All articles by Taxamand

Han er virkelig ikke nogen stor mand. Nærmest lidt sammenkrøben syner han mindre end realiteten. Husker det fra min afdøde far, som i sine fleste leveår var det, man kalder for – en høj flot mand. Høj efter datidens alen. Men som alderen og det fysiske forfald skred frem blev han – mindre. Fysisk meget mindre end de få centimeter, som alderens tæren stjæler af ethvert menneskeliv. Han står der i aftenmørket med en kvinde, der holder fast på ham. Han kigger på mig med lidt undskyldende øjne over hans ubehjælpsomhed, mens ham fumler med mundbindet – og siger uden ord: ”Ja, jeg er helvedes gammel – men jeg er
Continue reading...  

VREDEN OG KÆRLIGHEDEN

Omgivelserne emmer af provinshygge – men paradoksalt også af slid. Jeg er drejet ned ad en blind villavej, passerer et uplejet, levende hegn på venstre hånd, hvorigennem jeg skimter et større forhus – og bagved nogle bygninger med flade tage. Mest af alt ligner det en forladt fabrik. Så der kan det ikke være, er jeg ret sikker på. Men lidt længere fremme fortæller GPS’en mig, at jeg er kørt for langt, og jeg u-vender mod de slidte bygninger. Det er en af de ture, hvor generel præcision er nødvendig. Det står i køreordren, og vognmanden, der normalt kører turen, har understreget det. Så jeg er lidt tidligt på den
Continue reading...  

DAGENS GANG I LILLE KRAMLØSE

Siden jeg var teenager og vidste, at jeg ville få mig en eller anden livstjans som journalist og historiefortæller, har jeg tændt mit orangefarvede, roterende alarmlys, når nogen ville pådutte mig, at det jeg oplever lige nu – er historisk. Historisk i den forstand at det, det sker lige nu, ikke er sket før – mands og kvindes minde. I værste fald skyldes denne skepsis overfor at tolke perspektivet i de øjeblikkelige hændelser – lige nu mens det sker – min indbyggede ”gamle mand”, der hele livet har fulgt mig som en usynlig, knarvorren papegøje på skulderen. I bedste fald er der tale om med en professionel skepsissom burde være
Continue reading...  

KÆMPEHUND OG TAXAMAND IMELLEM

Jeg ved det er plat – men jeg ka’ ikke dy mig. Jeg kalder det for VOVSE DOLOROSA – med henvisning til Via Dolorosa, Smertens vej, – formelt Jesu vandring med korset fra det centrale Jerusalem til Golgata, – men ofte brugt som metafor for en lang og smertelig rejse, hvor kun få vil hjælpe. Jeg læser det i ansigtet på kunderne, der går fra taxi til taxi under halvtaget ved terminal 3 i Københavns Lufthavn og mødes af taxichauffører, der ryster på hovedet. Mange kører ikke med hunde – af æstetiske, allergiske – eller religiøse årsager. Når man bestiller en taxi, skal man faktisk anføre, at man har en
Continue reading...  

DEN LILLE MAND OG STATSRADIOFONIEN

Soldater lever af at slå ihjel. Landmændene skærer halerne af deres grise Vi ved det jo! Min kone elsker at fortælle historien fra den store medie-kårings-fest (Ifølge med mig, programchefen i DR Radio) – hvor hendes bordherre, en fremtrædende topchef i medieverdenen, stillede klichéspørgsmålet over alle i denne smeltedigel af kendis-røgelse. – Og hvad laver du så? – Jeg er pædagog! Han gik helt i stå, men fik fremstammet et eller andet høfligt – ”jamen-det-må-da-også-være-meget-spændende”. Hun KUNNE også have sagt, at hun er børnehaveklasseleder på en af hovedstadens velrenommerede friskoler – men hun gider ikke prestigerytterriet. Og så er den dejlige kvinde – en stilfærdig provokatør. For det er åbenbart,
Continue reading...  

DET KANONISEREDE RØVHUL

Jeg følte mig i den grad hjulpet af den barmhjertige samaritaner. Folk kan jo ikke deres bibelhistorie i dag – så her er et kort resumé af Jesu lignelse, med svaret på det vanskelige spørgsmål, hvordan man opnår det evige liv? Både spørgeren og Jesus ved, at du skal elske din gud – og så skal du elske din ”næste” som dig selv. Spørgeren vil derefter vide, hvem din næste er? Så kommer lignelsen – en historie fra virkeligheden, der er til at blive klog på: En mand bliver overfaldet i ørkenen og ligger smadret og halvdøende derude. Først kommer en præst forbi. Han passerer uden at gøre noget. Så
Continue reading...  

