TaxamandJesper Grunwald

All articles by Taxamand

 

UPS – SÅ BLEV JEG GAMMEL

Jeg blev ikke skabt som en adonis, og det har jeg egentlig altid set som en fordel. For det gør ikke så ondt at falde ned fra en klippekant, hvis bare kanten er tilstrækkelig lav. Men forfængelighed er en forbandet snigmorder, når kroppen ældes. Kl. er 5,30 og i den kommende uge ligger en række
Continue reading...  

DYBT AT SUMPE – HØJT AT FLYVE

– Du skal huske at have sjælen med dig, sagde min gamle far – patriarken, soldaten og bonden. Ha’ sjælen med dig! Sådan et udtryk, der både i ord og tonefald er i familie med både en generalstabsordre og et management-kursus i motivation. Men hvis man lige korrigerer en smule for den indbyggede svulstighed, er
Continue reading...  

PÅ NATTUR I EROTIK-EKSPRESSEN

– Spiller du, spørger min Facebook-ven via Messenger. Jeg har op imod 4000 FB-venner, som jeg mest tænker på som læsere.  Jeg har jo kun en personlig relation til de færreste. Så jeg kender ikke den mand, der har sendt mig retoriske spørgsmålstegn den sidste tid. –  Ja da, jeg spiller, svarer jeg. Og undrer
Continue reading...  

DA ANGSTEN KOM SOM EN OND VIRUS

Første gang, jeg ankom til adressen, vidste jeg, at jeg aldrig ville glemme den igen. Det er mere en 6 år siden og i den absolutte tidlige del af min karriere som TAXAMAND. Jeg havde samlet en kvinde op ved 3-tiden om morgenen – i et vejrlig, som svarede til hendes sjæl denne nat i
Continue reading...  

KEGLE-DRENGENS LYKKELIGE LIV

Han kommer på min top-10 over de lykkeligste mennesker, jeg har mødt. Det er det første jeg tænker på, da jeg sætter ham af i et nydeligt lejlighedskompleks få kilometer nord for det centrale København, mens han stille og roligt krydser Mercerens blåhvide diodelys. Stopper op lud for stjernen på køleren, vender hovedet mod den
Continue reading...  

MANDENS TRE SURHEDS-STADIER

Det mest fantastiske ved at køre taxi er det evige, rullende studie af den menneskelige natur. Jeg plejer at sammenligne arbejdet med jobbet på en skadestue. Du træffer mennesker af stort set alle samfundslag – og i livssituationer fra det muntre til det skæbnesvangre. På skadestuen med en munter bemærkning fra reservelægen, mens hun sætter
Continue reading...  

DET USYNLIGE OPRØR

Jeg er er et frit menneske. Men på ét punkt er jeg holdt i meget kort snor – og det er min kone, der har fat i den anden og den lange ende. Hun gider ikke den gamle mand og hans brokkerier over tidsånden. Eller sagt lidt mere åbenhjertigt og direkte: – Intet gammelt, surt
Continue reading...  

HER MÅ GUD TA’ OVER

Jeg er virkeligt dårlig til at huske. Distræt – har jeg forsvaret mig med i i en menneskealder som et cover up for sjusk og pinlige episoder: Da jeg fik eftersidning i skolen for at have glemt min skoletaske. Da jeg i en toiletpause i en udviklingssamtale med en medarbejder blev afbrudt af en anden
Continue reading...  

HOMO DIGITALIS

Jeg ser det oftere og oftere, – den nyeste udgave af Slægten Homo, som vores dyreart kaldes i naturvidenskaben. Er det mennester med spaltede personligheder? De taler jo tilsyneladende med andre artsfæller, der ikke er her. Nej da! Når du kommer tættere på, ser du den lille, sorte, firekantede æske, som de trykker op mod
Continue reading...  

IKKE ET ORD OM “THE SNAKE OIL PRESIDENT”

Du gør det ikke! Du gør det ikke! Du gør det ikke! Det kriblede ellers i fingrene hele denne uge. Journalisten ville pille råddenskaben fra hinanden og fortælle mine læsere, at der er noget helt galt i verdens politik, når dystopierne (rædselsscenarierne) overhales af virkeligheden. Når bossen i verdens mægtigste magt dropper sit besøg i
Continue reading...  

