Den var måske lige vel svulstig, da jeg så den – overskriften i Ekstrabladet for en håndfuld år siden.
Jeg havde taget turen fra chefuniverset i DR til livet set gennem forruden i en taxi. En social rutsjetur fra middelstand med pension til arbejderklasse på 100 pct. provisionsløn.
JEG ELSKER MENNESKER, sagde jeg lige vel melodramatisk i interviewet, og nu stod det sort på hvidt i portrættet over to sider i tabloidavisen, hvor jeg blev lykkelig klummeskriver i 3 år.
Det er jo sandt, det med kærligheden.
Jeg mødte en af undtagelserne fredag aften og var som en af de få gange i vogn 24 lidt for tæt på en røvfuld.