TaxamandJesper Grunwald

All articles by Taxamand

 

LA’ OS GENOPFINDE CIVILISATIONEN

    Et eller andet sted har jeg altid levet med den grund-optimisme, at Danmark bevægede sig – fremad. Det ligger i kortene for vores civilisation, – for velfærdssamfundet og vores, samlet set, næsten uforskammede rigdom, at vore børn og børnebørn kan leve under lidt bedre vilkår, end vi selv voksede op under Mere uddannelse.
Continue reading...  

KÆRLIGHEDEN – FOR HELVEDE, ALTSÅ . . .

    Jeg er nærmest smadret af træthed. Lidt for meget, hvis man måler arbejdstidspunktet op mod min dåbsattest. Hun sover nu, min kone. Men hun ville trække mig ved ørene til byttepladsen i Lyngby, hvis hun vidste, hvad klokken var denne fredag nat. Jeg opfatter det som omsorg og kærlighed. Og som alle ”rigtige”
Continue reading...  

JA, GU’ ELSKER JEG DA MENNESKER ….

    Den var måske lige vel svulstig, da jeg så den – overskriften i Ekstrabladet for en håndfuld år siden. Jeg havde taget turen fra chefuniverset i DR til livet set gennem forruden i en taxi. En social rutsjetur fra middelstand med pension til arbejderklasse på 100 pct. provisionsløn. JEG ELSKER MENNESKER, sagde jeg
Continue reading...  

EN HYLDEST TIL DE SÆRLIGE BØRN

    Inderst inde er jeg en smule bevæget. Lidt følsom ligesom menneskene på de gamle sort-hvide billeder af skibet, der skal sejle om lidt. Så rækker han den buttede, mørke drengenæve frem mod mig, smiler og viser mig de hvideste tænder og de sorteste øjne i Herlev. Sådan har vi sluttet den jævnlige taxitur
Continue reading...  

JEG SAVNER DE LYRISKE PARTISANER

    – De eneste fester vi går til for tiden er begravelser. Jeg har tænkt en del på min afdøde mors nøgterne forhold til livets slutning. Hun var sygeplejerske og i mange år plejehjemsforstander. Skæbnen placerede hende som et beskedent gemyt i familien med en meget, meget, MEGET ekstrovert mand, min far, og ditto
Continue reading...  

ONE NIGHT IN BEIRUT

  Jeg er ved at være igennem aflusningen efter sommerferien. Elsker min sommerferie trods fascinationen af nattens veje og vildveje i vogn 1-0024. Jeg tygger eftertænksomt på den skrå at jeg, trods mit lettere, maniske arbejdssind, elsker afslapningen og visionen om fremtidens arbejdsfrihed. Mere og mere, endnu inden friheden er indtrådt. Men den terapeutiske del af
Continue reading...  

FOR DUM TIL NOGET PÅ “DEN DUMME”

    Nu er jeg overbevist. Hvis jeg var født som kvinde, var jeg blevet lesbisk. Da jeg begyndte at tænke tanken, troede jeg alene det var noget med kvindekroppen, som jeg er så betaget af. Den forklaring er for simpel Min erklærede lesbianisme er totalt konsolideret efter at jeg startede tilværelsen som taxichauffør i
Continue reading...  

OLD-SCHOOL HIPHOPPERE PÅ GRÆS

  Byen er fuldstændig på den anden ende. Det er Distortion-festival i København. Der VAR Distortion i den forløbne uge. 4 aftener i træk lægger bydelene asfalt til de danse- og drikkeglade gadedrenge og -tøser. Ideen er fed og konflikt-løsende på én gang. De unge med hang til oprør og elektronisk indtog nogle ganger gader
Continue reading...  

BØSSENS FARLIGE DOBBELTLIV

    Det går meget godt for Taxamanden og hans kolleger her i ”taxi-højtiden” fra det virkelige forår og indtil den mest døde periode for taxier i hovedstaden sætter ind – sommeren. Så når jeg har nået nattens mål i ”indkørsel” slapper kroppen helt af igen. Mine øjne behøver ikke scanne fortove og gadekryds for
Continue reading...  

