Dagens blogindlæg har været bragt som Taxamandens klumme i Ekstrabladets søndagstillæg, EKSTRA

 

– God morgen, Taxamand.

Hun er vagtens første kunde.

Klokken er ikke engang fire. Hun har givetvis været ude ”på rov”. Men hun har det der særlige serviceerhvervs-gen, som binder taxafolket sammen med restauratører, tjenere, telefonpassere, købmænd og intimmassøser. Vi er sat her på jorden for at gøre andres liv bare en smule lettere. Hun er bartender

Hun er en smuk, ung dame midt i tyverne, salig-beruset – men ikke fuld. Langt lyst hår, lyseblå øjne – og en mund med smuk amorbue. Den har kysset en del i nat, men derudover er den særdeles veltrænet – i at snakke.

Vi er begge i servicebranchen og bartendere og taxamænd ligner hinanden meget på i hvert fald et punkt. Vi er samtaleterapeuter. Der er i princippet ingen grænser for de emner, vi kan tage op. Og grænsen mellem det private og det almene er åben som EU’s indre marked. Sådan er livet: Krige og kærlighed – og en helvedes masse skuffelser.

Hun har været på date ved hjælp af en af de der app’s, der grundlæggende må være fabrikeret af mænd. Det forspilsløse knald. Hvordan ser vi ud? Er der nogle ordentlige bryster og en sixpack.

Fedt!.

Er du til noget?

Nej – ikke måske, men NU!

Godt!

Vi ses derude i det virkelige liv om et par timer.

Og således fandt computerne derude i cyberspace frem til endnu et kærestepar.

Taxamanden har voksne døtre, og kender derfor begrebet Tinder. En app. som er skabt til den hurtige kontakt. Den matcher dig med andre i dit nærområde og i indstillingerne kan du faktisk bestemme kilometerafstanden. Det her er en købejagt – den er meningsløs, hvis ikke der er vildt i området. Du melder dig med dit portræt og så kommer ellers billederne flyvende af de andre jægere i distriktet. Hvis du swiper den ene vej på din mobil, smider du tossehovedet ud. Eller er du tilfreds, swiper du den anden og er på. Er I enige, mødes i. Og således fandt computerne derude i cyberspace frem til endnu et kærestepar.

Min kunde fortæller, at hun har været på date – en ok aften, siger munden. Øjnene er skuffede. Jeg kan ikke holde min kæft og spørger om hun har været på Tinder? Hun kigger på mig og fniser og spørger

-Du kender Tinder, du har børn?

Så kan vi tale sammen og jeg forbigår hendes fornærmende antydning af, at den gamle mand her ikke havde en chance på Tinder. Og jeg ved det jo godt, for fanden. Jeg ville blive swipet så langt ud i på pløjemarken, hvis jeg prøvede, at solen ville været stået op og festen overstået, inden jeg fik kravlet her tilbage til jagtmarkerne.

Datingmæssigt er Taxamanden her en katastrofe. Selv på det nye SugarDaters.dk (moden-mand-betaler-det-hele-og-får-ungt-kød-med-hjem) er der vægt- og aldersgrænser.

– Jeg har været ude på det nye HAPPN.com, fortæller den unge kunde – og sukker næsten uhørligt. Det er reelt en konkurrent til Tinder. Det er bare endnu tættere på i den forstand, at man parres med nogle, som har krydset ens vej tidligere. Måske har man mødt ham uden virkelig kontakt.

Hun fortæller om aftenens hændelse. Skulle bare lige prøves, for Herregud, det er jo bare for sjov. Så popper billedet op og han ser ret sød ud. De ses og snakker og drikker nogle cocktails – Og ja, så sker det jo. Reelt ikke den store forskel fra Taxamandens møde med sygeplejeeleven fra kollegiet i Slagelse en vinternat i 70’ernme. Man drømmer, man mødes – man elsker.

Det er 40 år siden, og jeg husker kun, at hun hed Lillian og var velskabt som en græsk marmor-statue. Det oldtids-billede holder jeg for mig selv nu, hvor min smukke, blonde kunde har lyst til at lette hjertet:

 

Så kan jeg ikke dy mig for at sende en sms og sige tak for hyggen. Og så hører man ikke en skid

– Og vil du vide, hvad jeg synes om den her måde at mødes på? –Temmeligt rædselsfuldt lige nu for at være helt ærlig. For problemet er jo, at det her er en slags iscenesat tabersag, hvor man leder efter en fyr med lidt mere holdbarhed – men spillet handler om at komme videre

Hun er studerende og klog.

– Selvfølgelig kan jeg finde ud af det der med den uforpligtende sex. Det har vi lært, ligesom du lærte det i 70’erne. Men det hænder jo, at de er ret søde, ligesom ham i nat. Så kan jeg ikke dy mig for at sende en sms og sige tak for hyggen. Og så hører man ikke en skid. Det sidste er det mest ydmygende. At det her bare er for sjov – men at man ikke lade være med at tage det alvorligt.

God analyse – men livet foregår i virkeligheden

God dag, Danmark.

– og god jagt, hvis du orker?