REJSEBREV FRA ARBEJDERKLASSEN

Hun nikker til mig med en venligt, professionelt smil, da jeg åbner bagklappen og tager deres bagage. Han sætter sig ind i den nye gråsorte Mercedes, – uden øjenkontakt. De har profilerede jobs i en stor, international koncern, og nu skal de ind til hotellet i det indre København efter en lang og møde-træt arbejdsdag.
Continue reading...  

TAXAMAND OG KOLONIHERRE

Gothersgade er nærmest små-psykotisk lige nu. Det er lørdag nat, klokken er 5 og solen er stået op over den københavnske dødsrute, hvor kun de stærkeste endnu er på benene. De stang-berusede og de skæveste af alle køn og racer. ”På benene” er en meget generel beskrivelse af vaklen og slingren og kravlen. Forestil dig,
Continue reading...  

DEN ALLERSIDSTE TOUR

Jeg er den heldig ejer af en fortid med indbygget kærlighed. Også til arbejdet. Møde, kigge, lytte, spørge, skrive, fortælle – oftest med en ægte følelse af, at livet indtil nu har haft en mening. Der var dog lige en kort periode med en slags angstfølelse, når taxi-turen gik til adressen Emil Holms Kanal 20,
Continue reading...  

KALD DET BARE KÆRLIGHED

Det er noget, man mærker fra de første sekunder. Der er kærlighed i luften. Jeg plejer i mine ydmyge øjeblikke at sige det på den her måde, – at kærligheden mellem mennesker kan mærkes i et fingerknips af tid, – hvis den virkeligt er der: ”Ta’r jeg fejl, er de så gode til at skjule
Continue reading...  

MED FINGERSPIDSERNE I LIVET

Nej det er ikke kun en transportopgave fra A til B. Det handler om at læse opgaven, når du får køreordren! Jeg skal som så ofte før på mine eftermiddagsvagter hente en mand fra et genoptræningscenter. Jeg kan som regel læse kønnet på navnet. Eller gætte rigtigt på alderen, fordi vores navnevalg er et modelune,
Continue reading...  

PÅ TAXITUR I DØDENS FORGÅRD

Jeg skyder mig selv ud af taxien som en kanonkugle. Har kigget halvdovent ud af sidevinduet mod opgangen. Venter på kunden, og trommer med fingrene mod Mercerens læderrat, som når en sur overlærer venter på den sidste elev. Men så er kunden der endelig. Døren til opgangen åbnes og jeg ser kunden.  Konverterer på et
Continue reading...  

TAXIENS EROTISKE UNIVERS

– Kan du sige mig, hvor jeg kan møde nogle jenter? Mit norske er OK, klokken er pænt over midnat og hans brandert stærk nok til at sprede en duft af rødvin og cocktails i taxien, – så jeg er klar over, at han ikke er på jagt efter en provisorisk studiekreds. Det handler om
Continue reading...  

DEN ETNISKE SMELTEDIGEL – VELKOMMEN I VOGN 24

– Hvad så, Jesper G, hvis du nu skal sige det kort……? (Her må der grines, står der i drejebogen for samtaler i mit liv. – ” … Gøre det kort …” – det er ikke TAXAMANDEN’s stærkeste kompetence… ) –  … Hvad har det egentlig forandret hos dig at køre taxi frem for at
Continue reading...  

GASTRONOMI-MEDALJENS SORTE BAGSIDE

Der er ingen tvivl om det. De er nattelivets rockstjerner – kokkene på de gode restauranter. Og det er ganske vist i de her år, hvor Michelins eftertragtede stjerner drysser ned over danske spisesteder over hele landet. Toppen er vel fortsat Restaurant Noma, der ligger som et lysende buddhistisk tempel på Refshaleøen i København. Når
Continue reading...  

IKKE BARE STEGT – MEN GENNEMSTEGT

En psykolog ville sikkert påstå, at der er tale om projektion. At jeg ser mine omgivelser som jeg selv har det indeni. Jeg har arbejdet hele weekenden og er så taxitræt som jeg ikke har været det i måneder. Jeg er træt af mennesker og druk, men et par fridage i ugen, der gik, tvinger
Continue reading...  