TAXAMANDENS BLØDESTE PUNKT

  Det smukkeste i mit firehjulede arbejdsliv? Det er ret fedt at kigge ind i et par brune, indiske øjne på en kvinde, som smiler til mig i bakspejlet, fra bagsædet, mens vi taler om tilværelsens hårde og kærlige tildragelser på tværs af kontinenter og kulturer. Eller tjeneren fra Café Victor natten til lørdag. Hun
Continue reading...  

DEN POETISKE BUSINESS-MAND

    Man er, hvad man laver. Er det ikke sådan, det er? Eller også er jeg bare ved at blive det gamle, konventionelle røvhul, jeg ellers lovede mig selv aldrig at ende som. Jeg forlod jo delvist frivilligt de bonede chefgange for at leve resten af mine dage i den virkelige virkelighed. Frivilligheden var
Continue reading...  

DEN VEMODIGE INDISKE STJERNE

Sidste gang jeg var her, var det som at køre i spøgelsestoget i Tivoli. En kulsort vinternat i en af de smukke, men svært fremkommelige kvarterer. Men min indiske kunde, en ung mand, er i Danmark for første gang – angiveligt for at møde sin søster. Og jeg VIL bare levere varen. Af anstændige grunde?
Continue reading...  

De varme hænder -og tvivlen

      Ganske ung – midt i tyverne – og en af de mennesker, der er begavet med en uundgåelig karisma. Måske allerede fra barnsben. Lad være at hun er smuk og lys som vi gerne vil forestille os den skandinaviske, unge, blonde kvinde, som både er trukket ud af sensommernatten og den danske
Continue reading...  

”De skal stresses ud af Nørrebro …”

    30 pct. frygt. 30 pct. vrede. 30 pct. irritation. Det er sådan jeg har det, da jeg får køreordren til Nørrebro i nat. De sidste 10 pct. ved jeg ikke, på hvilken hylde. Jeg skal lægge.   Turen går til Blågårds Plads – og frygten og vreden behøver jeg næppe forklare. Det er
Continue reading...  

Taxamanden – en gammel sentimental idiot

EN GAMMEL, SUR, SENTIMENTAL IDIOT   Sådan én gider jeg ikke være gift med, sagde min kone en dag. – En sidebemærkning i en samtale om en tredjeperson – en svagt, skjult hentydning til min egen ringhed. En lille verbal, diskret finesse uden på fløjen i ægteskabets fodboldspil. Derude, hvor man gerne må gå efter
Continue reading...  

Folket og FOLKEMØDET

    For tiden – nej, i de her dage er det 40 år siden, jeg blev journalist. En gang i Yngre Kridttid, som jeg plejer at spøge i et forgæves forsøg på at skjule forskrækkelsen over årene, der forsvandt som ved et fingerknips. Men jeg kan i hvert fald sige, at verden allerede så
Continue reading...  

En taxi-test på fordomme

Dette blogindlæg blev bragt som klumme i Ekstrabladets magasin EKSTRA, hvor jeg har en fast side hver søndag   Nogle gange, burde jeg slukke for radioen. Den giver mig en kæde af politiske depressioner. Men det er ofte for sent, inden jeg opdager at dagen er ødelagt. Dagens spiseseddel: En demonstration i weekenden med politisk
Continue reading...  

På tåspidser gennem vidunderlige København

    For at sige det, som det er: Det kræver lige et par dybe vejrtrækninger at starte som ”natmand” igen. Først og sidst er der familielivet – i det daglige min kone. Jeg har været vild med hende, siden jeg inviterede hende på den ultimative koncert-dobbelt-date for snart 21 år siden. Først Eric Clapton
Continue reading...  

