Taxamandens nytårshilsen: Til de jeg elsker og til idioterne

Jeg kører taxi nytårsnat.

Så jeg er ikke den, der kan hæve champagneglasset efter nytår og sige tak, sådan som dagen i dag er egnet til det.

Når mine unger dingler ind over nytårsbordet for et kys og håber de rammer, den de elsker. Når min dejlige kone hygger sig med to af vore meget gode venner- i Buddinge. Når I mine kære bloglæsere og virtuelle venner i Facebook og andre steder på nettet laller, eftertænker – måske fælder en tåre derude i den virkelige virkelighed, der byder på meget andet end champagnebobler …

… Så kører taxamand 023492 gæster af alle klasser, køn og aldersgrupper ud og hjem i den sølvgrå taxi med det grønne logo. Det er natmanden Morten, der ta’r sig kærligt af vogn 2282. Selv ”låner” jeg en anden for en sjælden gang at køre nat.

Og det er helt frivilligt – jeg burde jo sidde sammen med frue og venner. Men jeg har en særlig pagt med denne nytårsnatte-tjans, som jeg nu kører på 3. år. Måske lyder det af ”…for meget..” – men det betyder faktisk noget for mig. Og for mig bliver natten både sjov, når bilen er fuld af fulde. Og det er den mestendels. Men også de stunder tidligt på aften og i morgen tidligt, når der bliver lidt kortere mellem snapsene.

Taxamanden har meget at sige tak for i året der gik. Og det er så grunden til, at jeg taget forskud på mine skriverier, der begynder igen først i januar.

De ved, hvor højt jeg elsker dem,

Først og sidst tak til min nærmeste familie for total opbakning til mit taxi- og skriveliv. De ved, hvor højt jeg elsker dem, så den historie behøver jeg ikke gå dybere i denne gang. Også tak til alle de folk, der båret mig i mit bogprojekt. Forlægger-Johnny, markedsførings-kvinder – og tidligere kolleger på alle platforme, som har ville give mig et skulderklap og som tror på projektet taxamand.dk. Ikke bare som min beskæftigelse – men som ideen om historier for og fa folket. Jeg er fuldt klar over, at mit netværk i medieverdenen har gjort det lettere for mig at blive omtalt. Så jeg takker af ærlig ydmyghed.

 

jeg konstaterer, at den bidske journalistik BLIVER læst trods middelstandens fine fornemmelser.

Og tak til alle jer læsere og brugere, som er de virkelige skabere af min succes. Er en enkelt lidt kritisk – går 10 i forsvar. Når jeg som i jule lidt egoistisk skriver politisk satire, kan jeg se, at mange læsere holder pause. Men på reaktioner undervejs ved jeg, at stamlæserne venter på mig og den ”virkelige” taxamand.

I deler de bedste af mine indlæg – og her må jeg sige særligt tak! – Og gør det igen, når I lyster, for det udvider min læserkreds hver gang   – del – del – del.

Tak til Ekstrabladets læsere og til EB’s magasin-redaktion, som uanset alle mine kulturradikale venners næserynken over formiddagspressen – har leveret noget af den mest nærværende redaktionelle opbakning jeg har mødt i min karriere og givet mig mulighed for at skrive de ugentlige lørdags-klummer i EB. Ved en rund familiefødselsdag forleden kom et par ”kendis’er” hen og roste mig for klummerne og jeg konstaterer, at den bidske journalistik BLIVER læst trods middelstandens fine fornemmelser.

 

Den sidste tak går til de aktører i samfundslivet, som dagligt giver mine skriverier et eksistensberettigelse. Når jeg som snart 61-årig kigger på dåbsattesten og efterlønsbeviset og liiiige vurderer om jeg skulle ta’ og slappe lidt af og smække stænderne op, – støder jeg igen og igen på denne voksende skov af medie- og selvudnævnte politikere, spindoktorer og eksponeringsliderlige middelklasse-filosoffer (lydende artsbetegnelsen ”specialister”). Det gør mig helt ”lysten” for at komme ud at arbejde og skrive.

