Et eller andet sted har jeg altid levet med den grund-optimisme, at Danmark bevægede sig – fremad. Det ligger i kortene for vores civilisation, – for velfærdssamfundet og vores, samlet set, næsten uforskammede rigdom, at vore børn og børnebørn kan leve under lidt bedre vilkår, end vi selv voksede op under

Mere uddannelse. Mindre støj, røg og lort på arbejdet. Mere information og kritisk sans. Mindre blind autoritetstro. Mere frihed.

Det går fremad dag for dag – men tvivlen nager.

 

Det er volden, jeg frygter mest i mit arbejde som taxichauffør. Ikke sådan direkte i mit eget arbejdsliv, for så kunne jeg ikke være natmand. Som forrige weekend hvor en kendt sportsmand brækkede kæben på en kollega, der har siddet i selvsamme fører-sæde, som jeg udfylder på nattevagterne.

Den sidste voldsepisode lader jeg af indlysende grunde politi og retsvæsen tage sig af.

Avisen. dk opgjorde i onsdags op mod 50 episoder, der har været beskrevet i medierne siden begyndelsen af 2017. Drama og vold mellem taxichauffører og deres kunder. Der er givetvis mange, mange flere konflikter, der bare ikke anmeldes.

Hos min tidligere vognmand blev en god kollega, simpelthen revet ud af taxien, fik en på skrinet – og så var kunderne pludselig fortsat turen som biltyve. For et par uger siden tog en kunde kvælertag på en chauffør, der havde taget en mobiltelefon i pant, fordi kunden ikke ville betale Det handler ikke blot om københavnere på sprut og dope. I artiklen i Avisen.dk fortælles om historier fra hele landet. En 61-åeig kvinde fra Nykøbing F., tager kvælertag på på en chauffør. To personer i Solrød truer en chauffør med kniv. En kunde i Esbjerg sår to tænder ud på en chauffør. En chauffør fra Århus bliver slået med jernrør.

Selv føler jeg mest frygten for volden.

Jeg har masser af kolleger, som taler meget om frygten og tager fornuftige forholdsregler ved simpelthen at lyn-analysere, hvem der ser farlige ud – og køre udenom. Eller sænke forsødet, så kunden synes mindre.

Den primitive del af vores moderne civilisation ophører ikke, når solen er stået op

Selv bruger jeg især fredag nat mange kræfter på den bedste, konfliktdæmpende psykologi, som er trænet gennem mange år som chef. Fra at bruge sproget til at udvise autoritet, når helt unge kunder fra de særligt velfærdsramte miljøer tager som givet, at en taxichauffør er dum og uintelligent, – til ren eftersnakken, når gorilla-typerne er maniske i en blanding af sprut og ”dope”.

Den primitive del af vores moderne civilisation ophører ikke, når solen er stået op.

Et eksempel er debatten på sociale medier, hvor racismen får fuldstændigt frit spil.

En kendt, højreorienteret debattør, der kalder sig billedkunstner og som sådan har haft jævnlig adgang til bl.a. Radio 24syv, linker til den højreekstreme blog Uriasposten.dk. Netediet omtaler fodboldspiller-overfaldet på min kollega, der er af ”anden etnisk herkomst”.

” … Negre skal blot holdes i kort snor og forblive i Afrika, hvor de så kan formere sig til døde … ” 

Uriasposten vælger at bringe et foto af chaufføren – og alene at gengive udlægningen fra den voldssigtede fodboldspillers kæreste. Med følgende kommentar:

– Et ufiltreret partsindlæg, men næppe helt

Kommentarerne til indlægget stinker – her blot et enkelt eksempel:

” … Hvornår har der sidst været fred på Afrikas horn, hvor Somalia ligger? Hmm, tja-tja bum-bum. Never!

Negre skal blot holdes i kort snor og forblive i Afrika, hvor de så kan formere sig til døde. Jeg er træt af holdningsmassagefotos af stærke unge negre, der padler over Middelhavet i gummibåde og bliver reddet af Læger uden grænser (netop, disse læger fatter nada og mener, som de radikale samt Dansk Arbejdsgiverforstening, at vi har brug for udenlandsk arbejdskraft) …”

 

Min kollega er ikke fra Somalia. Men det’ da lige meget, når vi dyrker vores dannebrogsfarvede ytringsfrihed. Andre i sporet angriber offeret for at være muslim – men han er kristen, har manden på tråden overset. Og hva’ så. Han er neger, ham taxichaufføren!

Når det handler om at gøre sig særligt selvfed på baggrund af den kristne civilisation, – har racisterne på Uriasposten fuld legitimitet i en brede integrationsdebat i Danmark. Vi er noget særligt heroppe. Noget særligt anstændigt.

Det har jeg svært ved at genkende.

Men jeg drømmer jeg om at genopfinde den civilisation af anstændighed og tolerance og uden vold i sprog og handling. Jeg har bare et enkelt spørgsmål:

Kan vi?

 

 

PS:

Du er4 velkommen til at dele mine opslag. TAXAMANDEN elsker trafik 🙂