De lummer-røde lys i kælderlejligheden taler sit eget sprog.

Jeg er i flere betydninger i den sorte del af København – i et af brokvartererne. Sort, ja, men også farverigt. Da jeg kørte nat her, fik jeg af og til nogle overraskelser. Jeg ar kørt berusede indvandrere af muslimsk baggrund på spillekasino. En anden nat – endnu inden jeg for alvor kendte særlige adresser særlige betydning – befandt jeg en aften indenfor gitterlågen i en slags rockerborg. Nogle i øvrigt flinke fyre skulle ud på en eller anden slags beskyttelsesopgave – kunne jeg forstå på deres samtale.

Og nu skal jeg altså hente en af ansatte på – en massageklinik. Jeg skal køre hende hjem til privaten i en af Vestegnens forstæder. Og jeg får en samtale med en dannet kvinde – en lærende samtale, som langt overgår gennemsnittet, når turen går med de veluddannede, glade og trætte drenge hjem til de forgyldte kommuner.

Det bliver en af taxamandens paradoksale oplevelser på et af de tidspunkter, der alt efter temperament kan kaldes meget sen nat eller meget tidlig morgen.

Hendes krop arbejder som luder for de nederste lag i samfundet. Hendes hjerne er klar, veltrænet (jeg antager hun har en eller anden højere uddannelse) – og skarp.

Vi taler ikke direkte om hendes arbejde. Jeg føler mig naturligt begrænset af en slags blufærdighed uagtet at tanken strejfer mig: At hun har hevet og slidt med et antal mænd og deres trængende kønsdele natten igennem. Men hendes venlighed og dannelse og de emner vi taler om: Historie, politik, religion – jamen, jeg ville finde det upassende at komme for tæt på hendes intime arbejde.

Formelt set taler vi slet ikke om luderens arbejde og vilkår. Vores samtale bliver et svendestykke i samtalemæssige omveje. Hvor virkeligheden bliver forklaret – uden at tingene bliver udtrygt direkte.

Hun er halvt svensk og halvt albaner. Og undskyld mig forudindtagetheden. Jeg VED at albanerne har en mafia, som opererer i og udenfor Albanien og de albanske folkegrupper på Balkan – indenfor forretningsområdet prostitution og narko. Så jeg må som udgangspunkt betragte hende som offer

 

Hun arbejder så lidt som muligt i København – men helst i en af de omliggende provinsbyer. Her føler hun sig mere rolig

 

– Undskyld mig, men der er for mange arabere herinde. Jeg er ikke så tryg ved det. De kommer til mig. Men de har absolut nul-respekt for mig

 

Jeg spørger – og jeg kan efterfølgende se, at det er et dumt og fordomsfuldt spørgsmål.

 

– Men som albaner kunne det måske være en fordel, at du har stor kendskab til den muslimske kultur.

 

– det har jo ikke noget med religion at gøre siger hun og jeg kan i kabinens halvmørke se i bakspejlet, at hendes mørke øjne kigger intenst på mig – nej de lyner.

 

– Albanerne er et folk for sig med helt eget sprog og en gammel indoeuropæisk kultur. Vi er et folk for sig som først kæmpede mod osmannerne (tyrkerne!) og siden var underlagt dem i mere end 400 år. Flertallet af os blev muslimer. Men det skyldes først og fremmest, at vi var et folk af elitesoldater for osmannernes og at vi på den måde undgik at betale skat.

– Det er lidt på samme måde som Rumænerne. Det var på et tidspunkt en slags romersk provins med romerske nybyggere. Derfor er det rumænske sprog i dag grundlæggende et sprog i familie med latin. Men folket er østeuropæisk og religionen er ikke sydeuropæisk kristendom. Flertallet af rumænere er ortodokse og landet har egen patriark i Bukarest.

 

Vi taler herefter om særegenhederne i norden. At dansk, svensk norsk, færøsk og islandsk udspringer fra en fælles oldnordisk sprogstamme. Mens finnerne – trods tilknytningen til Sverige – har et meget særegent sprog, som formentlig udspringer fra Ural-området og  er i sproglig  familie med estisk – og ungarsk.

 

[

“…Jeg respekterer hende. Men jeg hader tanken om, at nogle voldelige idioter skal tjene penge på hendes krop…”

Jeg forundres over denne kvinde. Udenpå er hun nøjagtigt som vi forestiller os en prostitueret fra øst- eller Sydøsteuropa. Et produkt af et hårdt liv med en usund teint, lettere overvægt og et hår som er brintoveriltet for lang tids siden. Flere centimeter af det oprindeligt sorte hår er groet frem fra hårbunden. Hun artikulerer med arme og hænder. Og i takt med vores samtale om Europa og vore kulturer slapper hun af.

Jeg respekterer hende, kan jeg mærke. Jeg kan sådan set godt have respekt for, at hun er gået meget alternative veje for at overleve – jeg er stensikker på, at hun har sine grunde. Sociale og økonomiske grunde til, at hun ikke bruges til at danne og uddanne de nye, albanske samfund

Men jeg hader tanken om, at nogle voldelige idioter skal tjene penge på hendes krop.

 

På en eller anden kluntet måde får jeg spurgt hende, om det ikke er hårdt. Hun holder en meget langt pause og jeg frygter, at jeg har brudt vores magiske cirkel med upassende at vende tilbage til prostitutionen.

 

– Ved du hvad. Jeg har det lidt som de folkeslag og kulturer vi lige talte om. Jeg tror på, at de forskellige folk har forskellige egenskaber, som er skabt og formet af historien. Af kampe og sejre og nederlag. Vi er blevet som vi er, fordi det simpelthen var nødvendigt.

 

Taxamanden sætter hende af ved den private lejlighed, mens solen så småt er ved at stå op over Øresund. Luften er kølig, når jeg står ud og åbner døren for hende. Jeg har lyst til at give hende den fulde service og aner hendes smil i modlyset fra den snart røde himmel.

Jeg siger farvel – og måske ses vi en anden dag.

Hun er en af de kunder, hvor jeg oprigtigt kunne ønske mig det.

Til vi ses igen.

 

God morgen Danmark.

– indfødte og alle, der er kommet til os