Taxi-møde med den kvindelige orkan

    Det er lige sådan, at taxidrømmen begyndte. Den behjulede drengerøv på vej gennem storbyens trafik. Lige i dag har jeg opgivet den skide aircon. Det nytter alligevel ikke meget, når sensommer-temperaturen er i rødt og fugtighedsprocenten er tæt på regnskovens. Så det er ned med vinduet, ud med den bare kort-skjorte-arm – og
Continue reading...  

Farvel til drengene i Virum

    Det måtte komme en dag! I morgen siger jeg farvel til mine daglige kolleger i Virumgade, – taxicentret i Virum. Omkring 100 mand – faste og afløsere, som betjener de 31 sølvfarvede taxier med det grønne logo. Årene er gået som et fingerknips. – Til august er det 5 år siden jeg tog
Continue reading...  

Tvivlen og “de pårørendes sygdom”

  Jeg kan genkende hende på øjnene. De smukkeste brune øjne. Hun er en ældre kvinde, som tidligere har gjort indtryk på mig med sin oprigtighed. Det kan godt være, at kvinderne herude i forstaden har ry for at tilhøre en økonomisk forkælet klasse og som sådan ikke kan forvente folkets umiddelbare medfølelse. For det
Continue reading...  

Så’n er de også i 90’erne

Det er klart, at du tænker over det, når du har fejret endnu en fødselsdag – i en ret voksen alder. – Nu er du blevet rigtig gammel, Vati, siger mine voksne døtre og synes, at det er SÅ morsomt at provokere min forfængelighed. Ikke mindst fordi jeg insisterer på, at alderen er uden betydning.
Continue reading...  

Et mulehår fra døden

    Det er ikke rigtigt til at forstå, at hendes unge, spinkle krop allerede har været gennem så mange kampe. Og først efter et par ture med Taxamanden, har jeg fået nogle tydelige lunser af dramaet i hendes liv. Jeg så det i hendes øjne, første gang jeg hentede hende foran det offentlige kontor.
Continue reading...  

Den røde karrierekvinde

    Jeg havde en fuldstændig tosset drøm den anden dag. Jeg parkerede ved Børsen og skulle aflevere et brev til ”de røde” på Christiansborg. Var den eneste gæst på de lange gange – det var meget tidligt på dagen. Eller nat, måske. Lige indenfor sad en meget gammel mand i en kørestol og sov.
Continue reading...  

Når pæne fruer går sprog-amok

        I dag skal jeg på tur med fruerne fra Klampenborg. To af dem. Jeg er bestilt til at afhente den ene og derfra henter vi den anden. Så går turen ellers til en ordentlig damefrokost i den indre by af hovedstaden. Klampenborg, hvordan skal man nu forklare, hvad Klampenborg er, så
Continue reading...  

De daglige reparationsbajere

      Coitus interruptus, hedder det i lægesproget – også kaldet afbrudt samleje. En eller anden humoristisk sjæl kaldte det i min ungdom at – ”stå af i Roskilde”. Noget med at stoppe, før det hele bliver for sjovt. Når jeg skal vælge kedsomheden, foregår det nord for København. Jeg står af i Holte!
Continue reading...  

Min aske og min kærlighed

    Jeg er sikker på, jeg ser livs-passionen hendes meget blå øjne. Hun er først i 80’erne og hun trækker mig ind i den gamle historie om livsslutningen. Ikke at hun står på randen. Godt nok er øjnene dårlige og et nyt knæ er undervejs. Nej det er det er genkendelsen i de gamle
Continue reading...  

Taxitur i Sambatakt

    Der burde have været vindruer. Og store vinblade hængende ned fra oven. Det er en af de aftener, hvor jeg kan slappe helt af og for finde et frirum for både taxi, kunder og skriverierne. Konen har været på lejrskole med 22 børnehaveklassebørn ude i den verden, hvor der ikke er asfalt på
Continue reading...  

MANDE-INFLUENZA: Tak for medfølelsen


Continue reading...  

