Det bliver en stor dag for den gamle taxamand i midten af august næste år.
Min store datter skal giftes.
Opmærksomme følgere af min blog vil huske, at kæresten tog hende med storm på årets Roskildefestival. Op på en af hiphop-scenerne, hvor nogle venner optrådte. Ned på knæ.
– Jeg elsker dig!
– Vil du have mig?
Jeg hørte fra dem, da hun grådkvalt ringede til farmand for at fortælle, at deres store kærlighed bar blomst (Hun var så bevæget, at jeg en stund troede, at den ligefrem havde båret frugt!)
Min svigersøn er en lun og rar mand, der kørte sagen helt ud og ringede nogle timer før for at fortælle om begivenheden. Men taxamænd har travlt, og jeg var ikke til at nå. Humoren lever mellem rigtige mænd. Jeg ringede senere tilbage til ham for at sige, at den jeg var på, hvis han kunne præstere en medgift på mellem 15 og tyve kameler (Det var prisen, da en købmand i Istanbuls bazar med et smil ville have den unge, blonde kvinde med sig for en håndfuld år siden)
Aldrig i livet.
Min datter er ikke til salg. Men jeg nyder hendes kommende status som ”kone” – til tåregræsen
