Pling-pling, siger computerskærmen i vogn 2282.
Jeg trykker på en af knapperne – og køreordren dukker op på skærmen, som en databesked i en spionfilm fra den kolde krig. Så kommer navnet på kunden – og jeg sendes endnu længere tilbage til en tid, hvor vi ikke forestillede os, at den kolde krig vil stoppe i vores levetid.
Jeg aner jo ikke om kunden er HAM. Men navnet sender tilbage til min regionalradio – min allerførste år på arbejdsmarkedet. Det er snart 40 år siden og jeg var bare 24, journalistspire – og vildt imponeret. Netop i de dage havde jeg dækket en af det politiske univers store begivenheder. For første gang også på tv og med hjælp fra profilerne i København. De kendte fra højtaler og skærm.