Der er almindelig enighed om, at vi skal have respekt for ”håndens arbejde” – den klassiske arbejder. Der er selvfølgeligmasser af hykleri i den forbindelse. Især i den gode borgerlighed er der på den ene side vigtigt, at vi ikke alle skal være gymnasiaster, – mens de selvsamme mennesker tager det som en selvfølge, at netop deres unger skal sendes ind på nogle af de private skoler, der tager den sidste kamp for at gøre børnene ”gymnasie-egnede”. Deres sociale status er skabt til at uddanne unge med en ”længere videregående uddannelse”.
Men altså – den gode hårdtarbejdende håndværker, har vi alle brug for.
Og så er det måske at vi noget uretfærdigt knytter den særligt hårde arbejdsindsats til det manuelle, – mens det akademiske nærmest er et privilegium. Den fordom holder jo ikke. Heller ikke den!