JAGTEN PÅ DET ÆGTE DANSKE

Det ligner fuldstændigt slutfrekvensen i den forgangne uges nationale kerne-nedsmeltning. SAS-reklamen, der fik DF-Søren til at udstede en fatwa over vores landsforræderiske luftfartsselskab. Vi er alle rejsende, der bringer verden med hjem. Men der er en grænse – og den er DANSK. Ankomstterminalen. Levende snapshots af kærlige hjemkomster og nye og kendte ansigter. Jeg står sammen med en håndfuld taxi- og limousinechauffører bag det høje gelænder, med udfoldede navneskilte og venter på kunder til forudbestilte ture. Det er voyeuren få legitime minutter. Nysgerrighed og arbejde i symbiose. Jeg er ligefrem ansat til at få øjenkontakt med min kunde, – grundigt og søgende. ”We are travelers”. Vi er rejsende. Vi har
Continue reading...  

MIDT I EN 30-ÅRS KRISE

Jeg har ikke ordentligt styr på trends i modebranchen. Det er kvinderne i mit liv som har ført mig rundt i labyrinten af hvad der passer til tiden, til personen og til alder. Så jeg forstår ikke sammenhængen mellem min unge kundes job og destination – og hullerne i hendes strømpebukser. Hun skal til det danske hovedkvarter for en af verdens helt store medicinalvirksomheder. Amerikansk statsborger men har arbejdet 3-4 år for firmaet længere nede i Europa. Noget med hardcore økonomi. Men jeg kan bare ikke få det til at hænge sammen med tråden, der er løbet i de sorte strømper – fra knæet og op. Det kommer mig jo
Continue reading...  

RAPPORT FRA DET MODERNE TAXI-PROLETARIAT

Ikke at jeg føler mig helt til rotterne! Og da slet ikke i den kinesiske betydning, hvor rottens år 2020 henviser til deres opfattelse af dette dyrs kløgt, fantasi og nysgerrighed, som det beskrives i kina-info.dk . Heller ikke i den danske opfattelse af at være helt til rotterne – hvor man i sidste ende ender med at gå i hundene. Jeg er bare sur – pisse-sur! Det er alle taxichaufførers mentale januar-sortsyn, der har meldt sig. Jeg sværgede vist på, at jeg ikke rammes af de evige, brokkerier i min branche. Men lige nu er solen gået ned alt for tidligt, det har regnet i månedsvis – og indtjeningen
Continue reading...  

DÆNSK ER BARE ABZURD NEDEREN

Hun kigger på mig med sine spejlæg-øjne – eller hvad man mon siger i vore dage. Store, vidtåbne og spørgende øjne. Eller på et mere folkeligt dansk: Hun forstår ikke en skid af, hvad jeg lige har sagt. Det startede med engelsk, da jeg greb hendes flight-kuffert i stresstemningen her tidligt på dagen, hvor forretningsfolkene kommer til landet. På de første engelsk ord fra hendes mund, genkendte jeg den tydelige finske artikulering. Og jeg har taget ved lære af de sidste års udvikling i Finland. Medmindre de tilhører det svensktalende mindretal – det går ikke længere at tale svensk til langt de fleste finner. Men det er ikke her vandrotten
Continue reading...  

KRIGENS STILFÆRDIGE SOLDAT

Det lyder givetvis både selv-overvurderende og nørdet, når jeg kalder mødet under taxi-halvtaget i lufthavnen for – de magiske sekunder! Jeg har trykket på knappen i min nye Mercer. Så kigger jeg på servicemedarbejderen, der fordeler kunderne til de enkelte vogne. Forsøger at få øjenkontakt med den travle rejsende. – Og så har jeg 1-2-3 sekunder til at vurdere stress, kundeprofil – måske destination. Rent gætværk, der stimulerer den provisionslønnedes indre drømme om guld og grønne landeveje. Der er meget lidt magi den anden vej, – når køreordren går til en af hovedstadens hoteller, og terminalen melder taxiturens mål: Cph – Københavns lufthavn! Jeg kigger på receptionisten, han nikker køligt,
Continue reading...  

MIN UDBRÆNDTE BODEGA

Der er et liv før – og forhåbentlig et liv efter vogn 86. Undervejs er der ikke plads til meget mere end en forbandet masse timer i taxien. Og så er jeg selvfølgelig en lykkelig ejer af et familieliv. En sjælden gang lidt tosomhed med fruen. – Lad os flygte til Bornholm og holde nytår bare dig og mig, sagde hun, velvidende at varmen ville brede sig i granitperkeren, – mit øgenavn, som jeg bærer med samme stolthed som rapperen fra det sorte New York bruger n-ordet Jeg ved det jo. Jeg er og bliver en bonderøv fra det østligste Danmark, klippeøen, hvor du aldrig er længere inde på landet
Continue reading...  