EN DRENGERØVS BEKENDELSER

Det er øjnene. Det er ørerne. Det er næsen. Og bagefter kommer så hele værktøjskassen med høflighed, nærvær, nysgerrighed. Kunsten – eller kunsthåndværket at være journalist og historiefortæller, bruge sproget bevidst og præcist Sådan er den opskriften på TAXAMANDEN som chauffør, fortæller og skriverkarl. – – – Jeg samler ham op på en privatadresse i
Continue reading...  

MORMORS HEMMELIGE LIV

Uden mobiltelefoni havde jeg ikke noget virkeligt liv til hverdag. Jeg vågner, når kone og voksne børn er på arbejde. Jeg spiser morgenmad, når de nyder eftermiddagskaffen. Og jeg tager på arbejde, når de så småt er ved at have fyraften Det er min mellemste datter, der er i telefonen. Handsfree over Mercerens fremragende højtalere
Continue reading...  

HVA’ NU, IBRAHIM?

Da min kone og jeg vendte hjem fra ferien i Marrakech, var det kulden, jeg frygtede mest. Og jeg fik ret, selv om solen skinnede og april blomstrede mere lunt end i mange år, synes jeg. Der var iskoldt i København. Godt nok varme fra bål i gaden. Men koldt af had efter den excentriske
Continue reading...  

DEN SMUKKE BORGERLIGHED – og den knap så kønne

– Allerhelst ville jeg tage et par måneder fri, tage på ferie et sted i de varme lande og først vende hjem igen, når folketingsvalget er overstået. Han bliver pludselig helt vågen, min kunde, selv om klokken blot er fire om morgenen og turen fra guldkysten ad motorvejen tager en halv time og der er
Continue reading...  

FARVEL TIL DEN GAMLE KRIGER

Den uforklarlige iscenesætter har sin egen dramaturgi. For en uge siden skrev jer en hyldest til ”fædrerevolutionen” – nutidens mænd, der tager barselsorlov og i det hele taget tager sig af deres børn. Og så – i onsdags – mistede jeg min egen far. Forhenværende gårdejer og major i hæren, Ernst A. Grunwald sov helt
Continue reading...  

LÆNGE LEVE FÆDRE-REVOLUTIONEN

Et spøgelse går gennem landet – faderskabets spøgelse. Og kammerater – fædre! Lad os flå lagenet af gespenstet – og gøre fantasien til virkelighed: Fuld ligestilling! Giv fædre samme rettigheder til at være sammen med deres børn som mødrene. Ikke bare i aftaler, love og overenskomster – men gennemført i den virkelige virkelighed. Jeg kører
Continue reading...  

MENS HUN VENTER PÅ FEDTMULE

Jeg kæmpede imod til det sidste. Men jeg måtte begynde kapitulationen for 15 år siden. Jeg er blevet katteven! Gud bedre det! Jeg elsker ”Frandsen”, min  grå huskat, Frandsen, selv om det strider mod mit kulturradikale hjerte at indlede et emotionelt kærlighedsforhold til et egocentrisk husdyr. Kærlighed? Det er måske snarere respekt for dens ubetingede
Continue reading...  

VÅGEKONENS NATTETJANS

Der er brug for alle tangenter herude i natten. Alle følelser. Lykken, så det kribler. Vemod på grænsen af de våde øjne. Lige nu holder jeg stille i en skovkant i udenfor Lyngby, en halv snes kilometer nord for København – og har præcist brug for både mol og dur. Jeg er virkeligt ikke den
Continue reading...  

ET FRISK PUST FRA BOSPORUS

Det er granitperkerens skæbne. Jeg lytter til accenter – sprogets melodi. Og jeg gætter på modersmålet bag. Begrundelsen er indlysende, for der næppe er gået en arbejdsuge i mit liv, uden at der spørges til min lettere bornholmske dialekt. Da jeg var helt ung, havde jeg to gode grunde til at være afmålt overfor mit
Continue reading...  

