Her kan du læse første del af et usædvanligt politisk møde.
Løgnehistorie eller ej – betyder intet. Ligheden er ikke tilstræbt – den er uundgåelig
Mads Holger – den unge konservative med det underlige sprog
– Kunne De være så nådig at transportere min ringhed til den dannede disputs fornemste arena?
Jeg kiggede på manden via bakspejlet, mens der endnu var lys i kabinen denne vintereftermiddag i december, hvor alt havde været sort hele dagen. Vejret, indtjeningen – og nu også sproget fra en af dagens sidste kunder. Denne gang foran det gigantiske mediehus, hvor kunden angiveligt havde været gæst
– Den fik jeg ikke lige fat på? – sagde min mund, mens min usagte kommentar var noget i retning af: “… Det var sgu da en utroligt opstyltet skiderik …”
Han svarede på rent sort:
– Türkçe biliyor musun?
Endelig kiggede han op på mig i spejlet. Indtil da havde han siddet med sin klassiske, flotte, nærmest latinske profil og stirret tomt ud af sideruden. Som en digter midt i sin allerdybeste inspiration – eller måske bare en desperation over tidens elendighed. Og al erfaring sagde ham, at når man taler til en taxichauffør – og manden ikke forstår dig – så må chaufføren være tyrker