DEN GODMODIGE KAMPHUND

Det har været en lang nat, og han ser træt ud. Kom alt for sent op, hans privatbil er på værksted, og nu må han tage en taxi 40 minutter udenfor byen for at hente firmavognen. Til sin egen irritation. Til stor glæde for TAXAMANDEN’s indbyggede kræmmermentalitet. Han er en stor – en meget stor mand. Høj, velklippet, tæt hår, som blotter sig, når han river huen af hovedet efter at have sat sig tungt på bagsædet. En mand først i 30’erne med en krop på den solide side af de 100 kilo og givetvis med nogle ordentlige ”bøffer” under den både store og tætsiddende jakke. Helt i sort fra
Continue reading...  

EN HYLDEST TIL SEKRETÆREN

Jeg er TAXAMAND, og selvom jeg som udgangspunkt er rundet af livsglæde, er jeg sikker på, at – lige om lidt – går det hele ad helvede til. Så har jeg jo som udgangspunkt sikret mig en hel del positive overraskelser. Lysene stråler stadig fra Hotel d’Engleterre og Magasin du Nord, selv om de overophedede kasseapparater er lukket ned for i dag. Ikke en skid at lave herude på Kongens Nytorv. Det er en dagene lige efter Black Friday, som virker som en slags detailhandlens ufrivillige sædafgang. Julen er slap og træt lige nu, og det, der burde være snevejr og bjældeklang er reduceret til lyden af bilmotorer og klam
Continue reading...  

TAXI-TUR TIL DØDENS FORGÅRD

Det er selvfølgelig god service, almindelig opdragelse, ”det-kunden-betaler-for” – and all that jazz. Jeg ville jo risikere fyring for ikke at bakke op om det glansbillede. Men det er nu også ret selvfedt! At dementere rygtet om min branches råddenskab og snarlige død. At have overskud og en smule kærlighed til dine medmennesker. Selv at blive elsket! Jeg er holder foran gangen ned til dagcentret for de ældre. Hun er en lille, – meget tynd gammel dame, som følges af én af de ansatte. Bentøjet er ikke verdens bedste, men da hun ikke har mange kilo kropsvægt at slæbe rundt på, klarer hun turen uden støtte. Hun kan selv. Hun
Continue reading...  

DEN LYRISKE FORRETNINGSKVINDE

Der står mennesket så! Hvem gemmer sig i ansigtet – og bagved. Hun er en elegant kvinde, min næste kunde – helt sikkert en forretningskvinde. Sidst i 30’erne. Umådeligt velklædt – uden at være svulstigt. Smiler til mig – professionelt – høfligt, uden at være indladende. For pokker, jeg er bare en TAXAMAND, der forsøger at få smør på bordet med alt for lange arbejdsdage, mens hun er en – UPTOWN GIRL. Den gamle mand føler sig lidt kikset så tæt på den stilrene kvinde Medens jeg fumler med GPS’en for at finde den korteste vej til en af byens mest smagfulde hoteller, ryger en tanke og nogle strofer ind
Continue reading...  

MIDT I ET KULTUR-KOLLAPS

Det ser ikke så slemt ud, som jeg frygtede, da jeg læste køreordren. Han kan gå på benene og insisterer på at bære den lille taske med de mest nødvendige toiletsager. Men arm og skulder er bundet op i en slynge, så det er ikke tilfældigt at turen går direkte fra lufthavnen til en af regionens hospitaler med speciale i ortopædkirurgi. Hans unge ansigt med det sorte hår og de mørke øjenbryn er træt efter den lange flyvetur hjem fra østen. Han er fuldt klar over, at den første prøvelse, han skal igennem, er en forklaring til Taxamanden. Han arbejder i medicinalbranchen, er uddannet læge, så jeg få historien kort
Continue reading...  

UPS – SÅ BLEV JEG GAMMEL

Jeg blev ikke skabt som en adonis, og det har jeg egentlig altid set som en fordel. For det gør ikke så ondt at falde ned fra en klippekant, hvis bare kanten er tilstrækkelig lav. Men forfængelighed er en forbandet snigmorder, når kroppen ældes. Kl. er 5,30 og i den kommende uge ligger en række dagvagter foran mig. Jeg tænder det kolde lys i badeværelset Det skal gå hurtigt nu. Om halvanden time skal jeg hente ”J” i den anden ende af byen. Hun skal køres til en af skolerne for de særlige børn, og jeg er nødt til at være på når hun sætter sig ind i bilen. Nogle
Continue reading...  

DYBT AT SUMPE – HØJT AT FLYVE

– Du skal huske at have sjælen med dig, sagde min gamle far – patriarken, soldaten og bonden. Ha’ sjælen med dig! Sådan et udtryk, der både i ord og tonefald er i familie med både en generalstabsordre og et management-kursus i motivation. Men hvis man lige korrigerer en smule for den indbyggede svulstighed, er det jo rigtigt nok. Du skal ned i passionen for at komme op at flyve. Mine læsere vil vide, at jeg kører en del med flybesætninger for tiden. Til og fra hoteller og lufthavnen i Kastrup. Og jævnligt også til det testcenter, hvor alle piloter jævnligt vedligeholder deres træningstilstand. Når de unge skal uddannes og
Continue reading...  

