Mødet med den kloge luder

 

De lummer-røde lys i kælderlejligheden taler sit eget sprog.

Jeg er i flere betydninger i den sorte del af København – i et af brokvartererne. Sort, ja, men også farverigt. Da jeg kørte nat her, fik jeg af og til nogle overraskelser. Jeg ar kørt berusede indvandrere af muslimsk baggrund på spillekasino. En anden nat – endnu inden jeg for alvor kendte særlige adresser særlige betydning – befandt jeg en aften indenfor gitterlågen i en slags rockerborg. Nogle i øvrigt flinke fyre skulle ud på en eller anden slags beskyttelsesopgave – kunne jeg forstå på deres samtale.

Og nu skal jeg altså hente en af ansatte på – en massageklinik. Jeg skal køre hende hjem til privaten i en af Vestegnens forstæder. Og jeg får en samtale med en dannet kvinde – en lærende samtale, som langt overgår gennemsnittet, når turen går med de veluddannede, glade og trætte drenge hjem til de forgyldte kommuner.

Det bliver en af taxamandens paradoksale oplevelser på et af de tidspunkter, der alt efter temperament kan kaldes meget sen nat eller meget tidlig morgen.

Hendes krop arbejder som luder for de nederste lag i samfundet. Hendes hjerne er klar, veltrænet (jeg antager hun har en eller anden højere uddannelse) – og skarp.

Continue reading…