I gårsdagens løgnehistorie fra TAXAMANDENS HJUL, møder jeg de konservatives nye politiske stjerne, radioværten og konceptmageren Mads Holger. Egentlig hed han Madsen, men lige som sit store politiske idol, tidligere kulturminister, miljøminister og udenrigsminister Per Stig Møller, er han blevet kendt på bare to fornavne. Mads Holger og Per Stig.

 Mads Holger er en meget speciel mand. Selviscenesættende – men også forsigtig med at lukke omgivelserne ind i hans sfære. I den offentlige optræden fortæller han i realiteten ikke noget om sin almindelige opvækst på Nørrebro. Om den var ulykkeligt. Om den havde sødme.

Den var der bare

Han er en smuk mand, har det helt klart godt med sit forfængelige ydre. Og så taler han dette besynderlige sprog, som både er en skriftsprog for embedsmænd og lærde – og så hans eget talesprog iklædt nærmest et aristokratiske selvværd. Man ved det ikke – m en man fornemmer det.

Også nu, hvor han har fået øjenkontakt med mig, taxamanden, og er klar til en direkte med også lidt distræt dialog. Han er høflig med sin De-frase. Han er retlignet og total ikke-involveret i taxamandens liv og levned, taxamanden,

Han har vigtigere ting at tage sig til

 

– Tillader de, at jeg tager et mobilt rendezvous med min mentor og mit politisk-litterære forbillede, – hr. chauffør, sagde han, mens han allerede havde åbnet sin tablet til en videokonference.

Mads Holger transformerer sig fra at være lakaj til at være troldmandens lærling

Den gode skæbne gav mig et vidunderlig øjeblik, som måske var så betydningsfuldt i Mads Holgers politiske karriere, at jeg senere kunne genfortælle episoden til mine børnebørn. Jeg var der, da det skete.

Nu er det alvor:

 

– Kan du høre mig, knægt?

Per stig er helt kontant. Og Mads Holger transformerer sig fra at være lakaj til at være troldmandens lærling

 

– Yes, sir. Hvordan syn’s du så, det gik i udsendelsen? – i forventning om en eller anen form for skulderklap. – Jeg var jo lidt nervøs. Men jeg prøvede virkeligt at være klassisk værdiorienteret. Prøvede at tale om krigen og poesien, økonomien – prøvede. Jeg håber sgu, det virkede.

 

Der var et lille skær af fortvivlelse i Mads Holgers stemme, da han blev afbrudt af sin belærende nestor:

 

– Hør nu her, knægt. Jeg har ikke så fandens megen tid, så alt det der med følelser må vi tage ved en anden lejlighed. Lige nu har jeg bare tid til et hurtigt feedback: Tre gode råd i den videre kamp for din plads i folketinget. Hør nu godt efter:

 

Et øjeblik kiggede den unge op fra sin tablet og smilede et nanosekund til taxamanden i bakspejlet. Så gjorde han sig klar til at tage imod rådene fra veteranen, hans stor forbillede, tidligere udenrigsminister, forfatter og doktor phil. Per Stig Møller.

 

Mere teologi

– For det første må du altså havde gjort noget ved den der Bachelor i teologi – den der halve, akademiske uddannelse. Sig noget med, at du faktisk vil læse videre, når du er valgt ind. Det vil være smart og overskudsagtigt. Jeg skrev doktordisputats, mens jeg dyrkede politik som ung. Så kan du vel for fanden også gøre din embedseksamen færdig.

Mads Holger nikkede.

 

Nul Henrik Dahl

– For det andet kan du godt droppe al den der forbrødring med Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Han er din konkurrent. Han er lige så selvfed. Han syn’s også han ser skide godt ud. Han er sociolog – han er intellektuel ad helvede til. Han HAR han taget sin eksamen for længst. Med en solid studieperiode i USA, – undskyld mig. Den mands akademiske nosser får dine til at ligne et par indtørrede gule ærter. Gule af misundelse. Og værst af alt. Han er jo ikke en skid liberal. Han er så tydeligt en kamufleret konservativ. Han udgiver sig som puddelhund på besøg fra naboen. Men i nattens mørke kan du se, at hans øjne lyser som en ulvs. Ikke for tæt på, Mads Holger. Ham skal du sgu ikke lade dig fotografere med mere. ALDRIG!.

 

– OK, OK, siger Mads Holger lidt nervøst, mens smilet stivner en smule og han gør sig klar til det uundgåelige, 3. punkt:

 

Tal ordentligt

– For det tredje. Du må altså gøre noget ved det der sprog. Det nytter jo ikke, at din ansigt ligner en ung fotomodels, hvis det, der kommer ud af munden lyder som Monrad i 1864. Havde det så bare været i Bornedal-udgaven. Kunne du ikke opdatere det lidt, så det mere kom til at ligne et mandfolk fra 1950’erne. Konservativt – men ikke så meget, at det gør noget, som Schlüter sagde!

 

De ler begge ad den Poul Schlüter, som de inderst inde finder lige vel letbenet – men hvis succes, de så gerne ville gentage.

 

Jeg sidder helt stille og fryder mig som fluen på væggen over dette intime øjeblik i dansk politik.

De slutter deres samtale med et par selvfølgeligheder og skulderklap mellem den gamle troldmand og lærlingen.

Jeg er det ikke eksisterende vidne.

Jeg er jo bare taxamand.

Han ænser end ikke mit farvel foran Christiansborg:

 

– Glædelig hjul.