Om lidt skal du møde de multietniske “prinser af Danmark” – Viggo og Aksel, der til dagligt bor i LA med en sydanerikansk far og en dansk mor.
Smukt nok. Det er bare temmelig besværligt for dem at få lov till at holde fast og især få deres far med til deres andet fædreland
Læs klummen i som den blev bragt i EKSTRA -EB’s tillæg den 19. juli
Min uundværlige bilradio bidrager til den politiske sommer-underholdning, De Radikale leger hinkeleg mellem udlændingeloven og dagpengereglerne. Også de rammes af uforklarlige politiske selvmordtendenser i sommervarmen, eller: ”hvorledes fjerner vi en af de særlige grunde til at stemme på netop os.”
– Stop nu for fanden den der evige politiske kritik. Du kører taxa og holder af mennesker, and that’s fucking it!
Jeg er nået til en alder, hvor jeg af og til taler højt med mig selv. Forestiller mig en usynlig lytter – og så er det ude af kroppen- Så kan jeg skifte kanal.
Jeg skal samle en lufthavnskunde op på det københavnske Østerbro og jeg mødes af en gruppe mennesker med gener fra flere verdensdele. En ældre dansk kvinde, som viser sig at være en reserve-mormor, der tager afskeden med fattet ro, mens hun kysser og krammer på to små drenge. Kønne er de med deres store brune øjne og det kulsorte hår – omkring 3 og 5 år. De taler til gengæld udpræget amerikansk. De bor med mor og far i Los Angeles, Californien. Det mørke har de dels fra deres sydamerikanske far – og dels fra deres mor, der er asiat af fødsel. Hun taler til gengæld – og er som adoptivbarn – pære dansk.
Det er jo smukt som min barndoms geografibog i 60’erne. Kloden består af mennesker i mange farver. Vi er etnisk, religiøst, i hudfarve – forskellige. Vi har blandet os, flyttet os, tilkæmpet os nye dele af verden. Nogle gange med rå vold. Ofte bare elsket os frem. Og det er givetvis en del af vores arts udvikling og overlevelse, at vi har blandet vores arvemateriale.
Men nemt er det ikke i den moderne kultur. Jo, at finde og elske hinanden. Men at bygge reden og familien er ikke nemt, når man tilhører verdens lykkeligste folk. Det er en kamp og mange indrømmer, at det belaster kærligheden til fædrelandet