KLASSEKAMPEN ER DØD – MEN PROLETARIATET LEVER

Allermest havde jeg lyst til at give knægten en røvfuld. Men jeg praktiserer ikke vold og ville sikkert komme meget uheldigt ud af en bokse- eller brydekamp midt i den store kædebutik for tv-apparater og anden slags elektronisk isenkram. Han kiggede ikke på – men igennem mig. Stillede sig op som betjenten i et vejkryds,
Continue reading...  

TAXATUR DE L’AMOUR

” … Men størst af alt er kærligheden … ” Det er apostlen Paulus, der placerede kærligheden højest på hitlisten af de tre dogmer: Tro, håb – og kærlighed. Nu er jeg ikke evangelist, – men der er noget om snakken. Kærligheden trives helt ind i vogn 24 – på alle tider af døgnet. Og
Continue reading...  

JAMEN ALI DOG – DU KAN FLYVE

’Her sidder vi så en sen nattetime – Gammelsmølfen og den veltrimmede, unge, fyr, der er ny i branchen – helt ny! Han skal afløse i vogn 24, mens min dagmand er kortvarigt syg. Afløseren er veltrimmet, har kulsort hår og øjne, der sender et utvetydigt signal om, at han har styr på tingene. Jeg
Continue reading...  

TAXAMANDENS RUGBRØD

VISIONEN: Visionen for et rugbrød. Det er måske lige vildt nok. Men alligevel. Taxamandens rugbrød er ikke en eksakt videnskab. Det er blevet til blevet til i forandring under vejs. Formelt tilbage til mine journalistdage i 70’erne. Der er kommet nye ideer til og jeg har ændret det subjektivt – for at få det som
Continue reading...  

SORT FORTID – STORT HJERTE Han er et udskud. Han fortjener ingen tilgivelse. Han burde sendes til en øde ø med færrest mulige færgeadgange Du kender de verbale henrettelser fra de sorte ”tråde” på Facebook. Storby-accent med et mikroskopisk anstrøg af et fremmed sprog. Han har den fremedes mørke hud og en etnisk baggrund af
Continue reading...  

PARTNER-VOLD – ver. 2.0

Hvad ville du selv gøre? Det starter allerede inden turen i taxien. Det er sikkert derfor, de skal hjem ret tidligt på Lige nu er de bare sure på hinanden. Pisse-sure. Principielt hører jeg ingenting, – men det gør det nysgerrige menneske så alligevel. Forbitrede, forvredne skuffelser og anklager. ”Røvhul” og ”f*** dig” i et
Continue reading...  

ET GAMMELT RØVHUL TALER UD

  Hvis man ikke iagttager den, har man ingen realitetssans. Hvis man går for meget op i den, er man offer et ungdomstyranni. Jeg ved det, – men nu har jeg besluttet at tale frit fra leveren. Og den har det rent fysisk temmelig godt, fordi de mange kilometer på landevejene fylder så meget i
Continue reading...  

GODT NYTÅR


Continue reading...  

“JULEBUKKEN”, “FÆRDIG” OG “BITTERDILLER”

    Det kræver sin mand. TAXAMAND! Ethvert indtryk af, at jeg indtager offerrollen disse nætter i december er utilsigtet. For at være taxichauffør, når tsunamien af julefrokoster rammer dagligdagen og især – natten – er ikke for klynkende amatører. Indtrykket er ikke mindst skabt af medfølelse med en anelse frygt fra mine nærmeste. Og
Continue reading...  

DEN GLADE SATELLITMAND OG PARADIGMESKIFTET

  Mit andet hjem – vogn 1-0024 – er paradoksernes mødested.   I radioen hører jeg rædselshistorierne om de udenlandske parasitter på velfærdssamfundet. Værst af alle de kriminelle og de afviste flygtninge, der nu skal interneres på en øde ø. (” … Kriminelle, fortrinsvis muslimer, ja, det skulle da også lige mangle!”) Og så møder
Continue reading...  

Sportsstjernen blev dømt – og taxichaufføren blev fyret

    Vi tog en snak en aften, ”M” og jeg. Jeg er den gamle. Han er den unge. Han er mørk i huden – og statsborger her i landet. Jeg er mere bleg – og de kalder mig granitperkeren. Vi skiller os ud her i byen, men vi er kolleger i samme selskab og
Continue reading...  