Patientens varme bamsekram

      Jeg har flere gange skrevet, at vi – taxichaufførerne – også er en slags SOSU-assistenter. Og den status er jeg stolt af, når jeg betænker de mange gange, jeg har mødt den erhvervsgruppe og deres indsats. Sidst ved min mors sygdom og død. Men også på formiddagsdelen af min arbejdsdag, hvor jeg
Continue reading...  

Soldaten og angsten

    Svigermors drøm? Arh, det er måske ikke det helt rigtige signalement. Dertil er han for rå. Han har store, kraftige overarme bag skjorten, arme, der er blevet fremelsket ved hård træning. Og jeg kan ikke rigtigt se ham som protypen på en, som åbner butiksdøren for svigermødre. Men måske er det øjnene. De
Continue reading...  

Hun fløj fra mig for en måned siden

    – Er det dig, der skal hente mig? Jeg nikker til manden, for det er ganske sandt. – Hvad kører du? Lige i øjeblik forstår jeg ikke spørgsmålet, men så dæmrer det. – Jeg kører Mercedes, – naturligvis. Alle rigtige taxichauffører kører Mercedes. Vi er på drengerøvskursen i dag. Og min kunde, den
Continue reading...  

TAXI-rapport fra zombie-universet

    Er du aldrig bange? spørger folk, når talen falder på taxichaufførens univers. Spørgsmålet er ikke underligt. Når jeg kører rundt i nattens sene fordærv, er der undertiden individer som er meget tæt på vanvidet, og selvfølgelig kan jeg godt tænke, at der egentlig ikke skal mange sekunders konfliktudvikling til, før situationen er ude
Continue reading...  

En hyldest til de stilfærdige frontkæmpere

    Jeg har kigget mange gange på dette billede. Billedet af min mor i en af disse brunlige sort-hvid portrætter som hang i alle ordentlige hjem i min barndom. Den forundrede knægt er hendes førstefødte – undertegnede Taxamand. Det var min søster, der fandt det frem igen, da alle de personlige ejendele skulle gennemgås
Continue reading...  

elsker – elsker ikke – elsker

    – Den store idiot! Så har hun ligesom meldt ud. Ingen tvivl om, at hun er sur Det er tidlig morgen i midtbyen og jeg finder hurtigt ud af, hvem der er offer for hendes vrede. Vogn 2282 ruller allerede derfra og jeg kan se ham i bakspejlet – stående med udbredte barme
Continue reading...  

Han studerer til rollemodel

  Det lyder nok lidt råt – men det er en kendsgerning. Jeg genkender ham på den sorte hud – og på hans fysiske handicap. Ja, han er afrikaner – og så er hans krop kort, han har stive, uhåndterlige ben – og så bruger han krykker. Han lettere beruset – ganske blidt beruset efter
Continue reading...  

Hemmeligheden om den fuldendte schnitzel

    Jeg elsker god mad, og det kan ses. Ikke at jeg ligner Obelix. Men, jeg er tæt på den store, godmodige galler med de røde fletninger, der faldt i trylledrikken som barn. Langt tættere end jeg deler udseende med den afpillede hidsigprop, Asterix. Og jeg er ikke alene. Vogn 2282 er for tiden
Continue reading...  

Mit liv i én stor rodebutik af mennesker

    Det kunne ligne en tilfældighed. I virkeligheden går der en lige linje fra min opvækst, via min mediekarriere – til mine sene arbejdsår i taxiuniverset. Jeg har haft det kæmpeprivilegium at møde og omgås de mest forskellige mennesker fra mine barneår – til nu. Jeg plejer sådan lidt henslængt at kalde mit tidlige
Continue reading...  

Hvem siger dog, at der er skønt på toppen?

PS: Dette blogindlæg blev tidligere bragt som klumme i Ekstrabladets søndagsmagasin EKSTRA – den første maj sidste år. En hyldest til taxiarbejderen og de mange klasser, vi er udsprunget af…   Arbejderklassen er ikke, hvad den har været! På papiret er taxichauffører i bunden af løn- og statusskalaen. Vi har alt det, som højre-liberalisterne går
Continue reading...  

