Illustrationen er lånt fra DR Nyheder
Dette indlæg bringes også i avisen.dk – en af Danmarks større nyhedssites.
Danmark er på en gang meget lille og meget stor. Det er der masser af eksempler på. Når det handler om flygtningestrømmen ind i landet, er vi alt, alt for små til at tage trykket trods vores nærmest urimelige rigdom målt på en verdens-skala. Men når det handler om at deltage i de krige, der er med til at skabe grundlaget for flugt, er vi store nok til at deltage side om side med de største.
Også i en meget fredeligere problematik i de forløbne uger oplever man dette paradoksale forhold mellem dværg og kæmpe. Vi er simpelthen for små til at have en reel strategi for decentralisering af den statslige sektor. Men når regeringen så beslutter at sætte magt bag den decentrale hensigt, svarer store dele af oppositionen og ikke mindst fagforeningerne som om landet havde amerikanske afstande. Det beskrives som en komplet urationel straffeaktion at udflytte styrelser og dele af ministerier – bare til Næstved. Og flytningen af fem medarbejdere I Rådet for social udsatte til Bornholm får sarkasme og sorg frem i debatten.
Selv var jeg først rystet, da jeg hørte radiodækningen af skæbnen for Statens Værksteder for Kunst. Lederen var på med gravrøst. Men han lovede efter en minimal kunstpause at han flytter med.
Først da – 3-4 minutter inde i indslaget – hørte jeg, hvor mange folk der vare tale om: 8 kompetente ansatte! Og hvorhen gik så denne straffeaktion, tænkte jeg, og måtte udelade klippeøen i Østersøen, der jo havde fået sin luns. De otte mand tvangsflyttes til – Helsingør! Og kommer til at dele skæbne med de titusindvis, der dagligt må bevæge sig den anden vej – fra Sjælland ind til København.