MOBBE-OFFERETS FRIHEDSKAMP

Det er oftest historien om et særligt menneske, der stiger ind i vogn 24, når jeg kører med en elev fra en skole i den ene af byen nogle kilometer til bopælen i den anden ende af hovedstaden. Diagnosebarn! Skilsmissebarn For ”M”, er udfordringerne lidt anderledes skruet sammen. Hun er en sød og meget høflig
Continue reading...  

MIN FARFAR – DEN TYSKE VETERAN

    Mon ikke han drog sit livs lettelsens suk præcist i dag for 100 år siden?Den 1. november – kl. 11, hvor ”den store krig” – første verdenskrig sluttede. Han havde tilbragt de første år på Østfronten, tættest på det Østprøjsen, hvorfra han stammede. I 1917 brød det russiske zarrige endeligt sammen og tyskerne
Continue reading...  

NEDSLIDT? – BID TÆNDERNE SAMMEN …

  Han forekommer mig at være en rar gammel mand. Smilende ansigt. En let duft af en enkelt bajer på det lokale værtshus (… og nej, han er ikke fordrukken. Han hygger sig bare med gutterne) En rar gammel mand, der engang var tæt og stærk. Men han stønner højlydt. Vånder sig ” … for
Continue reading...  

SÅ TAG DIG DOG SAMMEN – MAND

Hun er bare så meget på! Håret er sat. Festkjolen sidder tæt. Og humøret – først og fremmest – det er tændt. Hun skal til den årlige personalefest i kommunen. Borgmesteren holder tale, der skal spises og drikkes. – Og så skal der danses igennem til to cover-bands, der spiller musik fra 70’erne og 80´erne´.
Continue reading...  

FORELSKET PÅ EN TAXITUR

  Jeg blev en smule forelsket den anden nat. Ikke noget farligt, der sætter det hele over styr. Ikke eksplosivt – men kærligheden kom flyvende, blidt som en lun nattevind dette efterår, hvor sommeren bare ikke vil holde op. En årstid ude af synk. Det er lige så vidunderligt som det er faretruende. Det er
Continue reading...  

TAK FOR DE MANGE DELINGER

Jeg holder sådan en slags efterårsferie. Men det bliver dog til en video-hilsen og en tak form hjælpen med at bringe mine historier ud……
Continue reading...  

NÅR MAN BARE ER SÅ SKIDE LYKKELIG

    Carpe Diem, siger min svigermor. Meget ofte – og helt op til irritationsgrænsen. Grib dagen, betyder de latinske ord med et budskab, der ikke er til at tage fejl af. Tag nu og lev det fandens liv, mens det endnu føles som en gave fra Gud. Og lad nu være med at tænke
Continue reading...  

MINISTERIET FOR GAKKEDE TAXITURE

  Ikke sådan at jeg på nogen måde er specialist i det absurde teater. Men jeg husker af uransagelige årsager, da TV Teatret i 1968 (jeg var 14 år) sendte Vaclav Havels stykke CIRKULÆRET (Memorandum hed det oprindeligt) – om et utåleligt bureaukrati, som pludselig indfører et nyt sprog, Ptytepe, der blev indført for at
Continue reading...  

SÅ FIK RADIOKONGEN SPARKET

  Hans karriere er trukket direkte ud af et eventyr. I hvert fald indtil for en uge siden. Han blev kong Radio indenfor Statsradiofoniens mure, mens jeg – hans tidligere kollega – i dag dyrker min radiomani ved at lytte! P1, Radio 24syv, Regionalradio. Ord og lydbilleder mellem kunderne på mine 12-timers-vagter. Leif Lønsmann med
Continue reading...  

LA’ OS GENOPFINDE CIVILISATIONEN

    Et eller andet sted har jeg altid levet med den grund-optimisme, at Danmark bevægede sig – fremad. Det ligger i kortene for vores civilisation, – for velfærdssamfundet og vores, samlet set, næsten uforskammede rigdom, at vore børn og børnebørn kan leve under lidt bedre vilkår, end vi selv voksede op under Mere uddannelse.
Continue reading...