TaxamandJesper Grunwald

All articles by Taxamand

 

VÅGEKONENS NATTETJANS

Der er brug for alle tangenter herude i natten. Alle følelser. Lykken, så det kribler. Vemod på grænsen af de våde øjne. Lige nu holder jeg stille i en skovkant i udenfor Lyngby, en halv snes kilometer nord for København – og har præcist brug for både mol og dur. Jeg er virkeligt ikke den
Continue reading...  

ET FRISK PUST FRA BOSPORUS

Det er granitperkerens skæbne. Jeg lytter til accenter – sprogets melodi. Og jeg gætter på modersmålet bag. Begrundelsen er indlysende, for der næppe er gået en arbejdsuge i mit liv, uden at der spørges til min lettere bornholmske dialekt. Da jeg var helt ung, havde jeg to gode grunde til at være afmålt overfor mit
Continue reading...  

KLASSEKAMPEN ER DØD – MEN PROLETARIATET LEVER

Allermest havde jeg lyst til at give knægten en røvfuld. Men jeg praktiserer ikke vold og ville sikkert komme meget uheldigt ud af en bokse- eller brydekamp midt i den store kædebutik for tv-apparater og anden slags elektronisk isenkram. Han kiggede ikke på – men igennem mig. Stillede sig op som betjenten i et vejkryds,
Continue reading...  

TAXATUR DE L’AMOUR

” … Men størst af alt er kærligheden … ” Det er apostlen Paulus, der placerede kærligheden højest på hitlisten af de tre dogmer: Tro, håb – og kærlighed. Nu er jeg ikke evangelist, – men der er noget om snakken. Kærligheden trives helt ind i vogn 24 – på alle tider af døgnet. Og
Continue reading...  

JAMEN ALI DOG – DU KAN FLYVE

’Her sidder vi så en sen nattetime – Gammelsmølfen og den veltrimmede, unge, fyr, der er ny i branchen – helt ny! Han skal afløse i vogn 24, mens min dagmand er kortvarigt syg. Afløseren er veltrimmet, har kulsort hår og øjne, der sender et utvetydigt signal om, at han har styr på tingene. Jeg
Continue reading...  

TAXAMANDENS RUGBRØD

VISIONEN: Visionen for et rugbrød. Det er måske lige vildt nok. Men alligevel. Taxamandens rugbrød er ikke en eksakt videnskab. Det er blevet til blevet til i forandring under vejs. Formelt tilbage til mine journalistdage i 70’erne. Der er kommet nye ideer til og jeg har ændret det subjektivt – for at få det som
Continue reading...  

SORT FORTID – STORT HJERTE Han er et udskud. Han fortjener ingen tilgivelse. Han burde sendes til en øde ø med færrest mulige færgeadgange Du kender de verbale henrettelser fra de sorte ”tråde” på Facebook. Storby-accent med et mikroskopisk anstrøg af et fremmed sprog. Han har den fremedes mørke hud og en etnisk baggrund af
Continue reading...  

PARTNER-VOLD – ver. 2.0

Hvad ville du selv gøre? Det starter allerede inden turen i taxien. Det er sikkert derfor, de skal hjem ret tidligt på Lige nu er de bare sure på hinanden. Pisse-sure. Principielt hører jeg ingenting, – men det gør det nysgerrige menneske så alligevel. Forbitrede, forvredne skuffelser og anklager. ”Røvhul” og ”f*** dig” i et
Continue reading...  

ET GAMMELT RØVHUL TALER UD

  Hvis man ikke iagttager den, har man ingen realitetssans. Hvis man går for meget op i den, er man offer et ungdomstyranni. Jeg ved det, – men nu har jeg besluttet at tale frit fra leveren. Og den har det rent fysisk temmelig godt, fordi de mange kilometer på landevejene fylder så meget i
Continue reading...  

GODT NYTÅR


Continue reading...  

