Dagens blogindlæg bringes også . som hver onsdag,  i Avisen.dk – et af landets større nyhedssites, der ejes af det gamle A-pressen og en kommerciel investor

 

Så troede man ellers lige at Danmarks liberale regerings havde planer om at opføre sig liberalt.

Men den fik levebrøds- og undervisningsminister Trane Nørby og super-djøfer og beskæftigelsesminister Neergaard Larsen lige dementeret. I sidste uge gjorde de sig berømte på – hånd i hånd – visionen om at få arbejdsindsatsen sat op i danske familier. Især kvinderne må skrue ned for den der pladderhumanistiske deltidsmentalitet.

Så nu kan danske børnefamilier forvisse sig om realiteten bag det gamle Venstre-partislogan: Venstre ved man, hvor man har!

Det er sandt.

Først og fremmest på nakken!

 

Også for ærke-liberalisterne i Liberal Alliance blev denne illustration af politologisk penge-tænkning (I skal arbejde noget mere og får jeres børn passet noget oftere..) – lige vel statsfetichistisk. Det må da være det enkelte menneske og den enkelte familie, der selv bestemmer, hvor meget arbejdet og hvor meget kærligheden til ungerne skal fylde, sagde en af LA’s ordførere

 

Taxamanden her kom til at tænke på, om politikere virkeligt er så virkelighedsforladte – i den venstre hjernehalvdel – og så visionsløse i den højre? Om det virkeligt er sandt, at deres drømmeløse forestillinger langsom men sikkert får dem til at glide bort fra de mennesker, der har valgt dem og betaler deres gode løn og urørlige pensioner.

 

Men lykkeligvis er drømmene og deres virkeliggørelse ikke døde i folket – heller ikke uden for lilleput-staten.

 

Der er skønhed, kærlighed, poesi, lykkefølelse, nytænkning – ja, måske en særlig overlevelsesevne i det frisatte menneske. Skolemanden Christen Kold, – sammen med Grundtvig, højskolernes og friskolernes fader – , lod sig jo ikke døse hen i depression, da latinskolen og borgerskabet forsøgte at kværke hans frisindede syn på skole og læring. Kold gav magthaverne fingeren og rejste i fem år til Smyrna i Tyrkiet for at tænke over livet og spare op til sin store drøm – at starte en folkehøjskole.

Helt uden sammenligning: Efter to ugers arbejdsløshed, besluttede jeg selv for godt tre år siden at virkeliggøre en drøm om at skrive – og køre taxi. Gud ske tak og lov sad der ikke nogen politisk papegøje på min skulder og fortalte mig, at staten var mere tjent med, at jounalisten og mediechefen blev ved sin læst. At det i de økonomiske modeller ville gøre mig til en bedre skatteyder. (Det ville formentlig også være endt som netop en økonomisk katastrofe for både mig og en bet for arbejdsløshedskassen, fordi ingen medier ville ansætte en gammel idiot på 57!). Denne turn-around af mit eget liv – inklusive en økonomisk røvtur, hvor min indtægt blev reduceret til ca. en tredjedel – er måske en af de mest betydningsfulde beslutninger, jeg har truffet i mit liv.

Sjældent har jeg været så arbejds-glad som netop nu.

Og jeg møder mange gange mennesker, som kigger på mig med større beundring end den dag sidst i 90’erne, hvor jeg stod der i kjole og hvidt, rakte den behandskede hånd frem og takkede dronningen for ridderkorset.

Nogle af mine kunder i vogn 2282 drømmer selv.

Tag f.eks. manden i en chefstilling i et internationalt medicinalfirma. Da jeg direkte spurgte ham, hvad han kunne tænke sig, hvis han skulle sige farvel præstigen og den fede løn – kom det efter et par sekunders eftertanke: Han kunne tænke sig at skrive. At skrive digte – igen. For bag den modne, lægeuddannede karrieremand gemmer sig en mand, som faktisk har levet ungdomslivet på de københavnske caféer i 80’erne – i sort tøj med sorte tanker. – Og faktisk med enkelte udgivelser i et lyrik-tidskrift.

 

Han er på vej. Det første skridt er taget med en flytning UD af byen. Han vil tænke over livet og dyrke får

Eller for nyligt: Salgsdirektøren, midt i 50’erne, som har trukket sin familie rundt i verden – med udgangspunkt i Sydafrika. Kina, Vietnam, Thailand – og nu Skotland. Han drømmer om at flytte HELT ud på landet i det skotske højland. Han er på vej. Det første skridt er taget med en flytning UD af byen. Han vil tænke over livet og dyrke får.

Eller den indiske forsker, der har fået solide kvababbelser over ikke at se ret meget til sit eget barn for slet ikke at tale om angsten for livsstilssygdomme – når man netop forsker i diabetes. Han drømmer om at vende tilbage til start. – En lektorstilling eller måske et lille professorat på et af verdens universiteter

 

Og så er der dem, der faktisk har gjort noget ved at få virkeliggjort drømmene:

Jeg kørte med det ret unge, danske gymnasielærer, der sammen med fruen har forladt skolen og med deres tre, mindreårige børn er flyttet til et af de kendte, europæiske feriemål. Her har de skabt et lille hotel og arrangerer cykelture rundt i området. Holder eller holder den ikke? Det er med til at skabe spænding i selve beslutningen.

For et par måneder siden, mødte jeg en tidligere mediechef, hvis historie lød lige vel fantasifuld, da jeg hørte om den, inden jeg mødte manden. Den var god nok, da jeg hørte historien fra mandens egen mule. Da tv-branchen var lige vel broget – og han var i 50’erne – virkeliggjorder han en gammel drøm om at køre de store tog. Han uddannede sig til lokofører og har kørt hos både lilleput-maskinerne for de danske lokalbaner og der lynhurtige TGV-tog i Europa. Det sidste har alderen sat en formel grænse for. Men, men, men – et godt stykke oppe i 60’erne må han stadig køre de lidt langsommere tog.

Hans arbejdsliv kører stadig på skinner.

 

Og min ven, professoren emeritus, der har taget fat på akvarelmaleriet, tager kurser i ind- og udland og viser og fortæller om sin kunst i sin begavede blog.

Eller min ven fra chefnetværket, ingeniøren fra Vejdirektoratet, det har kastet sig over kunstfotografering af temmelig høj kvalitet. Han sælger faktisk nogle af sine billeder på nettet!

 

Den drømmeløse søvn og de levendes land …

Forstår I det, politikere, eller skal jeg stave det for jer!

Hold venligst nallerne fra vores personlige liv. Det ejes ikke af staten, folketinget eller regeringen.

Det er vores – vores alene. Fra valget af deltidsbeskæftigelse, dramatiske karriereskift – til virkeliggørelsen af de drømme, vi ikke nåede under vejs.

 

PS: begrebet

den drømmeløse søvn stammer fra PH’s vise ”I dit korte liv …”, der slutter med ordene:

 

Hvorfor sove nu i den lyse sommernat …

Det haster med det kys.

Den kommer, før du tror,

den drømmeløse søvn.

 

For en ordens skyld: Den drømmeløse søvn er en metafor for – døden!

 

God dag, Danmark.

– Velkommen til de levendes land!