Jeg har virkeligt roteret omkring min laptop. Var ved at gå til tasterne og var ved at have modet. Og mistede det igen. Og fået det. Så har jeg rejst mig og tvivlet igen. For hvordan kan jeg opfattes som andet end en overvægtig gamling, når jeg virkeligt ikke har haft succes med idrætsgrene – og derfor tager afstand. Jeg kan skrive og digte og synge. Men jeg er bare ikke særlig god med en bold, på en racercykel eller med en ketcher. Min ekskone ydmygede mig på en tennis-bane da vi var unge og rige i Skagen en sommer i et andet århundrede. Kunne ikke engang de elementære regler og de blåøjede og brunbenede træner-spirer gik hovedrystende væk fra banen,mens de tænkte på, hvor pokker den storby-tøs havde støvet den bonderøv op..
Og jeg blev valgt sidst – allersidst på skolens hold.