Taxamandens klumme i Ekstrabladets weekendtillæg, EKSTRA, den 15. marts.
Mest af alt ligner han en Viking. Sådan en kæmpe på et stykke over de 2 meter, som man bestemt ikke ønsker at møde i en kamp på de bare næver. Det er jeg HELT sikker på. – Og så har jeg sjældent mødt et menneske, som viser sig at være så rar og rund trods denne kamp-egnede krop. Langt mere Baloo fra Junglebogen end en maneater fra vildmarken.
Dybest set er denne selv-hvilende krop og sjæl – selv et offer for vold.
Men det er allerede lang tid siden i dette ret unge menneskeliv.
Min kunde i lufthavnen er bedøvende træt efter en meget lang rejse fra ”de varme Lande”. Han er instruktør på en af disse oplevelses-rejser, hvor man ikke bare ligger i en solseng og høvler drinks i sig, tager en lille ”morfar, for at gøre sig klar til aftenens gastronomiske oplevelser.
Han er med på de rejser, hvor turisterne både vil prøve det vilde – og så alligevel have lidt af den skandinaviske tryghed med hjemmefra. Så tog han lige en uges ferie selv, inden sæsonen starter på hans primære arbejde herhjemme.
Som barn var han ramt af Jehovas Vidners lov. Løftet om, at et helt konkret, lille antal ville komme i himlen på dommedag – de mest rendyrkede følgere af Gud, Jehovas lov. Ingen jul eller fødselsdage. Ikke alt for høje fordringer i uddannelse. Ingen spiritus. Ingen tobak. Bare Guds ord og den blinde tilbedelse.