Hun er en omvandrende metafor for feminin selvsikkerhed og tydeligvis en international forretningskvinde. Jeg henter hende på en af byens førende hoteller og bærer hun det smukkeste franske navn. Jeg har et ganske særligt kærlighedsforhold til det franske sprog, som jeg – måske lige vel opstemt – betragter som et sprog med en næsten erotisk tiltrækning. Jeg har det nærmest med fransk, som Jamie Lee Curtis har det med Kevin Klines turist-italienske eller John Cleese’ cirkus-russiske i Fisken de kaldte Wanda.

Men lad nu den fetich ligge!

Den her lyse forårsmorgen, er jeg blot taxamanden på arbejde.

Jeg Henter hende i receptionen og bemærke hendes perfekte engelsk-amerikanske. Så jeg gætter ret kvalificeret på, at hun muligvis er canadier.

Hun er en af den slags kvinder, der ikke behøver kaste mærkevarerne over sin krop for at fremstå med stil. Eller også er det netop det hun har gjort, – for hvad forstår bønder sig på agurkesalat?. Hun bevæger sig adræt og hurtigt – er givetvis altid i baghånd med tid, fordi hun rejser.

Eller rettere: hun rejser og rejser og rejser og rejser og rejser, – forstår jeg senere i løbet af samtalen.

Hun har en kjole på. Håret er let og blottet for det manipulerende fuldtidsarbejde, som kendetegner den angelsaksiske kendis-kultur.

Så smiler hun – og med hele ansigtet. Midt i det hele et par levende, brune øjne, som er – skal vi sige – meget smukke. Der er nu noget særligt ved mennesker, hvor øjnene nærmest er smukkere end selve ansigtet.

Sådan ser taxamanden det bare.

Og så lige for en ordens skyld: Hun ER altså fransk. Den nye generation, der hæver sig over franskmændenes kolonialistiske, våde drøm om, at deres sprog skulle være et verdenssprog i udbredelse på niveau med engelsk. Sådan er virkeligheden bare ikke. Og derfor har hun lært engelsk på højeste niveau.

Voila, hvor svært kan det være?

 

På turen ud mod forstaden i den hektiske morgentrafik taler vi om hendes rejserier. Hun rejser HELE tiden. Det kræver jobbet som international chef inden for salg og marketing i den virksomhed, hvor hun er ansat. Det er bare betingelserne. Men hun giver ret hurtigt udtryk for, at al den dynamik og rejseaktivitet både er hendes arbejdslivs ”drug”, hendes arbejdes krav – og den store udfordring i hendes private liv.

 

– Det er IKKE nemt at finde en ægtemand i Frankrig, som kan acceptere, at en kvinde har så stærkt fokus på sit arbejde. Det har kostet mig selv flere forhold. Nogle tror måske, at forandringerne i denne opfattelse af kvinder og mænd er på vej. Men der er lang, lang vej endnu. Det bliver nok ikke i min levetid, at accepten kommer. Det kommer til at koste tid – flere generationer i den latinske og katolske kultur.

 

De har i deres fiaskoer med arbejde, børn og ægteskab valgt at flytte sammen og gennemføre deres liv som to single-kvinder i et fællesskab.

Jeg fortæller hende om Danmark, hvor stadig flere kvinder vælger at få deres børn uden en mand. Enten via insemination eller via adoption. Danske, enlige kvinder har siden slutningen af 90’erne kunnet få børn ”på kunstig vis”. Ikke alene lesbiske par, der ønsker graviditet og barn, selv om det ikke er biologisk muligt mellem to af samme køn. Men også, for de kvinder, hvor det biologiske ur for alvor er begyndt at tikke uden at de har fundet manden i deres liv. Siden 2007 er behandlingen med sæddonation oven i købet blevet betalt af det offentlige.

Hun smiler og siger, at den danske og skandinaviske kultur er langt mere fremme i den fornuftige retning. Og igen: Det vil tage lang tid i det sydeuropæiske. Hun fortæller om et par kvinder, hun kender, der har måttet tage sagen i egen hånd. De har i deres fiaskoer med arbejde, børn og ægteskab (begge har to børn med hver sin far..) valgt at flytte sammen og gennemføre deres liv som to single-kvinder i et fællesskab.

 

– Det handler ikke bare om kunstig befrugtning – ja eller nej. Det handler om, at vores franske samfund slet ikke er skruet sammen til det moderne samfund og til kvindernes frie rettigheder til f.eks. at kunne være succesfulde erhvervskvinder og så måske lade manden varetage det mere hjemmevante. Selv kan hun ikke det det fjerneste psykologiske problem i at acceptere dette rollebytte. Det handler jo om kærligheden.

-Joe, kærligheden, siger jeg og smiler. Men også forandring af traditioner.

Og jeg tænker på, at selv om jeg selv helst vil betragtes som en moderne mand, så har det også kostet taxamanden noget synkebesvær at skulle vende sig til kontoudtogene, der nådesløst fortæller, at her i mit seniorliv, går der flere penge ind på budgetkontoen fra fruen end fra herren i huset. Den sidste erkendelse, når jeg ikke at indrømme over for min engagerede gæst. For jeg skal lige fortælle hende om en tv-udsendelse fra amerikanske CBS, der for få år siden fortalte, HVOR langt der endnu er til den gennemførte, mentale og faktiske ligestilling.

Måske kan kvindekroppen geares til graviditet i seniorlivet

Den handlede om en stadig større gruppe af de allerbedst uddannede amerikanske forretningskvinder, der i højere og højere grad sætter deres lid til, at svangerskabet kan udsættes til – senere. Måske vil de først have deres barn eller børn, når de nærmer sig de 50. For så er alle muligheder for at finde den rette – synkront med en solid erhvervskarriere – bedre. Måske har graviditetsindustrien udviklet sig. Måske kan kvindekroppen geares til graviditet i seniorlivet.

Måske har mændenes indstilling ændret sig. Det sidste er måske den største udfordring. De fortalte nemlig alle, hvorledes de konsekvent udsætter fortællingen om deres høje uddannelse. De vil ikke ødelægge kærestemulighederne for tidligt. For meget kan mænd stå igennem. – Men udsigten til en veluddannet kvinde med topkarakterer fra Harvard Business School, – det får rigtige mænd til at løbe stumme bort. Så derfor er udsættelsen af graviditeten også et forsøg på at bevare håbet om moderskabet.

Måske kan det lykkes næste gang!

 

Frihed, lighed – og ægteskab

Min franske kunde, der er midt i 30’erne, udbryder et eftertænksomhedens ”hmm”, inden turen slutter. Vi giver hinanden hånden, og jeg får et sidste kig i de mørkebrune øjne-

 

– Jeg har jo intet ønske om at blive mor, når jeg er ved at blive gammel. Jeg ønsker mig bare at blive mor som langt de fleste kvinder. Så enkelt er det!

 

God morgen Danmark

-og Frankrig.

 

– Frihed, lighed og ægteskab!