“JULEBUKKEN”, “FÆRDIG” OG “BITTERDILLER”

    Det kræver sin mand. TAXAMAND! Ethvert indtryk af, at jeg indtager offerrollen disse nætter i december er utilsigtet. For at være taxichauffør, når tsunamien af julefrokoster rammer dagligdagen og især – natten – er ikke for klynkende amatører. Indtrykket er ikke mindst skabt af medfølelse med en anelse frygt fra mine nærmeste. Og
Continue reading...  

DEN GLADE SATELLITMAND OG PARADIGMESKIFTET

  Mit andet hjem – vogn 1-0024 – er paradoksernes mødested.   I radioen hører jeg rædselshistorierne om de udenlandske parasitter på velfærdssamfundet. Værst af alle de kriminelle og de afviste flygtninge, der nu skal interneres på en øde ø. (” … Kriminelle, fortrinsvis muslimer, ja, det skulle da også lige mangle!”) Og så møder
Continue reading...  

Sportsstjernen blev dømt – og taxichaufføren blev fyret

    Vi tog en snak en aften, ”M” og jeg. Jeg er den gamle. Han er den unge. Han er mørk i huden – og statsborger her i landet. Jeg er mere bleg – og de kalder mig granitperkeren. Vi skiller os ud her i byen, men vi er kolleger i samme selskab og
Continue reading...  

MOBBE-OFFERETS FRIHEDSKAMP

Det er oftest historien om et særligt menneske, der stiger ind i vogn 24, når jeg kører med en elev fra en skole i den ene af byen nogle kilometer til bopælen i den anden ende af hovedstaden. Diagnosebarn! Skilsmissebarn For ”M”, er udfordringerne lidt anderledes skruet sammen. Hun er en sød og meget høflig
Continue reading...  

MIN FARFAR – DEN TYSKE VETERAN

    Mon ikke han drog sit livs lettelsens suk præcist i dag for 100 år siden?Den 1. november – kl. 11, hvor ”den store krig” – første verdenskrig sluttede. Han havde tilbragt de første år på Østfronten, tættest på det Østprøjsen, hvorfra han stammede. I 1917 brød det russiske zarrige endeligt sammen og tyskerne
Continue reading...  

NEDSLIDT? – BID TÆNDERNE SAMMEN …

  Han forekommer mig at være en rar gammel mand. Smilende ansigt. En let duft af en enkelt bajer på det lokale værtshus (… og nej, han er ikke fordrukken. Han hygger sig bare med gutterne) En rar gammel mand, der engang var tæt og stærk. Men han stønner højlydt. Vånder sig ” … for
Continue reading...  

SÅ TAG DIG DOG SAMMEN – MAND

Hun er bare så meget på! Håret er sat. Festkjolen sidder tæt. Og humøret – først og fremmest – det er tændt. Hun skal til den årlige personalefest i kommunen. Borgmesteren holder tale, der skal spises og drikkes. – Og så skal der danses igennem til to cover-bands, der spiller musik fra 70’erne og 80´erne´.
Continue reading...  

FORELSKET PÅ EN TAXITUR

  Jeg blev en smule forelsket den anden nat. Ikke noget farligt, der sætter det hele over styr. Ikke eksplosivt – men kærligheden kom flyvende, blidt som en lun nattevind dette efterår, hvor sommeren bare ikke vil holde op. En årstid ude af synk. Det er lige så vidunderligt som det er faretruende. Det er
Continue reading...  

TAK FOR DE MANGE DELINGER

Jeg holder sådan en slags efterårsferie. Men det bliver dog til en video-hilsen og en tak form hjælpen med at bringe mine historier ud……
Continue reading...  

NÅR MAN BARE ER SÅ SKIDE LYKKELIG

    Carpe Diem, siger min svigermor. Meget ofte – og helt op til irritationsgrænsen. Grib dagen, betyder de latinske ord med et budskab, der ikke er til at tage fejl af. Tag nu og lev det fandens liv, mens det endnu føles som en gave fra Gud. Og lad nu være med at tænke
Continue reading...  

MINISTERIET FOR GAKKEDE TAXITURE

  Ikke sådan at jeg på nogen måde er specialist i det absurde teater. Men jeg husker af uransagelige årsager, da TV Teatret i 1968 (jeg var 14 år) sendte Vaclav Havels stykke CIRKULÆRET (Memorandum hed det oprindeligt) – om et utåleligt bureaukrati, som pludselig indfører et nyt sprog, Ptytepe, der blev indført for at
Continue reading...  