PÅ NATTUR I EROTIK-EKSPRESSEN

– Spiller du, spørger min Facebook-ven via Messenger. Jeg har op imod 4000 FB-venner, som jeg mest tænker på som læsere.  Jeg har jo kun en personlig relation til de færreste. Så jeg kender ikke den mand, der har sendt mig retoriske spørgsmålstegn den sidste tid. –  Ja da, jeg spiller, svarer jeg. Og undrer mig ærligt over, hvordan fanden han kan vide, at jeg kl. 2 om natten slås med den 1088. bane i BEE BRILLIANT – , min yndlingsspil på min tablet, når jeg er træt af natradio, nyheder sociale medier og min elskede blot har 4 timer til at hun skal opstå fra de hvilende. Man vækker
Continue reading...  

DA ANGSTEN KOM SOM EN OND VIRUS

Første gang, jeg ankom til adressen, vidste jeg, at jeg aldrig ville glemme den igen. Det er mere en 6 år siden og i den absolutte tidlige del af min karriere som TAXAMAND. Jeg havde samlet en kvinde op ved 3-tiden om morgenen – i et vejrlig, som svarede til hendes sjæl denne nat i det sene efterår. Sort. Kulsort! Og så væltede den ned med regn, så der lå en mindre sø foran opgangen til det store boligkompleks Hun var for fuld kraft ind i en psykose af angst – og det var alt andet end første gang for hende. Jeg var en ren novice på den slags ture
Continue reading...  

KEGLE-DRENGENS LYKKELIGE LIV

Han kommer på min top-10 over de lykkeligste mennesker, jeg har mødt. Det er det første jeg tænker på, da jeg sætter ham af i et nydeligt lejlighedskompleks få kilometer nord for det centrale København, mens han stille og roligt krydser Mercerens blåhvide diodelys. Stopper op lud for stjernen på køleren, vender hovedet mod den gråhårede bag læderrattet og smiler nattens ærligste smil. Så rejser han hånden og vikler med flad hånd, mens jeg håber, han kan se, at jeg smiler. Så erindrer jeg pludselig, at jeg er inde på en af de mindre veje, hvor jeg har været før i taxien.  For et par år siden hentede jeg en
Continue reading...  

MANDENS TRE SURHEDS-STADIER

Det mest fantastiske ved at køre taxi er det evige, rullende studie af den menneskelige natur. Jeg plejer at sammenligne arbejdet med jobbet på en skadestue. Du træffer mennesker af stort set alle samfundslag – og i livssituationer fra det muntre til det skæbnesvangre. På skadestuen med en munter bemærkning fra reservelægen, mens hun sætter en klemme eller nogle sting i pegefingeren, der er hendes 20 af slagsen. Jeg prøvede det for en halv snes år siden, 2. juledags aften, da hun skæmtede: – Aha, endnu GLOBAL-finger. GLOBAL-klniven – det er julegaven til den gastronomiske mand. Her på klinikken behandler vi de første ofre. Under kniven – eller i Mercerens
Continue reading...  

DET USYNLIGE OPRØR

Jeg er er et frit menneske. Men på ét punkt er jeg holdt i meget kort snor – og det er min kone, der har fat i den anden og den lange ende. Hun gider ikke den gamle mand og hans brokkerier over tidsånden. Eller sagt lidt mere åbenhjertigt og direkte: – Intet gammelt, surt røvhul her, please! – – – Jeg kan jo ikke være andet end helt enig i det. Det er den totale tabersag at stå eller sidde der med armene over kors, ryste på hovedet og synes at meget var meget bedre – for lidt siden, tidligere – i Yngre Kridttid. ” … Ingen ungdom kom
Continue reading...  

HER MÅ GUD TA’ OVER

Jeg er virkeligt dårlig til at huske. Distræt – har jeg forsvaret mig med i i en menneskealder som et cover up for sjusk og pinlige episoder: Da jeg fik eftersidning i skolen for at have glemt min skoletaske. Da jeg i en toiletpause i en udviklingssamtale med en medarbejder blev afbrudt af en anden – og glemte at vende tilbage til den første. Da jeg glemte sidste frakørsel til Lufthavnen og måtte hele vejen til Malmø med en taxi-kunde, før jeg kunde sætte den britiske herre af ved terminal 3. En sølle omvej på 30 kilometer. Ups! Men ansigter! Jeg husker ikke nødvendigvis navnet eller historien bag. Men jeg
Continue reading...  

HOMO DIGITALIS

Jeg ser det oftere og oftere, – den nyeste udgave af Slægten Homo, som vores dyreart kaldes i naturvidenskaben. Er det mennester med spaltede personligheder? De taler jo tilsyneladende med andre artsfæller, der ikke er her. Nej da! Når du kommer tættere på, ser du den lille, sorte, firekantede æske, som de trykker op mod øret: Mobilen. De er online. TAXAMAND, slægtning eller forretningskollega. Du er ene og alene funktion for dem. Et værktøj. – Måske bare en kølle som dengang urmennesket fandt ud af at knuse kraniet på en urokse for at få noget at spise. Du har mødt HOMO DIGITALIS – det digitale menneske. Den vigtigste kontakt med
Continue reading...  

