Et møde med fortiden

 

 

Pling-pling, siger computerskærmen i vogn 2282.

Jeg trykker på en af knapperne – og køreordren dukker op på skærmen, som en databesked i en spionfilm fra den kolde krig. Så kommer navnet på kunden – og jeg sendes endnu længere tilbage til en tid, hvor vi ikke forestillede os, at den kolde krig vil stoppe i vores levetid.

Jeg aner jo ikke om kunden er HAM. Men navnet sender tilbage til min regionalradio – min allerførste år på arbejdsmarkedet. Det er snart 40 år siden og jeg var bare 24, journalistspire – og vildt imponeret. Netop i de dage havde jeg dækket en af det politiske univers store begivenheder. For første gang også på tv og med hjælp fra profilerne i København. De kendte fra højtaler og skærm.

Continue reading…

Om at turde springe

 

Tør du tage springet?

Jeg tænkte på det retoriske spørgsmål ved en reception for den navnkundige studievært, min tidligere kollega og medarbejder, Monica Krog-Meyer. I DR byen i går. Hun tog det virkelige, faste spring ind i DR for mere end 40 år siden. Fastansættelsesjubilæet var i går. Det blev ikke til noget for Monica med karrieren som gymnasielærer i fransk, sådan som det tilsyneladende var destineret af opvæksten i det gode, nordsjællandske borgerskab. Til gengæld blev hun et af de sidste 4 årtiers mest navnkundige radioværter i la radio danoise. Fra fransk-studine til elsket radio- og medieprofil.

Og så oplevede jeg spørgsmålet – tør du tage springet – hel u-retorisk og konkret – ved at blive rost for at have taget det selv,-  springet. Som skulderklap fra mine tidligere kolleger i DR. Jeg er i “huset” igen – en af de sjældne besøg – nu som receptionsgæst. Men jeg føler ikke selv, at springet var så farligt. Den der med den tidligere DR-chef, der skriver hverdagshistorier om folket til folket.

Først nu kan jeg rigtigt nyde roserne, fordi jeg ikke hører metakommunikationen – det underliggende, medfølende: “Fantastisk, at du ikke endte som en bitter taber”.

Nu har både mindreværdet og storhedsvanviddet – og realitetssansen fundet deres rette lejer.

Så OK, Monica sprang ud som radiostjerne.

Og Jesper er sprunget ud som taxamand.

Continue reading…