SÅ FIK RADIOKONGEN SPARKET

  Hans karriere er trukket direkte ud af et eventyr. I hvert fald indtil for en uge siden. Han blev kong Radio indenfor Statsradiofoniens mure, mens jeg – hans tidligere kollega – i dag dyrker min radiomani ved at lytte! P1, Radio 24syv, Regionalradio. Ord og lydbilleder mellem kunderne på mine 12-timers-vagter. Leif Lønsmann med
Continue reading...  

LA’ OS GENOPFINDE CIVILISATIONEN

    Et eller andet sted har jeg altid levet med den grund-optimisme, at Danmark bevægede sig – fremad. Det ligger i kortene for vores civilisation, – for velfærdssamfundet og vores, samlet set, næsten uforskammede rigdom, at vore børn og børnebørn kan leve under lidt bedre vilkår, end vi selv voksede op under Mere uddannelse.
Continue reading...  

KÆRLIGHEDEN – FOR HELVEDE, ALTSÅ . . .

    Jeg er nærmest smadret af træthed. Lidt for meget, hvis man måler arbejdstidspunktet op mod min dåbsattest. Hun sover nu, min kone. Men hun ville trække mig ved ørene til byttepladsen i Lyngby, hvis hun vidste, hvad klokken var denne fredag nat. Jeg opfatter det som omsorg og kærlighed. Og som alle ”rigtige”
Continue reading...  

JA, GU’ ELSKER JEG DA MENNESKER ….

    Den var måske lige vel svulstig, da jeg så den – overskriften i Ekstrabladet for en håndfuld år siden. Jeg havde taget turen fra chefuniverset i DR til livet set gennem forruden i en taxi. En social rutsjetur fra middelstand med pension til arbejderklasse på 100 pct. provisionsløn. JEG ELSKER MENNESKER, sagde jeg
Continue reading...  

EN HYLDEST TIL DE SÆRLIGE BØRN

    Inderst inde er jeg en smule bevæget. Lidt følsom ligesom menneskene på de gamle sort-hvide billeder af skibet, der skal sejle om lidt. Så rækker han den buttede, mørke drengenæve frem mod mig, smiler og viser mig de hvideste tænder og de sorteste øjne i Herlev. Sådan har vi sluttet den jævnlige taxitur
Continue reading...  

JEG SAVNER DE LYRISKE PARTISANER

    – De eneste fester vi går til for tiden er begravelser. Jeg har tænkt en del på min afdøde mors nøgterne forhold til livets slutning. Hun var sygeplejerske og i mange år plejehjemsforstander. Skæbnen placerede hende som et beskedent gemyt i familien med en meget, meget, MEGET ekstrovert mand, min far, og ditto
Continue reading...  

ONE NIGHT IN BEIRUT

  Jeg er ved at være igennem aflusningen efter sommerferien. Elsker min sommerferie trods fascinationen af nattens veje og vildveje i vogn 1-0024. Jeg tygger eftertænksomt på den skrå at jeg, trods mit lettere, maniske arbejdssind, elsker afslapningen og visionen om fremtidens arbejdsfrihed. Mere og mere, endnu inden friheden er indtrådt. Men den terapeutiske del af
Continue reading...  

FOR DUM TIL NOGET PÅ “DEN DUMME”

    Nu er jeg overbevist. Hvis jeg var født som kvinde, var jeg blevet lesbisk. Da jeg begyndte at tænke tanken, troede jeg alene det var noget med kvindekroppen, som jeg er så betaget af. Den forklaring er for simpel Min erklærede lesbianisme er totalt konsolideret efter at jeg startede tilværelsen som taxichauffør i
Continue reading...  

OLD-SCHOOL HIPHOPPERE PÅ GRÆS

  Byen er fuldstændig på den anden ende. Det er Distortion-festival i København. Der VAR Distortion i den forløbne uge. 4 aftener i træk lægger bydelene asfalt til de danse- og drikkeglade gadedrenge og -tøser. Ideen er fed og konflikt-løsende på én gang. De unge med hang til oprør og elektronisk indtog nogle ganger gader
Continue reading...  

