Der er smil på lige fra starten.
Og de giver mig et kick, disse gamle koner, der bærer kærligheden direkte ind på bagsædet af den sølvfarvede Mercer med det grønne logo.
Der går sådan en latterlig konfirmand-provokatør i mig, når jeg kører med rigtige damer fra taxi-gården ved udenrigsgården – terminal tre i Kastrup Lufthavn. Lige så slatne vi søvnige taxichauffører kan være med hænderne så langt nede i lommerne, at det ville have afstedkommet et i hvert fald åndeligt los i røven i min barndom… Lige så selvfokuserede vi er i fantasierne om det her mon er en tur til 200, 300 – eller måske ligefrem 500 kroner…. Lige så barnlig en duks bliver jeg, taxamanden, når jeg møder disse ypperlige kvinder med otte årtier i livets og deres køns tjeneste og taknemmeligt livsglade efter 6 dage i syden – uden for sæsonen.
Jeg har lige netop hørt i radioen, at nogle hjertedøde politikere vil spise den slags mennesker af med vakuumpakket mad, leveret til et uges forbrug. Men jeg skubber dette ulækre eksempel på en civilisation i forfald ud af hovedet – helt ud. Det giver mig faktisk fysisk kvalme og nu skal disse pensionist-damer fanden gale mig have den ypperste service, en sølvræv kan præstere. Jeg flygter ud af den politiske virkelighed og dens småtskårethed og – ind i den virkelige og generøse.