IKKE ET ORD OM “THE SNAKE OIL PRESIDENT”

Du gør det ikke! Du gør det ikke! Du gør det ikke! Det kriblede ellers i fingrene hele denne uge. Journalisten ville pille råddenskaben fra hinanden og fortælle mine læsere, at der er noget helt galt i verdens politik, når dystopierne (rædselsscenarierne) overhales af virkeligheden. Når bossen i verdens mægtigste magt dropper sit besøg i et af verdens ældste kongeriger, fordi han ikke kan få lov til at købe den største luns – Grønland Debattøren ville spørge, hvad vi gør med vores udenrigspolitik, når den erklærede, vigtigste allierede bevidst spiller de europæiske lande ud mod hinanden for at forblive herremand i den vestlige verden? Taxamanden vil bare ha’ fred. Måske
Continue reading...  

REJSEBREV FRA ARBEJDERKLASSEN

Hun nikker til mig med en venligt, professionelt smil, da jeg åbner bagklappen og tager deres bagage. Han sætter sig ind i den nye gråsorte Mercedes, – uden øjenkontakt. De har profilerede jobs i en stor, international koncern, og nu skal de ind til hotellet i det indre København efter en lang og møde-træt arbejdsdag. Nydelige, dannede mennesker et sted i den højproduktive 40-år alder. Hun er engelsk-britisk, og han er britisk med rødder i en af de store, gamle kolonier. Indien eller Pakistan. De taler begge det flotte engelske, det sprog, som har et anstrøg af aristokrati i TAXAMANDENS og journalistens ører. Men deres attitude er meget forskellig. Hun
Continue reading...  

TAXAMAND OG KOLONIHERRE

Gothersgade er nærmest små-psykotisk lige nu. Det er lørdag nat, klokken er 5 og solen er stået op over den københavnske dødsrute, hvor kun de stærkeste endnu er på benene. De stang-berusede og de skæveste af alle køn og racer. ”På benene” er en meget generel beskrivelse af vaklen og slingren og kravlen. Forestil dig, at du ankommer til en drukfest med et døgns forsinkelse. Et studie af menneskets reptile natur. Jeg lever af det her. Jeg elsker i almindelighed mennesker i alle deres forskelligheder. Men det er svært at elske støjen og forfaldet efter mange timer på gaden. Evner ikke altid at skelne mellem profession og personlig væmmelse. Vi
Continue reading...  

DEN ALLERSIDSTE TOUR

Jeg er den heldig ejer af en fortid med indbygget kærlighed. Også til arbejdet. Møde, kigge, lytte, spørge, skrive, fortælle – oftest med en ægte følelse af, at livet indtil nu har haft en mening. Der var dog lige en kort periode med en slags angstfølelse, når taxi-turen gik til adressen Emil Holms Kanal 20, 0999 Kbh. K. – DR’s hovedkvarter. Kulturfabrikken hvor jeg havde en glorværdig karriere, indtil lyset slukkede i spotten – og i mine øjne. I de første par år efter afskeden, var det ikke helt afslappet at lade den grå Mercer med det grøn-gule taxiskilt køre op foran indgangen til Statsradiofonien. Jeg havde ikke fået skilsmissen
Continue reading...  

KALD DET BARE KÆRLIGHED

Det er noget, man mærker fra de første sekunder. Der er kærlighed i luften. Jeg plejer i mine ydmyge øjeblikke at sige det på den her måde, – at kærligheden mellem mennesker kan mærkes i et fingerknips af tid, – hvis den virkeligt er der: ”Ta’r jeg fejl, er de så gode til at skjule det, at det egentligt er ligegyldigt.”. Uden at sammenligne i hverken vægtklasse eller format: Master Fatman var ambassadør for tanken om den grænseløse kærlighed. Jeg savner ham jævnligt og er stolt over en af mine pinligheder: At jeg ved et loppemarked på Østerbro gik direkte over til ham, og fortalte, at han var en fantastisk
Continue reading...  

MED FINGERSPIDSERNE I LIVET

Nej det er ikke kun en transportopgave fra A til B. Det handler om at læse opgaven, når du får køreordren! Jeg skal som så ofte før på mine eftermiddagsvagter hente en mand fra et genoptræningscenter. Jeg kan som regel læse kønnet på navnet. Eller gætte rigtigt på alderen, fordi vores navnevalg er et modelune, der skifter gennem årtierne. Eller læse signalet om andre kulturer – som nu, et arabisk navn fra den muslimske mytologi. Jeg skal hente kunden indenfor, siger standardordren. Men virkelighedens kunder er mere mobile. Unge, gamle, mænd, kvinder, med og uden rollatorer og stokke eller kørestol – langt de fleste er allerede ude på trappen og
Continue reading...  