BØSSENS FARLIGE DOBBELTLIV

    Det går meget godt for Taxamanden og hans kolleger her i ”taxi-højtiden” fra det virkelige forår og indtil den mest døde periode for taxier i hovedstaden sætter ind – sommeren. Så når jeg har nået nattens mål i ”indkørsel” slapper kroppen helt af igen. Mine øjne behøver ikke scanne fortove og gadekryds for
Continue reading...  

TAXAMANDENS BLØDESTE PUNKT

  Det smukkeste i mit firehjulede arbejdsliv? Det er ret fedt at kigge ind i et par brune, indiske øjne på en kvinde, som smiler til mig i bakspejlet, fra bagsædet, mens vi taler om tilværelsens hårde og kærlige tildragelser på tværs af kontinenter og kulturer. Eller tjeneren fra Café Victor natten til lørdag. Hun
Continue reading...  

DEN POETISKE BUSINESS-MAND

    Man er, hvad man laver. Er det ikke sådan, det er? Eller også er jeg bare ved at blive det gamle, konventionelle røvhul, jeg ellers lovede mig selv aldrig at ende som. Jeg forlod jo delvist frivilligt de bonede chefgange for at leve resten af mine dage i den virkelige virkelighed. Frivilligheden var
Continue reading...  

DEN VEMODIGE INDISKE STJERNE

Sidste gang jeg var her, var det som at køre i spøgelsestoget i Tivoli. En kulsort vinternat i en af de smukke, men svært fremkommelige kvarterer. Men min indiske kunde, en ung mand, er i Danmark for første gang – angiveligt for at møde sin søster. Og jeg VIL bare levere varen. Af anstændige grunde?
Continue reading...  

De varme hænder -og tvivlen

      Ganske ung – midt i tyverne – og en af de mennesker, der er begavet med en uundgåelig karisma. Måske allerede fra barnsben. Lad være at hun er smuk og lys som vi gerne vil forestille os den skandinaviske, unge, blonde kvinde, som både er trukket ud af sensommernatten og den danske
Continue reading...  

”De skal stresses ud af Nørrebro …”

    30 pct. frygt. 30 pct. vrede. 30 pct. irritation. Det er sådan jeg har det, da jeg får køreordren til Nørrebro i nat. De sidste 10 pct. ved jeg ikke, på hvilken hylde. Jeg skal lægge.   Turen går til Blågårds Plads – og frygten og vreden behøver jeg næppe forklare. Det er
Continue reading...  

Taxamanden – en gammel sentimental idiot

EN GAMMEL, SUR, SENTIMENTAL IDIOT   Sådan én gider jeg ikke være gift med, sagde min kone en dag. – En sidebemærkning i en samtale om en tredjeperson – en svagt, skjult hentydning til min egen ringhed. En lille verbal, diskret finesse uden på fløjen i ægteskabets fodboldspil. Derude, hvor man gerne må gå efter
Continue reading...  

Folket og FOLKEMØDET

    For tiden – nej, i de her dage er det 40 år siden, jeg blev journalist. En gang i Yngre Kridttid, som jeg plejer at spøge i et forgæves forsøg på at skjule forskrækkelsen over årene, der forsvandt som ved et fingerknips. Men jeg kan i hvert fald sige, at verden allerede så
Continue reading...  

En taxi-test på fordomme

Dette blogindlæg blev bragt som klumme i Ekstrabladets magasin EKSTRA, hvor jeg har en fast side hver søndag   Nogle gange, burde jeg slukke for radioen. Den giver mig en kæde af politiske depressioner. Men det er ofte for sent, inden jeg opdager at dagen er ødelagt. Dagens spiseseddel: En demonstration i weekenden med politisk
Continue reading...  

