Det er infantilt – jeg ved det!
Men indtil jeg bliver virkeligt voksen kan det ikke være anderledes.
Jeg får myrekryb af de politiske debatter på tinge, hele den rituelle stammedans – denne gang ved afslutningsdebatten.
Jeg slukker!
Jeg kan godt forstå det med min venstre hjernehalvdel: At selvfølgelig skal den siddende regering rose sig selv for at verden er blevet bedre, siden den kom til. Men undskyld mig, det fremstår også som utroværdigt pral. Og spin-djævlene er da også allerede i gang med at botanisere over. Om fremgangen i væksten på en pct. nu skyldes den almindelige, begyndende vækst. – Eller den såkaldte røde bloks glorværdige indsats. Det barnlige understreges så af journalisternes utrolige metafor-liderlighed. Selvfølgelig skal først en liberal og siden en halvrød tænketank give karakterer – her i eksamenstiden (..jeg er i sekunder ved at flå taxaen ind til siden, hidkalde de nærmeste borgere omkring højtaleren – og så bare danse stammedans). Magen til journalistisk uoriginalitet skal man ………. Ikke lede ret længe efter.
De røde og de blå censorer melder: Thorning er bestået!
Åh Gud, vi er så lettede…