PÅ TAXITUR I DØDENS FORGÅRD

Jeg skyder mig selv ud af taxien som en kanonkugle. Har kigget halvdovent ud af sidevinduet mod opgangen. Venter på kunden, og trommer med fingrene mod Mercerens læderrat, som når en sur overlærer venter på den sidste elev. Men så er kunden der endelig. Døren til opgangen åbnes og jeg ser kunden.  Konverterer på et sekund min irritation til flovhed. Han er tynd som en muselmand i en koncentrationslejr, og ligesom kz-fangen hænger hans liv i en tynd tråd. Eller mere præcist: I tynde, gennemsigtige plast-slanger fra den lille, skoletaskeagtige maskine, som han bærer over skulderen – op til udmundingen ved hans næsebor. De små slanger bringer livsvigtig ilt til
Continue reading...  

TAXIENS EROTISKE UNIVERS

– Kan du sige mig, hvor jeg kan møde nogle jenter? Mit norske er OK, klokken er pænt over midnat og hans brandert stærk nok til at sprede en duft af rødvin og cocktails i taxien, – så jeg er klar over, at han ikke er på jagt efter en provisorisk studiekreds. Det handler om kvinder. Hurtige kvinder til hurtige mænd. Hardcore. Jeg vil nødigt betragtes som en firehjulet alfons. Men selvfølgelig ved TAXAMANDEN, hvor der er piger indenfor lovens rammer. I hovedtræk to typer af krops-forretning. Enten de klassiske stripbarer, som serverer nøgendans og lapdance – og verdens dyreste, champagnepriser. Var der sidst for mere end 30 år med
Continue reading...  

DEN ETNISKE SMELTEDIGEL – VELKOMMEN I VOGN 24

– Hvad så, Jesper G, hvis du nu skal sige det kort……? (Her må der grines, står der i drejebogen for samtaler i mit liv. – ” … Gøre det kort …” – det er ikke TAXAMANDEN’s stærkeste kompetence… ) –  … Hvad har det egentlig forandret hos dig at køre taxi frem for at være fuldtids-journalist? Jeg kan faktisk gøre det kort, godt trænet af mine foredrag, hvor jeg får samme spørgsmål om rejsen fra de bonede gulve i Statsradiofonien til vogn 24’s terapeutiske samtalerum. Med tanke for, at jeg som bleghvid dansker udgør en etnisk minoritet i min branche, er nat-arbejder til en undertiden proletarisk løn – og
Continue reading...  

GASTRONOMI-MEDALJENS SORTE BAGSIDE

Der er ingen tvivl om det. De er nattelivets rockstjerner – kokkene på de gode restauranter. Og det er ganske vist i de her år, hvor Michelins eftertragtede stjerner drysser ned over danske spisesteder over hele landet. Toppen er vel fortsat Restaurant Noma, der ligger som et lysende buddhistisk tempel på Refshaleøen i København. Når jeg jævnligt kører kunder dertil, er der – ja, en både andægtig og løssluppen stemning I vogn 24. Når jeg kører gæster fra det store udland til byens hoteller, falder samtalen i 9 af 10 tilfælde på emnet ”og-hvor-vil-du-så-anbefale-os-at-spise?”. – – – Det er først på natten i København – og jeg sørger for, at
Continue reading...  

IKKE BARE STEGT – MEN GENNEMSTEGT

En psykolog ville sikkert påstå, at der er tale om projektion. At jeg ser mine omgivelser som jeg selv har det indeni. Jeg har arbejdet hele weekenden og er så taxitræt som jeg ikke har været det i måneder. Jeg er træt af mennesker og druk, men et par fridage i ugen, der gik, tvinger mig til at tage et par ekstra dage for at dække udgifterne på min private betalingsbalance. Jeg ville jo hellere kysse skønheden derhjemme foran fladskærmen. Nippe til chips og drikke lakrids-øl fra Møns Bryghus. Så diagnosen er klar nok. Projektion: Jeg er sur -. Ergo er kunderne umulige! Måden de slæber sig provokerende over Gothersgade
Continue reading...  

EN DRENGERØVS BEKENDELSER

Det er øjnene. Det er ørerne. Det er næsen. Og bagefter kommer så hele værktøjskassen med høflighed, nærvær, nysgerrighed. Kunsten – eller kunsthåndværket at være journalist og historiefortæller, bruge sproget bevidst og præcist Sådan er den opskriften på TAXAMANDEN som chauffør, fortæller og skriverkarl. – – – Jeg samler ham op på en privatadresse i en af Københavns inderste bykvarterer. En ung, slank mand først i tyverne. En fjerde-g’er eller måske en femte-g’er, er jeg sikker på. En af de unge, der endnu ikke er forpligtet af et studie eller voldsomt forpligtende arbejde. Om der er røget nogle bajere indenbords? – Det’ da lige meget! Der er fuld power på
Continue reading...  