På tåspidser gennem vidunderlige København

    For at sige det, som det er: Det kræver lige et par dybe vejrtrækninger at starte som ”natmand” igen. Først og sidst er der familielivet – i det daglige min kone. Jeg har været vild med hende, siden jeg inviterede hende på den ultimative koncert-dobbelt-date for snart 21 år siden. Først Eric Clapton
Continue reading...  

Taxi-møde med den kvindelige orkan

    Det er lige sådan, at taxidrømmen begyndte. Den behjulede drengerøv på vej gennem storbyens trafik. Lige i dag har jeg opgivet den skide aircon. Det nytter alligevel ikke meget, når sensommer-temperaturen er i rødt og fugtighedsprocenten er tæt på regnskovens. Så det er ned med vinduet, ud med den bare kort-skjorte-arm – og
Continue reading...  

Farvel til drengene i Virum

    Det måtte komme en dag! I morgen siger jeg farvel til mine daglige kolleger i Virumgade, – taxicentret i Virum. Omkring 100 mand – faste og afløsere, som betjener de 31 sølvfarvede taxier med det grønne logo. Årene er gået som et fingerknips. – Til august er det 5 år siden jeg tog
Continue reading...  

Tvivlen og “de pårørendes sygdom”

  Jeg kan genkende hende på øjnene. De smukkeste brune øjne. Hun er en ældre kvinde, som tidligere har gjort indtryk på mig med sin oprigtighed. Det kan godt være, at kvinderne herude i forstaden har ry for at tilhøre en økonomisk forkælet klasse og som sådan ikke kan forvente folkets umiddelbare medfølelse. For det
Continue reading...  

Så’n er de også i 90’erne

Det er klart, at du tænker over det, når du har fejret endnu en fødselsdag – i en ret voksen alder. – Nu er du blevet rigtig gammel, Vati, siger mine voksne døtre og synes, at det er SÅ morsomt at provokere min forfængelighed. Ikke mindst fordi jeg insisterer på, at alderen er uden betydning.
Continue reading...  

Et mulehår fra døden

    Det er ikke rigtigt til at forstå, at hendes unge, spinkle krop allerede har været gennem så mange kampe. Og først efter et par ture med Taxamanden, har jeg fået nogle tydelige lunser af dramaet i hendes liv. Jeg så det i hendes øjne, første gang jeg hentede hende foran det offentlige kontor.
Continue reading...  

Den røde karrierekvinde

    Jeg havde en fuldstændig tosset drøm den anden dag. Jeg parkerede ved Børsen og skulle aflevere et brev til ”de røde” på Christiansborg. Var den eneste gæst på de lange gange – det var meget tidligt på dagen. Eller nat, måske. Lige indenfor sad en meget gammel mand i en kørestol og sov.
Continue reading...  

Når pæne fruer går sprog-amok

        I dag skal jeg på tur med fruerne fra Klampenborg. To af dem. Jeg er bestilt til at afhente den ene og derfra henter vi den anden. Så går turen ellers til en ordentlig damefrokost i den indre by af hovedstaden. Klampenborg, hvordan skal man nu forklare, hvad Klampenborg er, så
Continue reading...  

De daglige reparationsbajere

      Coitus interruptus, hedder det i lægesproget – også kaldet afbrudt samleje. En eller anden humoristisk sjæl kaldte det i min ungdom at – ”stå af i Roskilde”. Noget med at stoppe, før det hele bliver for sjovt. Når jeg skal vælge kedsomheden, foregår det nord for København. Jeg står af i Holte!
Continue reading...  

Min aske og min kærlighed

    Jeg er sikker på, jeg ser livs-passionen hendes meget blå øjne. Hun er først i 80’erne og hun trækker mig ind i den gamle historie om livsslutningen. Ikke at hun står på randen. Godt nok er øjnene dårlige og et nyt knæ er undervejs. Nej det er det er genkendelsen i de gamle
Continue reading...  

Taxitur i Sambatakt

    Der burde have været vindruer. Og store vinblade hængende ned fra oven. Det er en af de aftener, hvor jeg kan slappe helt af og for finde et frirum for både taxi, kunder og skriverierne. Konen har været på lejrskole med 22 børnehaveklassebørn ude i den verden, hvor der ikke er asfalt på
Continue reading...