Turen uden lalleglæde

Af og til bliver jeg flov over min egen lalleglæde…

Det er på en  måde blevet stærkere efter at jeg er trådt ind i taxalivet, hvor jeg ofte rammer lige ind i den virkelige livssmerte

Den gode side af glæden er selvfølgelig, at den spreder sig. Sådan en psykologisk resevetank, når man møder mennesker og kunder, der trænger til  lys for enden af tunnelen. Eller når taxamanden selv er  kørt træt i konkret og bred betydning.

Den der evne til at føle glæde og  selvopholdelse skal ikke forveksles med godhed eller særlig human hensigt.

Selv betragter jeg det som en gave, der unægtelig gør hverdagen lettere

Men den medalje for god og munter livstjeneste har selvfølgelig også en bagside af virkelig sorg og smerte, der ikke kan smiles bort.

Continue reading…