tyskerne – vores syn på tyskerne.

Jeg fortæller hende om et trauma i min familie ved befrielsen i 1945. Min farfar blev arresteret af frihedsbevægelsen den 5 maj for 70 år siden. Han var tysker, østprøjser, veteran fra skyttegravskrigen på vestfronten under 1. verdenskrig – og en af datidens fremmedarbejdere.

Dansk statsborger. Men oprindelig tysker, og det glemmer vi ikke.

Historien blev en slags familietraume, indtil en onkel gik i arkiverne og fik forvisset os om, at min farfar, der døde i 1950’ernes begyndelse, Ikke var nazist. Og ikke var stikker. Men han var tysker og skulle kigges efter i kortene.

Continue reading…

Den sidste modstandsmand

Der står på bestillingen, at jeg skal helt op til kundens hus i den smukke, eksklusive del af de københavnske forstæder. Og jeg skal ind for at banke på og hente manden, for han skal have ”en arm”. Allerede inden jeg når hoveddøren kommer en hjælper eller et yngre familiemedlem ud og giver samme besked.

Min kunde er blind, men man fornemmer allerede nu, at han er en person, der er vant til at styr       dagligdagen. Og det bliver bekræftet, da han selv kommer ud. Han giver et par ordre til hjælperen og orienterer sig om taxiens og taxamandens placering og man mærker straks, at han stadig aner skygger, for han fornemmer, hvor bilen står og at han således kommer frem til forsædet, og jeg skynder mig at åbne døren hertil.

Kunden vil ikke have mere end minimal, fysisk hjælp. Lige nu ingen arm, jeg skal blot være lige i nærheden.Han vil sidde forrest og han vil IKKE have nogen direkte hjælp ud over den nødvendige stok.

Han der vant til at bestemme selv.

Continue reading…