Vi tog en snak en aften, ”M” og jeg.

Jeg er den gamle.

Han er den unge.

Han er mørk i huden – og statsborger her i landet.

Jeg er mere bleg – og de kalder mig granitperkeren.

Vi skiller os ud her i byen, men vi er kolleger i samme selskab og hos vognmanden, og deler strabadserne i nattelivet. Det vil sige: Vi VAR kolleger. For han blev fyret efter et nattedrama, der ramte medierne, da en sportsstjerne gik amok, overfaldt, slog og sparkede ham, så kæben brækkede to steder og han måtte på operationsbordet. ’

Han viser mig sit operationsar, – en fin, lys stribe fra højre øre og ca. 10 cm. ned ad kinden.

Lige nu er han sygemeldt med smerter i hovedet, der endnu ikke er forsvundet. Og så er der psykologbesøg, som skal få ham på ret køl.

 

 

 

Sportsstjernen blev dømt 50 dages fængsel for sin voldshandling, der indtraf efter at han havde forladt taxien efter blot få hundrede meters kørsel og ikke ville betale,

”M” blev frifundet for vold efter i kampen at have kastet en tom dåse efter stjernen.

Sportsstjernen anker ikke, så han får han chancen for at kunne fortsætte sin karriere, hvor millionerne ruller ind på kontoen.

Fru Justitia har dømt!

Min kollega fik en fyreseddel i sidste uge. Hans opførsel med tilråb og dåsekast berettigede ikke til en dom, men ligger udenfor reglerne for opførsel i taxiselskabet.

Realiteterne har talt!

 

Det fremgår i pressen at vores fælles vognmand i realiteten måtte fyre chaufføren mod sin vilje. ”M” var en god mand for hans forretning, men selskabet bestemmer, hvem der er værdig til at bære uniformen.

Sådan er reglerne i taxi-industrien.

 

Hvis man er arbejder og mørk i huden og bærer den næsten diagnostiske etikette ”af anden etnisk herkomst” er den globale virkelighed helt forskellig fra sportsheltens. Sportshistorien er fuld af eksempler på stofmisbrugende, alkoholiske og voldelige helte. De har godt nok haft en temmelig direkte adgang til reptildelen af deres hjerne, men hva’ fa’n, de er jo bare mennesker, under pres. Drengerøve, Kønne, sexede badboys. Trækplastre i de rette barer. De får en kort snor. En hurtig tur bag tremmer, – måske bare en fodlænke på det ben, der igen – lige om lidt – skal sparke millioner ind på kontoen.

 

Men de etniske, – perkerne?

Her er ikke plads til fejltagelser.

”M”’s historie er et meget ubehageligt eksempel.

Jeg stiller det dummeste spørgsmål i vinterkulden.

 

– Har du mærket racismen inden de tilråb fra sportshelten, som fik vreden frem?

 

Han holder en lang pause og trækker vejret så dybt, – et overbærende suk.

 

– Sorte svin. Bøsserøv. Skrid af helvede, – ta’ dog hjem hvor du kommer fra.

 

Det lyder som en triviel replik i dagens etnisk-socialrealistiske teater. Men det har altid været virkeligheden for ”M”, og det eksploderede i den sorte, racistiske undergrund, da sportsstjernen knækkede kæben på taxichaufføren.

F.eks i kommentatorsporet i den racistiske internetsite, www.uiriasposten.net:

 

” … Udvisning af Somalieren der ikke kan opfører sig værdigt i Danmark må være minimum straf, Danskerne skal ikke tilpasse sig de indavlede retarderede kriminelle korandyrkende terrorister der udstiller sig som ofre overalt i landet, forbyd islam i Danmark….”

 

Ophavspersonen præsenterer sig som ”Emma Gad”. Som altid i de kredse synonymt: Sproget er krigerisk, men korsridderen en kryster. Og så på alle måder på én gang fordomsforblændet og uoplyst.

 

”M”’er født i Danmark ophav er godt nok krigsflygtninge fra det østligste Afrika. Men familien er fra Eritrea, der har oplevet en langvarig befrielseskrig fra Etiopien. Og så er min kollega i øvrigt kristen som 2/3 af befolkningen i Eritrea. Katolik – med det afslappede forhold til religion, som karakteriserer de fleste danskere.

 

Det er ikke nødvendigvis viden, der trykker fremmedhaderen, når han eller hun er i udbrud. Og ”M”, den gode mand og rare kollega, er vemodigt stilfærdig, når vi taler om fremtiden.

Retsstaten frikendte ham.

Samfundet dømte og fyrede ham.

 

Et foto med ryggen til er ok. Men ikke navn og genkendelse. Smerten og angsten for total udstødelse sidder i ham. Men også en drøm om at komme tilbage på landevejen.

Og TAXAMANDEN her – manden bag ordene, du har læst?

Jeg gav chaufførkollegaen hånden og ønskede ham bedring og held fremover.

 

Jeg er først og fremmest – Flov!

 

– – –

 

Du er meget velkommen til at dele mine historier fra hverdagen. TAXAMANDEN elsker trafik.

 

(Foto: Privat, Facebook og Colourbox)