Cancer – dagen derpå

 

 

Livet i min taxa er reelt en perlerække af tilfældige møder. Men nogle gange kan det ligne en iscenesættelse.

Jeg går ikke rundt og tror på, at der eksisterer en eller anden styrende kraft, som giver mig en oplevelse i dag, der er en kommentar til det, jeg oplevede i går. Sådan en slags dagliglivets ”mannakorn”.

Mannakorn? – Jeg må vist lige forklare.

Jeg er vokset op i en folkekirkelig familie af frisindet, grundtvigsk støbning. Det betød, at man gik i kirke – folkekirken om søndagen, – men også, at der blev danset og spillet Bridge til de store fester og naturligvis drukket øl og snaps til den gode frokost. Men hos de ”missionske” var der mere system i det med troen

 Det var hos en af de missionske, at jeg første gang så de der Mannakorn. Mannakorn var små papstykker i et glas – med bibelcitater. Man kunne en gang imellem snuppe sådan et åndeligt bolsje og sætte dagen i perspektiv. Et citat fra biblen, som kunne gøre dig klogere.

Dengang synes jeg, at det var lidt smart. Sådan lidt astrologisk, hvor der altid er et eller andet bibelcitat, der passer ind lige nu. Senere er min holdning blevet, at jeg ikke er til den slags ”mirakel-religiøsitet”, hvor Vorherre liiiiige sender dig en eftertanke, når du trænger til det.

 Og alligevel siger jeg:

Nogle gange er det som om de kunder jeg får har denne ”mannakorn-effekt”. De bliver en kommentar til noget aktuelt.

  Continue reading…