OK, det kan godt være, at jeg lidt for ofte gi’r den gas som kloge-Aage. Så det er nok nu, at jeg lige skal trække lidt i land. Og lad mig gøre det lige på og hårdt – på en område, hvor jeg har lidt alverdens nederlag.
Jeg ved næsten ingenting om sport.
Og jeg har meget ringe viden om fodbold.
Jeg har tidligere diverteret med, hvad det har givet mig af nederlag i mit liv. Fra min ungdoms oplevelser med at blive valgt temmelig sent – nej næstsidst i til diverse hold.
Og alvorlige skader – den ene kunne have formentlig kunnet koste mig livet, hvis ikke en frelsende engel havde råbt: PAS PÅ FOR HELVEDE! Vi havde idræt på Svaneker Borger og Realskole. Jeg havde valgt boldkast, hvor man kaster med de der tosse træbolde, tror jeg det var. Jeg skulle stå ude og samle op, faldt i staver og så kom redningsråbet, da en af skolekammeraterne pludseligt evnede noget, der lignede et olympisk kast.
Jeg vendte mig om – og fik træbolden direkte i panden, så jeg nogle sekunder gik ud som et lys. Rød direkte på nærmeste sygehus, hvor de behandlede med masser af is og midt i panden havde jeg en bule så stor, at den mest lignede en oldtidshøj i det bornholmske landskab – uden træer og stensætninger.
Bare en rød og blå kæmpehøj midt i panden.