Nähdä maailmaa taksi

Det blev en dag i nationale farver.

Flere farver.

Men også en dag, der viste nogle af forskellene på at være national og være nationalistisk.

Især det sidste bryder taxamanden sig meget lidt om. Måske på grund af et stænk af det blod han har i årerne – og en slags modgift mod samme. Min farfar var tysker, jeg elsker tysk litteratur og musik, jeg taler tysk – men er knap så stolt af visse sorte sider i landets og familiens historie. Og jer er vild med store multi-etniske nationer som USA og Canada. Jeg er nok mere til luft under vingerne og lange træk end hyggefiserierne i en rede, der aldrig bliver forladt.

Continue reading…

Här pratar vi engelska…..

 

 

Jeg er fyldt 60.

Jeg er gråhåret.

Jeg er blevet sprogmoralist.

Og så fatter jeg ikke, at det skal være så svært at kommunikere i Skandinavien på vore nordiske sprog.

Man kan altså konstatere med usvigelig sikkerhed, – at jeg er ved at blive gammel.

Men det er godt nok lang tid siden, at forgubningen begyndte – ca. 20 år siden. Jeg var chef for P3 og skulle forhandle med en analytiker/sælger/”format-designer” fra et USA-baseret firma. Jeg har intet imod USA. På mange måder er USA jo al moderne radios stam-moder. Og jeg har rejst i landet på kryds og tværs for at bringe radiotrends med her til lands.

Så det er ikke der, surmuleren er begravet.

Continue reading…