Der er både noget uendeligt lokalt og noget globalt over taxafolkets liv.
På den ene side handler det om at finde den korteste vej mellem to adresser i lokalområdet. Og den intensive lokalkendskab, kan du bare ikke læse dig til. Selv beundrer jeg dybt de RIGTIGT gamle chauffører fra dengang selskaberne hørte hjemme i små lokalområder. De kan aldrig, ALDRIG udkonkurreres af moderne GPS. De orienterer sig som brevduer – hurtigt og præcist og de får os andre ti at optræde som geografiske analfabeter.
Men v i lever i hvert fald i storbyens taxaliv en slags international tilværelse som kolleger og via udenlandske kunder til og fra og fra og til firmaer og lufthavnsterminaler. For mig hører det til sjældenhederne IKKE at tale udenlandsk i løbet af en arbejdsdag. Og er man tilstrækkelig nysgerrig – OG DET ER TAXAMANDEN – er det daglige arbejde også en tour de force i og mellem sprog og kulturer.