MORMORS HEMMELIGE LIV

Uden mobiltelefoni havde jeg ikke noget virkeligt liv til hverdag. Jeg vågner, når kone og voksne børn er på arbejde. Jeg spiser morgenmad, når de nyder eftermiddagskaffen. Og jeg tager på arbejde, når de så småt er ved at have fyraften Det er min mellemste datter, der er i telefonen. Handsfree over Mercerens fremragende højtalere – Hej Vati, jeg har købt en gave til dig. Vi er følelsesmennesker begge, så livets begivenheder er ikke bare hændelser – men begivenheder. Det er både Nanna-Emilie, ”Bøffen”, mit livsstruttende, seneste barnebarn på 9 måneder – og min gamle fars livsslutning, som sætter gang i tankerne hos far og datter. Sofie annoncerer, at hun
Continue reading...  

HVA’ NU, IBRAHIM?

Da min kone og jeg vendte hjem fra ferien i Marrakech, var det kulden, jeg frygtede mest. Og jeg fik ret, selv om solen skinnede og april blomstrede mere lunt end i mange år, synes jeg. Der var iskoldt i København. Godt nok varme fra bål i gaden. Men koldt af had efter den excentriske advokats koran-afbrændinger lige midt i et af de områder, hvor han med sikkerhed ved, at mennesker uden selvkontrol vil reagere dumt og ugennemtænkt. Kalkuleret narcissisme. Pøbel-reaktioner. Angreb på ytringsfriheden og omvendt: – En kriblende dyrkelse af retten til at pisse på andres følelser. Og igen og igen: Det store kor i sociale medier fra hvad-sagde-vi-bevægelsen.
Continue reading...  

DEN SMUKKE BORGERLIGHED – og den knap så kønne

– Allerhelst ville jeg tage et par måneder fri, tage på ferie et sted i de varme lande og først vende hjem igen, når folketingsvalget er overstået. Han bliver pludselig helt vågen, min kunde, selv om klokken blot er fire om morgenen og turen fra guldkysten ad motorvejen tager en halv time og der er tid nok til et powernap inden dagens dont. Det er morgenen efter den oppiskede og hysterisk markedsførte tv-duel mellem den nuværende statsminister Lars Løkke og den måske kommende, Mette Frederiksen. Jeg kunne ikke dy mig for bringe showet på banen. Almindelig snusfornuft, kundens adresse og chefstilling i det private erhervsliv. Det er ikke lige her,
Continue reading...  

FARVEL TIL DEN GAMLE KRIGER

Den uforklarlige iscenesætter har sin egen dramaturgi. For en uge siden skrev jer en hyldest til ”fædrerevolutionen” – nutidens mænd, der tager barselsorlov og i det hele taget tager sig af deres børn. Og så – i onsdags – mistede jeg min egen far. Forhenværende gårdejer og major i hæren, Ernst A. Grunwald sov helt bogstaveligt stille ind i sin seng på Plejecenter Klippebo i Gudhjem. Mod nordøst, den blå Østersø, der både kan være flad og blank som et dansegulv – og andre dage smide skummende, rasende bølger ind på klipperne. Mod syd udsigt over markerne. Grønne i foråret og gule, blå og røde, som vi nærmer os høsten.
Continue reading...  

LÆNGE LEVE FÆDRE-REVOLUTIONEN

Et spøgelse går gennem landet – faderskabets spøgelse. Og kammerater – fædre! Lad os flå lagenet af gespenstet – og gøre fantasien til virkelighed: Fuld ligestilling! Giv fædre samme rettigheder til at være sammen med deres børn som mødrene. Ikke bare i aftaler, love og overenskomster – men gennemført i den virkelige virkelighed. Jeg kører derude i aften – tæt på natten – i den virkelige virkelighed. Kalder det ofte for taxi-forsamlingen. Her, hvor tanker og holdninger bliver vendt på tværs af aldre, køn og klasser. Folketingsvalg og parti-paradigmer er vi ligeglade med. Min forudsigelse af kundetypen holder stik. Tre trætte unge mænd, der bare skal HJEM. Kontotur sent på
Continue reading...  

MENS HUN VENTER PÅ FEDTMULE

Jeg kæmpede imod til det sidste. Men jeg måtte begynde kapitulationen for 15 år siden. Jeg er blevet katteven! Gud bedre det! Jeg elsker ”Frandsen”, min  grå huskat, Frandsen, selv om det strider mod mit kulturradikale hjerte at indlede et emotionelt kærlighedsforhold til et egocentrisk husdyr. Kærlighed? Det er måske snarere respekt for dens ubetingede magtovertagelse Det startede med en armene-over-kors-fanneme-nej-jeg-nægter-at-have-husdyr-holdning, der kollapsede mod overmagten: Et frontalangreb fra husets feministiske majoritet, – en kvindelig ægtefælle og tre døtre. (Hvordan kan det egentlig være, at børn fatter særlig kærlighed til husdyr, få år før de flytter hjemmefra?). – Jamen er den ikke bare søøøøøøøød? – Det er bare en kat. Det
Continue reading...  