Taxamandens Videohilsen: Om mine historier, en særlig oplevelser – og risikoen ved at købe Ekstrabladet

  Sidste Videohilsen i januar    
Continue reading...  

Taxituren ud af sneskyen

    Mest af alt ligner han en sej fyr, nu, hvor jeg samler ham op på hovedstrøget i den københavnske forstad. Slank, adræt – og en varm, sund og brun kulør i ansigtet. Det er midt på formiddagen, midt på ugen. Der er masser af trafik, han har prajet mig på gaden, så jeg
Continue reading...  

Ville hun mig – eller ville hun ikke?

    Det aftvinger mig den allerstørste respekt! Jeg har været mindst et par timer tidligere oppe end min kunde her i storbyens udkant – og så er det HAM, der er frisk som en havørn. Eller en måge, burde jeg nok sige, for trods nærheden til Øresund, er forstaden ikke et fuglereservat. Jeg må
Continue reading...  

Videohilsen: Om Trump, politisk pessimisme, amerikanerne og menneskelig optimisme.

    Det er tid til Taxamandens ugentlige Videohilsen. En kærlig hilsen til amerikanerne den dag, hvor de indsætter TRUMP. Selv vender jeg ansigtet mod mine amerikanske – men ryggen til deres nye præsident.   Til kollegerne:   GOD JAGT
Continue reading...  

Hår-kunstneren fra Nordatlanten

    Hun skal senere vise sig at være noget af en sild, men lige nu ligner hun mest en udsultet jumbo-reje. Jumbo – det er noget af en uforskammethed overfor den velskabte kvinde midt i 30’erne. Alt andet end overvægtig viser de tætsiddende designerjeans. Men det er hendes ansigtsfarve. Hvidt og rødt. Kuløren er
Continue reading...  

Hvem vil hyre en gammel blæksprutte?

    Hun står klar foran rækkehuset, blot 3 minutter efter min køreordre. Hun er i Taxamandens yndlings-segment. Måske ikke forretnings-mennesket, der bare skal til lufthavnen hurtigst muligt men den gruppe der giver mig et overlevende ”cashflow” mellem myldretiderne. Ikke så meget pis med den slags kunder. Ude af klappen og klar, når jeg kører
Continue reading...  

Om skænderier og den totale stilhed i vogn 1-2282

  Den første Videohilsen fra Taxamanden
Continue reading...  

Aldrig for gammel til en bachelor-grad

Billedet er et modelfoto….   Det slår mig i de første minutter af vores samtale. I et andet liv og i en anden personlighed: Han minder mig om min far i sine velmagtsdage. Totalt ”PÅ” og evnen til at give andre mennesker det indtryk, at det vi oplever lige nu er af særlig vigtig betydning.
Continue reading...  

Taxamanden, grønlænderen og Dissing

  Det er en fredag morgen så tidligt, at det både handler om at køre de morgenduelige til lufthavnen og få de total-drukne hjem, lige inden de styrter. Han står halvt ude på gaden i fortvivlelsen over, at ingen taxi vil stoppe. Det sidste hænger nok sammen med, at han dingler så tydeligt, at der
Continue reading...  

Lun jul, stress, julefrokost-invalider, gaven med historier – og god jagt

      Her er Taxamandens Videohilsen midt i december. Der er udsigt til en varm, jul
Continue reading...  

Kampen op ad den sociale stige

  Umiddelbart svarer manden ikke til omgivelserne. Her er jeg vant til at hente mennesker fra det, som jeg i medkarriere lærte at kende som ”det blå segment”. De moderne individorienterede, som det hedder på det sprog. Modsat de ”grønne”, – hvor de røde, 68’erne, hører hjemme. Det er så forenklet og kommercielt-videnskabeligt, at det
Continue reading...