 

Han sidder nede i Schweitz, plejer sine milliarder – og hælder tonsvis af lort ud over det samfund, han er for rig til at kunne leve i

Når hører de politiske konvertitter fra den nye socialliberale Ida Auken – til den altid vrede Henrik Dahl. Ida tog røven på mig, da jeg var begyndt at kaste min kærlig på hende til næste valg. Inden jeg fik set mig om, havde hun meldt sig ind i det parti, jeg lige havde forladt. Og Henrik, – sociologen, foredragsholderen, FORFATTEREN (når jeg skriver med versaler skyldes det, at han tydeligvis elsker den titel), profeten – og nu også politikeren Henrik Dahl. Han elsker at kokettere med sin røde fortid. Jeg har været kollega med det dygtige og polemiske menneske – så jeg kan forsikre om, at SÅ rød, så man lagde mærke til det, var han nu heller ikke. Det er nok snarere den slet skjulte grund-konservatisme, som endelig er blevet frigjort. Så det er givetvis helt befriende for ham, at kunne dele et link fra den økonomiske bagmand for LA, Lars Seier Christensen, der med flid og dygtighed skabte Saxo Bank. Denne finansverdenens Henrik Dahl sidder nede i Schweitz, plejer sine milliarder – og hælder tonsvis af lort ud over det samfund, han er for rig til at kunne leve i. Vi tror det hele hænger på træerne. Vi er i virkeligheden både et socialistisk og kommunistisk samfund (betegnelserne er hans) og vi er ved at live ædt af hele verden, sundhedsvæsnet stinker, vore skoler går ad helvede til – og det offentlige er blandt Europas dårligste.

Der skulle end eksileret milliardær til at fortælle os, hvor dårligt, det står til.

Og indimellem støder vi så på professor Niels Egelund, der er førende Vestalinde på pædagogik uanset om det er indenfor hans virkefelt eller ej. Han er lige så hurtig på meningsaftrækkeren som det jetjagerfly han er ejer af. Og han overgås kun af psykiateren, Ph.d. Henrik Day Poulsen, der tilhører den generation, hvor de nærmeste under opvæksten med jævne mellemrum har hvisket ham i ørerne, at han er Jesu Kristi stedfortræder i snart sagt enhver sammenhæng. I et indlæg i Berlingske den 29 december, spørger han meget originalt: ”Skal du have et nytårsknald? ” – Totalt frækt at gøre tante Berlinger til en liderlig MILF’er. Borgerskabets kinder blusser. Men han vil jo så gerne være en kendt meningsdanner (Massevis fra mit eget journalistfag skaber selv disse falske profeter – måske af dovenskab eller akademisk mindeværd.) Den højborgerlige Henrik Day Poulsen benytter så lejligheden til endnu engang at hælde sin fordomsfulde dom udover danskerne. At de lige skal passe på, hvem de boller med. At vi er dovne. At vi trænger til ”en renæssance i god opførsel og flid – og – nej læs den selv. For indlægget er faktisk ufrivilligt morsomt – og så et af årets bedste udstillingsvinduer for sproglige klichéer:

http://m.b.dk/kommentarer/skal-du-have-et-nytaarsknald

 

…politiske konvertitter, djøfere med kolde hænder, Professor eller Ph.d. Selvfed

Når jeg sidder i taxien og møder et udpluk af Danmark. Når jeg tjener den timeløn som ufaglærte tjener. Når jeg kender både strandvejsvillaen og den toværelses på Østerbro fra mit eget liv. Når jeg ikke behøver tage Udkantsdanmark i et, fordi jeg selv er født der og i øvrigt hader det ord. Når jeg møder et meget mere nuanceret, eftertænksomt, arbejdsomt og kærlighedsfuldt folk. Klogere og meget mere livskloge individer end gengivet i realityprogrammerne på TV. Og frem for alt mere ansvarlige og menneske-nære end politiske konvertitter, djøfere med kolde hænder, Professor eller Ph.d. Selvfed, – eller ligefrem milliardæren, der måtte forlade det gennemkommunistiske, dovne Danmark og skriver rasende politiske indlæg, mens han kigger udover krystalglasset i ferieparadiset og sender penge til sit eget parti i Danmark…….

 

.. så – uden at blinke – er det jeg siger 1000 tak.

Tak fordi I giver mig en ordentlig grund til at leve og skrive i en verden, der fortjener historier, som udspringer den virkelige virkelighed.

 

Godt nytår, Danmark.

Next ArticleEn gang sælger - altid sælger