I Danmark kunne den etnisk bornholmske taxamand under andre omstændigheder være vendelbo.
Ude i verden ville jeg – hvis ikke jeg var dansker – være amerikaner.
Det ved jeg inderst inde, selv om vi for tiden befinder os i en solid anti-amerikansk periode, som mest minder mig om 60’erne under verdensbanksdemonstrationerne. Dengang var jeg et politisk interesseret barn i konfirmationsalderen. Men i 70’erne under bombningerne af Hanoi var det en folkesag at være anti-amerikansk. I begge årtier var det jo ikke uden grunde. Kapitalisme, oprustning og grov magtudøvelse bør da i den grad sættes under lup – ingen tvivl om det.
Og i dag handler anti-amerikanismen om krigene i den arabiske og muslimske verden. Fra de ekstreme tossehoveder til pænere, mellemøstlige bedsteborgere, er det ok at gå i struben på det land – og alene begrunde kritikken som et spørgsmål om magt og olie.
De agerer i deres egen interesse.
Det er til gengæld en kritik man kan rette mod alle kulturer og magtstrukturer