VÅGEKONENS NATTETJANS

Der er brug for alle tangenter herude i natten. Alle følelser. Lykken, så det kribler. Vemod på grænsen af de våde øjne. Lige nu holder jeg stille i en skovkant i udenfor Lyngby, en halv snes kilometer nord for København – og har præcist brug for både mol og dur. Jeg er virkeligt ikke den store lyrik-forbruger, men jeg har indimellem små øer af ord, jeg aldrig glemmer. Som de første strofer, der stadig ligger som fremmede klippeskær i min bornholmske gymnasietid. Et digt af Paul Verlaine: Det græder i mit hjerte Ligesom regn over byen (Frit oversat fra: Il pleure dans mon coeur Comme il pleut sur la ville)
Continue reading...  

ET FRISK PUST FRA BOSPORUS

Det er granitperkerens skæbne. Jeg lytter til accenter – sprogets melodi. Og jeg gætter på modersmålet bag. Begrundelsen er indlysende, for der næppe er gået en arbejdsuge i mit liv, uden at der spørges til min lettere bornholmske dialekt. Da jeg var helt ung, havde jeg to gode grunde til at være afmålt overfor mit eget, etniske tilhørsforhold. Det ene stikord var Glistrup. Og så var der det der med min dialekts manglende erotiske slagkraft, – syntes jeg. 19 år, ny student i Århus – og hørte det nærmest hver weekend i nattelivet fra det køn, jeg tænder på: – Er du fra Bornholm? Neeiiiiiiii, hvor er det sødt. For
Continue reading...  

KLASSEKAMPEN ER DØD – MEN PROLETARIATET LEVER

Allermest havde jeg lyst til at give knægten en røvfuld. Men jeg praktiserer ikke vold og ville sikkert komme meget uheldigt ud af en bokse- eller brydekamp midt i den store kædebutik for tv-apparater og anden slags elektronisk isenkram. Han kiggede ikke på – men igennem mig. Stillede sig op som betjenten i et vejkryds, hvor signalet er i stykker. Den ene arm lodret for STOP. Den anden retningsanvisende mod højre. Han var yngre end min yngste og tændte i den grad patriarken i mit temperament. Ikke bare havde butikken ødelagt mit budget ved at sælge mig et smart-tv. Lortet have en indbygget fejl, og nu bar jeg de 42
Continue reading...  

TAXATUR DE L’AMOUR

” … Men størst af alt er kærligheden … ” Det er apostlen Paulus, der placerede kærligheden højest på hitlisten af de tre dogmer: Tro, håb – og kærlighed. Nu er jeg ikke evangelist, – men der er noget om snakken. Kærligheden trives helt ind i vogn 24 – på alle tider af døgnet. Og heldigvis følger dagens og nattens moderne virkelighed ikke alle formaninger fra den gamle farisæer, – f.eks. den der med, at kvinder skal ”tie i forsamlinger… – de skal underordne sig, sådan som loven også siger … ” Fire unge sætter sig ind til mig en sen, beruset natte-lørdag. Det er den største forsamling, loven –
Continue reading...  

JAMEN ALI DOG – DU KAN FLYVE

’Her sidder vi så en sen nattetime – Gammelsmølfen og den veltrimmede, unge, fyr, der er ny i branchen – helt ny! Han skal afløse i vogn 24, mens min dagmand er kortvarigt syg. Afløseren er veltrimmet, har kulsort hår og øjne, der sender et utvetydigt signal om, at han har styr på tingene. Jeg er træt efter en lang vagt, og han skal have en introduktion til – det gamle radiosystem. Jeg skal altså lyn-omskole ham, – bagud. Gammelsmølfen kører endnu rundt i den gamle virkelighed, indtil min vognmand finder mig værdig til en ny bil. Jeg er lidt irriteret, men vågner hurtigt op til indlæringshastigheden hos den knivskarpe
Continue reading...  

TAXAMANDENS RUGBRØD

VISIONEN: Visionen for et rugbrød. Det er måske lige vildt nok. Men alligevel. Taxamandens rugbrød er ikke en eksakt videnskab. Det er blevet til blevet til i forandring under vejs. Formelt tilbage til mine journalistdage i 70’erne. Der er kommet nye ideer til og jeg har ændret det subjektivt – for at få det som JEG vil have det. Jeg har ikke ophavsret på dette brød eller får royalties, – selv om jeg synes, det ER verdens bedste rugbrød. Mit rugbrød er under permanent forandring. Jeg ser ingen grund til, at du ikke skulle gå dine egne veje. OPSKRIFTEN Det ser måske lidt vildt ud med de mange dele i
Continue reading...