Den frygtelige flytning til provinsen

Illustrationen er lånt fra DR Nyheder

 

Dette indlæg bringes også i avisen.dk – en af Danmarks større nyhedssites.

 

 

Danmark er på en gang meget lille og meget stor. Det er der masser af eksempler på. Når det handler om flygtningestrømmen ind i landet, er vi alt, alt for små til at tage trykket trods vores nærmest urimelige rigdom målt på en verdens-skala. Men når det handler om at deltage i de krige, der er med til at skabe grundlaget for flugt, er vi store nok til at deltage side om side med de største.

Også i en meget fredeligere problematik i de forløbne uger oplever man dette paradoksale forhold mellem dværg og kæmpe. Vi er simpelthen for små til at have en reel strategi for decentralisering af den statslige sektor. Men når regeringen så beslutter at sætte magt bag den decentrale hensigt, svarer store dele af oppositionen og ikke mindst fagforeningerne som om landet havde amerikanske afstande. Det beskrives som en komplet urationel straffeaktion at udflytte styrelser og dele af ministerier – bare til Næstved. Og flytningen af fem medarbejdere I Rådet for social udsatte til Bornholm får sarkasme og sorg frem i debatten.

Selv var jeg først rystet, da jeg hørte radiodækningen af skæbnen for Statens Værksteder for Kunst. Lederen var på med gravrøst. Men han lovede efter en minimal kunstpause at han flytter med.

Først da – 3-4 minutter inde i indslaget – hørte jeg, hvor mange folk der vare tale om: 8 kompetente ansatte! Og hvorhen gik så denne straffeaktion, tænkte jeg, og måtte udelade klippeøen i Østersøen, der jo havde fået sin luns. De otte mand tvangsflyttes til – Helsingør! Og kommer til at dele skæbne med de titusindvis, der dagligt må bevæge sig den anden vej – fra Sjælland ind til København.

Continue reading…

Bonde solidaritet

Der er minder og fortid i luften, da taxamanden en sen nat krydser sit spor-.

Ikke at jeg kender manden. Men vi deler skæbne i den forstand, at vi begge kommer fra de svære tider på landet. – Og at vi begge aldrig kom ind som erhvervsaktive i det miljø, vi er rundet af.

Vi er født på landet. Og inderst inde i os sidder det stadig: Vi er nogle bonderøve, og det kan aldrig være anderledes.

Læs taxamandens klumme fra Ekstrabladets lørdagstillæg  EKSTRA den 26. juli

 

Er vi blevet et klasseløst samfund – harmoniseret, udglattet og pletfjernet?

Nej! især IKKE, hvis vi tolker det klasseløse bredere end munke-marxisterne gjorde det i 70’erne. Altså ikke bare klicheen om udbyttede lønmodtagere og grådige udbyttere. Det handler om mange andre store forskelle i landsby-nationen. Jeg mærker det så tydligt i vogn 2282. Jeg møder arbejderen fra Hellerup der meget, meget hurtigt melder sig ud 2900-segmentet. ”OK, det er godt nok her, jeg er vokset op – men jeg har ikke så meget med nøgen-fødderne i sejlerskoene og de læspende s’er at gøre”. Eller nordjyden eller bornholmeren, der trods de mange udkantsknubs har det som min gamle mormor havde det i sit inderste: ”Vi er ikke decideret bedre end andre mennesker. Men det er umådeligt tæt på. ”

Continue reading…